Kate Larsen var en af de typiske piger der gik op i sit hår og i sit tøj. Hun havde drengenes øjne i nakken hele tiden, og hun nød det. Men når hun var bag sin dør til værelset, følte hun sig alene.
Hun prøvede altid og overbevise sig selv om, at hun havde alt det, andre drømte om. Men hun ønskede sig det modsatte. Hun ønskede sig en familie, hvor ens storebror ikke var på stoffer, og hvor faderen ikke havde forladt dem for en 26-årig pige, og hvor moderen ikke drak.
Hun ville have en familie, hvor alt var idyl og hun blev mødt af smilende mennesker hver morgen. Den morgen hun havde nu, var et helvede. Hun måtte sørge for at moderen kom op og på arbejde, for der drak hun nemlig ikke. Ja, for jobbet var jo vigtigere end hendes familie. Ikke et under at faderen forlod dem, tænkte hun tit. Og hendes uduelige storebroder kunne sejle i sin egen sø. Han lå alligevel i sengen med en eller anden ny pige, som han havde støvet op til en af de fester han altid var til. Åh hvor hun dog hadede den her familie. Eller for det meste faktisk kun hendes bror og mor.
De var nogle idioter, hvorimod hendes far var mere fair, og gav hende grænser. Grænser som hun troede på og overholdte, for hun ville ikke miste den sidste rest af familie hun havde tilbage.
Pludselige ringede mobilen og rev hende ud af tankerne. Hun havde siddet på sengen i sine egne tanker. Hun så på displayet, og kunne se at det var Trine der ringede.
”Hallo?”, ”For helvede, Kate. Hvor bliver du af? Vi står nede i byen og venter på dig. Det er jo fredag for pokker!”
”Jeg gider ikke i dag, Trine.”. I baggrunden kunne hun høre de andres stemmer, og samtidigt høre Trines stampen i jorden, som hun altid gjorde når hun blev sur. Kate sukkede.
”Kate for fanden, du havde lovet at tage med for tre uger siden. 3 uger! Helt ærligt, det kan du ikke være bekendt.” sagde Trine højt, så Kate var sikker på at alle andre forbigående også kunne høre det. Allermest havde Kate bare lyst til at skrige ind i telefonen, at det jo ikke var Trine der havde en alkoholiker som mor, og en stofmisbruger som bror. Men nej, Kate fik fremstammet et stille ”Ja, jeg er på vej.”
Kate gik med tunge skridt ned af trappen, og håbede at finde et skinnende rent hjem. Men det var ikke i dag at lykken var med hende. Køkkenet og stuen flød med pizzabakker og tomme ølflasker. Hendes mor lå fordrukken på sofaen. Kate vrængede ansigt. Hun gik hen til moren og strøg hende let over håret, inden hun trak tæppet over hende.
Vinden fløj rundt udenfor, og gjorde det besværligt at gå uden at man tog to skridt frem og trådte et skridt tilbage. Med nød og næppe nåede Kate bussen. Hun satte sig allerbagerst i bussen, og prøvede hektisk at rette på makeup og håret. Men opgav det. Hun kunne jo sige, at det ikke nyttede at sætte håret alligevel på grund af vinden - men til hvad grund? De ville bare kigge underligt på hende, og grine af hende, for hun var jo tros alt en af de populære nu. Hvilket hun faktisk havde været i et halvt år nu.
”Utroligt, så meget kan forandre sig efter en tur til Mallorca.” tænkte Kate for sig selv, og smilede hemmelighedsfuldt.
5 minutter før bussen ankom til busterminalen, skyndte Kate sig at rette på sit hår.
”Dårlig vane. Alt for dårlig vane.” tænkte hun, og rystede på hovedet. Bussen kørte inde på terminalen, hvor hun så den alt for velkendte flok af tøser og drenge, som andre folk gik en stor bue uden om.
Kate grinede lidt over dette fænomen. Egentlig var de faktisk meget fredelige, men det var bare en pålagt fremtræden i offentligheden. Jovist kunne de da være nogle mokker, men så længe man bare holder sig gode venner med dem, så sker der ingen skade.
På vej ud af bussen var der en dreng, der stødte ind i Kate.
”Så flyt dig dog, klovn!” vrissede hun meget vredt, så højt, at de omkringstående kunne høre det. Et øjeblik føltes det som om, at hele menneskemængden gik i stå for at se hvad der skete. Men der skete intet, for drengen havde valgt at ignorere hende, eller også var det bare høretelefonerne, der gjorde at han ikke kunne høre hende og hendes ord. Kate gik videre, velvidende om at hendes ”gruppe” havde set dette lille optrin og sikkert ville kommentere, hvorfor hun ikke havde gjort noget mere ved ham drengen.
”Hej gangster.” lød det fra Kasper, Trines mest velsete kæreste på skolen. Kate mumlede bare et hej. ”Hvad sker der lige for dig, pigebarn?” lød det bebrejdende fra Trine. Alles øjne hvilede på Kate. De ventede på hendes svar om hvorfor hun bare havde ladet drengen gå, for alle vidste jo at Trine uden tvivl havde råbt og skreget af drengen i det sorte tøj, indtil han havde vendt sig om, og givet hende fingeren. Derefter var Trine tilfreds. Hun higede efter en høj tilfredsstillelse, som ikke lå gemt i stoffernes verden. Hun ville have folks opmærksomhed. Hun elskede at få dem til at vende sig, og se efter hende og få dem til at tænke på, hvilken rod hun egentlig var.
Sådan var Trine, det vidste alle. Og svarede du ikke på hendes spørgsmål, fik man det koldeste blik, der løb dig ned af ryggen. Derefter ville man ønske at man var en mus, og kunne krybe tilbage i dit musehul.
”Nå?” afbrød Trines gennemtrængende stemme.
”Han var ikke det værd. Desuden tror jeg, at han er bror til en eller anden dulle nede i byen, som er kærester med en rocker.” svarede Kate og rullede med øjnene. Hun håbede bare, at Trine godtog denne forklaring. Trine kiggede på hende, og nikkede bare kort. Den blev godtaget.
”Nå, hvad skal vi så begive os af sted med i dag?” spurgte Søren, gruppens kloge hoved.
Og så tænker man på hvilken gruppe af mennesker, han var havnet sammen med. Men Søren var god nok. Han tog sig ikke af Trines kommentarer, fordi han vidste at Trine ikke kunne klare sig uden hans hjælp i matematik. Trine skulle lige til at fyre en rap replik af mod Søren, men kom åbenbart i tanke om hvem det var, hun skulle til at sige noget til.
”Lad os chille i byen.” sagde hun, og førte an. Søren og Kate dannede bagtrop. Kates øjne hvilede på Kasper, der havde indhentet Trine og lagt en arm om hende.
”Kærestedag.” påpegede Søren. Kate lagde mærke til de fire andre, som havde fundet sammen og lignede vellykkede kærestepar.
”Bah.” sukkede Kate.
”Ingen held i sprøjten endnu?”
”Næh, kun med dig ifølge Trine.”, vrængede hun. Søren holdte sig for munden for ikke og grine alt for meget. Han og Kate havde i flere måneder spillet kærestepar, efter at Trine havde presset på hos dem begge for at finde nye partnere til deres klike. Søren tog hendes hånd og kyssede hende på kinden. Kate kunne regne ud, at Trine havde vendt hovedet bagud for at holde øje med de to.
”Stadig kaos derhjemme?” spurgte Søren uden at slippe hendes hånd.
”Ja, desværre.”
”Jeg mødte din bror i byen i går aftes.” sagde Søren henkastet.
”Det samme syn?”. Kate så på ham, og han nikkede.
”Fuldstændig stoned og all over the place med en random pige.”
”Typisk.” sagde Kate og rystede på hovedet.
”Kom nu, I to turtelduer!” råbte Trine tværs gennem gågaden. Kate og Søren kiggede på hinanden og fniste, og småløb op til resten af gruppen.
”Hvorfor alt det hvisken?” spurgte Trine irriteret. Hun var i sandhed gruppens leder og ingen hemmeligheder skulle gå uden om hendes øre.
”Bare lidt kæreste fnidder.” svarede Kate og lagde armene over kors. Trine rullede med øjnene, for det var en af de ting hun ikke var interesseret i: andres lykke. Hendes egen med Kasper var fin nok, og hvis hun så også lige kunne tage æren for at Kate og Søren var sammen, så var det hele tiptop.
”Kom, vi tager ned og bowler.” sagde Trine triumferende.
”Øh.” stoppede Kate op.
”Det kan jeg altså ikke.” Straks, da ordene var sluppet ud, vendte Trine sig om på en spids, og hendes øjne lynede. Hun tålte ikke at blive sagt imod.
”Hvad siger du?” kom det knivskarpt fra hende.
”Jamen, det kan jeg altså ikke. Jeg skal…”
”Hun skal hjem til mig, for vi har månedsdag i dag. Vi ville ikke sige det, fordi det ikke er vigtigt for dig.” kom det fra Søren.
”Aha. Så smut! Men der er stadig bytur i morgen aften, I kan lige vove på at aflyse!” sagde Trine og kommanderede resten af gruppen ned mod bowlingcenteret. Da de var væk, åndede Kate lettet op.
”Tak. Der reddede du vidst lige mit liv.”. Hun så på Søren, som bare stod og smilede skævt.
”Teknisk set, har vi faktisk månedsdag – ifølge Trines kalender.” blinkede Søren og gav sig til at grine. Kate smilede. Søren var god nok på bunden, det havde han for længst bevist.
”Hør, Kate. Hvis det brænder på, så ring. Så tager vi ud og drikker hjernen lam.” nåede Søren og sige, inden det gik op for ham, hvad han egentlig har sagt.
”Undskyld…” sagde han, ”Jeg mente det ikke på den måde…”
”Det er i orden, Søren. En tur i byen uden kliken, vil jeg godt være med på. Bare drikkeriet er med måde.”, smilede hun.
Da Kate trådte ind af døren derhjemme slog dunsten af sex, røg og øl hende lige i ansigtet. Hun kunne nemt gætte at moren var tidligt hjemme og at storebroren sikkert lå i sengen med tøsen, som Søren havde set ham sammen med.
”Er du allerede hjemme fra skole, lille skat?” kom det inde fra stuen af. Kate kunne høre at hendes mor var godt pløret.
”Jeg har ferie, mor.” svarede Kate træt.
”Kommer du ikke herind, så vi kan snakke om din dag, min pige?”
”Nej, jeg går ind og rydder op. Der står mad i køleskabet til dig.” sagde Kate tonløst og smækkede døren hårdere i end hun havde forventet.
”Pis, bare Kristoffer ikke vågner!” nåede hun og tænke, inden hun hørte hendes storebror råbe op fra hans værelse. Kate lagde sig på sengen for at slappe lidt af i tankerne. Men efter ti minutter hørte hun stønnen og skrigen fra brorens værelse. Hun rejste sig hidsigt op og bankede hårdt på væggen.
”Så stop dog det satans stønnen!” råbte hun. Hun hørte, at lyden holdt op, og en dør blev rykket op.
”Flot, Kate.” sagde hun til sig selv, og himlede med øjnene.
”Kan man nu heller ikke få noget ro længere?” skreg Kristoffer, da han åbnede hendes dør.
”Som om, jeg gider høre på den tøs’ stønnen!”
”Du holder bare kæft, lillesøster!” råbte Kristoffer og langede ud efter hende. Kate nåede og undvige, men det næste slag ramte.
”Så kan du lære det, kælling!”. Kristoffer spyttede efter hende, inden han vredt gik ud af rummet og ind på sit eget værelse. Kate satte sig op, og mærkede hvor det smertede i kinden efter lussingen.
”Gudskelov, at han havde været for skæv til at lægge kræfter i.” tænkte Kate, og greb ud efter sin telefon. Hun tastede Sørens nummer ind og ringede ham op.
”Det er Søren.”
”Hej. Det er Kate. Gider du hente mig?” spurgte hun, og tog sig sammen for ikke at hulke i telefonen.
”Jeg er der om lidt, Kate.” lød det ømt fra Søren af.
”Tak.” hviskede hun, og lagde på. Hun rejste sig op og fandt make-uppen frem, og prøvede at skjule det røde mærke på kinden med noget pudder. Derefter kylede hun make-uppen ned i en stor taske sammen med noget tøj. Hun listede ud i køkkenet og stjal en smøg fra hendes mors cigaretpakke.
Kate sad lidt nede ad vejen og røg, da Søren kom kørende på scooteren.
”Giver du et hiv?” spurgte han, og Kate rakte ham smøgen. Han tog et par hiv af den, og rakte den tilbage til Kate.
”Har han slået dig?”. Kate nikkede.
”Hårdt?”
”Nej, det var han for skæv til.” sukkede Kate og rodede op i hendes hår.
”Skal vi køre, smukke?” sagde Søren, og rakte hende hånden.
”Gerne.” sagde Kate.
Søren kørte dem hjem til sig selv.
”Hyggeligt.” sagde Kate lavmælt.
”Ja, ikke.” sagde Søren, og gav hende et kys på kinden.
”Slæb dit grej med indenfor.” Kate tog fat i sin taske, og fulgte efter Søren.
Henne ved døren var Søren stoppet op, og Kate synes, at han så lidt flov ud.
”Hør, Kate. Min far er ikke så vild med de venner, vi to render rundt med. Så jeg var ligesom nød til at sige, at du var min kæreste fra matematikklubben.”
Kate grinede bare af ham, og lænede sig frem og kyssede ham på kinden.
”Det er helt i orden, pullergøj.”. Søren åndede lettet op og åbnede døren.
”Puha, ingen hjemme.”
Han vendte sig om og så på Kate, som kiggede sig omkring i entreen.
Søren viste hende ind på sit værelse.
”Bare læg dine sager henne i stolen. Du bliver vel og sover?” spurgte Søren, mens han lagde scooterhjelmen ind i skabet.
”Det regner jeg med. Hold da op, dit værelse er stort.”
”Det er det vel.” mumlede Søren henne fra skabet af. Kate vendte sig om, og så på en halv Søren, der strittede med rumpen ud af skabet.
”Søren, hvad laver du lige?” grinede Kate.
”Prøver at finde nogle gamle film.”
”Brug for hjælp?”
”Kun hvis du gider tænde tv’et og dvd’en.”
”Det gør jeg gerne.” sagde Kate og gjorde som Søren bad hende om. Hun satte sig på sengen, lige som Søren stak hovedet ud af skabet.
”Fandt dem!” sagde han triumferende. Han rodede rundt nede i posen, hvor filmene åbenbart lå.
”Nå, det er vidst min søsters forlagte film, det her.”, sagde han skuffet og irriteret.
”Hvad er der for nogle?” spurgte Kate og rejste sig.
”Romantiske pladder film undtagen ”Blood & Chocolate”, som vidst er om varulve.” svarede han, og rakte filmen til Kate, og smed resten ind i skabet igen.
”Søren? Er du hjemme?” lød det fra stuen neden under.
”Fedt, krigen er brudt ud!” stønnede Søren. ”Bered dig på angreb af to tvillinger om mindre end to minutter.”
Kate kunne straks høre små fødder trippe op ad trappen, og ganske rigtigt, som Søren havde sagt, stormede der to unger ind, som lignede hinanden som to dråber vand, bortset fra at de var af forskellige køn.
”Er du Sørens kæreste?” spurgte den lille pige.
”Øhh…”
”Ja hun er. Og smut så ud med jer, rollinger!” sagde Søren irriteret, og begyndte at puffe dem hen imod døren.
”Vi vil se kys!” stemte tvillingerne i kor.
”Niks! Ud!” sagde Søren, og lukkede døren i og låste den. Kate sad stadig paf på sengen. ”Velkommen til min verden.” smilede Søren og rodede i hendes hår.
”Er det sådan med alle dine kærester?” spurgte Kate. Hun vidste jo godt, at Søren havde haft en del kærester.
”Faktisk… Så er du den første pige, jeg har med hjemme.”. Kate lagde mærke til at rødmen bredte sig i Sørens ansigt.
”Aha. Der kan man bare se.”
”Please, sig intet til mine forældre eller for den sags skyld rollingerne derude.” bad Søren. Kate gav ham bare et bebrejdende blik og rystede på hovedet. Søren satte filmen på og trillede om bag Kate i sengen.
En halv time inde i filmen, ringede Sørens telefon.
”Gider du sætte den på pause?” hviskede han til Kate. Kate rejste sig og fik sat den på pause.
”Hey, mand. Hvad så?” sagde Søren i telefonen. Kate satte sig i sengen igen, og så på Søren, der lyttede koncentreret til hvad der blev sagt i telefonen. Ti minutter senere lagde Søren på, og lagde sig helt tæt op til Kate, som havde lagt sig på siden, og lagde armen om hende.
”Hvad så, er du frisk på en bytur?”. Kate lagde sig om på ryggen.
”Altid, kæreste.”, grinede hun. Søren lænede sig ind over hende og lagde telefonen på bordet ved siden af sengen. Da han ville lægge sig tilbage ved siden af Kate, stoppede han op og kiggede på hende. Han smilede stille, og det samme gjorde hun. Han lænede sig ned mod hende.
”Ad! De kysser!” lød to barnestemmer højt henne fra døren af. Søren og Kate fik begge et chok og så hen imod døren, og i splitsekund var Søren oppe.
”UD!” brølede han. Begge tvillinger løb skrigende ud af værelset. Søren smækkede døren i, og opdagede en nøgle på gulvet.
”Satans møgunger! Så var det dem, der havde taget min ekstra nøgle.” bandede Søren og kylede nøglen hen på kommoden. Han vendte sig om, og så at Kate havde rejst sig.
”Det må du undskylde. De er lidt af nogle plageånder.”
”Det er helt i orden, Søren. Det er hvad små søskende er til for.”
”Ja desværre.”. Søren gik hen til hende og lagde armene om hende.
”Mere vigtigt er…” sagde han og kiggede på hende, ”… Hvor vi kom fra, før vi blev forstyrret.”
”Jeg tror, det var cirka omkring her.” sagde Kate, og lagde armene om Sørens hals. Søren trak hende ind til sig og så på hende, inden han lod sine læber strejfe hendes i et kys.
”Mor, de kysser igen!” råbte to barnestemmer. Søren slap hende og skulle lige til at rende efter rollingerne, men Kate holdte fast i ham.
”Lad mig.” sagde Kate, og gik hen til rollingerne. ”Her er en tier for at tie stille og ikke forstyrre os mere. Okay?” hviskede Kate og stak dem en tier hver.
”Aftale!” sagde de, og smuttede. Kate rejste sig op og lukkede døren. ”Og så låser vi den lige for en sikkerheds skyld.”
”Du er genial, Kate.” smilede Søren, der stod med armene over kors, og kiggede imponeret på Kate.
”Tak, tak. Men nu skylder du mig en tyver.”
”Hvis jeg giver første drink i aften, er vi så kvit?”
”Bestemt.” svarede Kate. ”Men lad os nu komme i noget mere festligt tøj, hvis vi skal gøre os håb om at få noget indenbords i aften.”
”Den er jeg med på, smukke.” sagde Søren og kastede tasken hen til hende.
En time senere stod Søren og Kate foran det lokale diskotek sammen med nogle af Sørens gamle venner. Kate følte sig utryg ved situationen, da hun havde det som at alle Sørens venner granskede hende for at se om hun var til noget med dem. Resolut greb hun ud efter Sørens hånd, og trådte tættere på ham. Søren drejede hovedet og kiggede på hende. Han lagde mærke til det usikre udtryk, hun havde i øjnene.
”Hold dig tæt til mig, så sker der intet.” hviskede han i hendes øre, og gav hendes hånd et klem.
”Vildt beroligende og vide.” tænkte hun for sig selv, og skævede rundt til drengene. En af dem blinkede til hende, og nu kunne hun ikke komme hurtigt nok indenfor.
Søren havde lige afleveret hans og Kates jakke i gaderoben, da Kate mærkede et klask i røven. Hun strøg straks hen til Søren, som grinede af hende.
”Bare rolig, det er Kasper.”, hviskede han. Kate åndede lettet op og vendte sig om. Det var ganske rigtigt Kasper, der stod der, og helt ædru var han ikke.
”Hvad så, turtelduer? Ude for og fejre månedsdagen?” spurgte Kasper, og tjattede til Søren.
”Ja, det kan man vidst godt sige.” smilede Søren og lagde armen om Kates liv.
”Hey, flyt dig, du spærrer det hele!” sagde en af dørmændene.
”Kom, lad os gå ind. De andre holder plads til os.” sagde Søren, og de gik ind på diskoteket sammen med Kasper.
De fandt hurtigt de andre henne ved et af bordene, der stod lige ved siden af baren. Kate mærkede igen at drengene kastede et grådigt blik på hende.
”Hey, vi snakkes ikke? Jeg skal lige finde gutterne. Du giver en dans senere, ikke Kate?” sagde Kasper og blinkede inden han forsvandt ud i mængden af folk.
”Er Trine ikke med ham?” spurgte Kate Søren om, da hun havde sat sig på hans skød. Hun turde ikke sidde for sig selv med de drenge rundt omkring sig.
”Niks. Trine er jo kun 17 et halvt.”
”Så han er helt alene ude i byen? Tillader Trine det – altså han er jo hendes kæreste?”
Kate var forvirret. Hun havde altid troet, at Trine havde magten over Kasper, men sandheden viste sig åbenbart at være en anden.
”Ja. Det er han tit om fredagen, fordi Trines familie kræver familiehygge hver fredag.” sagde Søren og kyssede hende forsigtigt i nakken uden at nogen lagde mærke til det. Kate kiggede ud på de folk der stod og dansede, og pludselig så hun en vinkende hånd, som krøb sig igennem mængden, og landede ud for deres bord.
”Mathilde!” kom det glad fra Kate.
”Hej din skønne tøs!” sagde Mathilde og omfavnede Kate.
”Og hvem er den flotte fyr bag dig? Din kæreste?”
”Nej. Det er min gode ven Søren.” sagde Kate og følte endnu engang de sultne blikke falde på hendes krop.
”Hej.” hilste Mathilde og hev Kate med ud på dansegulvet. Efter at have danset med Mathilde i et stykke tid, maste hun sig ud og gik hen til Søren, som tydeligvis havde fået noget indenbords. Hun gav ham et kys på kinden, og nuppede øllen han sad med og drak af den.
”Hey, har du ikke lært at man ikke må tage en fyrs øl?” grinede en af drengene ved bordet.
”Jo, men han skylder mig.” sagde Kate og bundede flasken. Fyrene måbede lidt over at hun kunne bunde den, men kom så i tanke om at den kun var halvfuld eftersom Søren havde drukket noget af den. Kate havde lige nået og stille flasken, da hun fik et klap i røven af en forbigående.
”Gud, hvor jeg hader at blive klappet i røven.” tænkte hun, og sendte et vredt blik imod fyren, der havde klappet hende bag i.
”Hvad så, snuske? Skal du ikke over og sidde lidt på fars skød?” spurgte en af fyrene, som vidst nok hed Dan.
”Nej, det skal hun ikke. For nu skal hun op og have den drink jeg skylder hende.” sagde Søren, og rejste sig. Kate nåede og gribe fat i ham, inden han faldt bagover igen. Mens Søren betalte for Kates drink, faldt hun i snak med Rasmus fra deres parallelklasse.
”Nå, jeg hører dig og Søren er sammen?”
”Ja.” svarede Kate kort for hovedet.
”Men vi ses, prinsesse.” sagde han og gav hende et hurtigt kys på kinden, og smuttede over til sine venner igen.
Kate fik med besvær snøvlet både hende, Søren og drinken ned til bordet igen, trods den korte afstand. Kate holdte fast i Søren, mens hun satte drinken ned.
”Årh, så gør dog lidt nytte.”, vrissede hun.
”Okay.” sagde han kækt, og klaskede hende i røven. Kate drejede om, og så vredt på ham.
”Ej pis! Kate, undskyld for helvede!”
”Du kan få lov til at sidde og køle af her, mens jeg tager min dans med Kasper.” kom det skarpt fra Kate. Og inden Søren nåede at sige mere, havde hun snuppet sin drink og var på vej over til Kasper.
”Hey, gangster.” kom det fra Kasper, da han fik øje på hende. Kate smilede genert, og slog sig ned ved bordet sammen med ham. Han lagde armen om hende og smilede.
”Forladt kæresten?”
”Lige for en stund, ja.”. Kate kiggede tilbage over skulderen og så at Søren var i fuld gang med at få mere indenbords sammen med hans venner. Hun fnøs.
”Kom, lad os danse, så glemmer du ham nemt.” blinkede Kasper, og førte hende ud på dansegulvet. Kate blev forbavset over, hvor frisindet humør Kasper var i, når Trine ikke var der. Den tanke var noget hun elskede, for det beviste at Trine ikke var så perfekt som alle troede. Og hun havde set mange fra skolen, der godt kendte til Trine og Kaspers forhold.
”Burde du danse med andre piger?”
”Næh, egentlig ikke. Har skam også fået mange tilbud fra pigerne i dag, men mine danse evner tilhører kun dig i aften, prinsesse.” svarede han og svingede hende rundt, for så at trække hende ind til sig. Kate så ned og følte sig forlegent. Hun havde det som om at alle kiggede på dem.
”Rolig nu, smukke. Jeg gør dig ikke noget.”, hviskede han i hendes øre. ”Selvom jeg gerne ville give dig et kys lige nu.”
”Det er nok ikke så klogt, da der nok ville blive sladret til Trine.”
”Og Søren.”. Han nikkede i retning over mod Søren, som så længselsfuldt efter Kate.
”Jeg…” stoppede hun op, inden hun afslørede at hende og Søren ikke var kærester, men bare spillede det over for Trine og kliken.
”Hvad?”
”Ikke noget.” sagde hun, og så op på Kasper og smilede, mens hun tænkte sit.
De blev afbrudt af Kasper, der tog sin telefon op af lommen.
”Shit!” kom det fra ham, og kiggede forvirret op på Kate.
”Trine er her om fem minutter, og hvis hun spørger dig, så har jeg ikke danset med nogle, udover dig, for at holde pigerne væk.”. Kasper så på hende med et blik, der skræmte hende.
”Ja.”, sagde hun tavst. ”Tak, Kate.” smilede Kasper, og gav hende et flygtigt kys på kinden.
”Øv, for en lusepuster.” tænkte Kate irriteret.
”Han var jo ikke anderledes end nogen andre drenge.”. Hun så efter Kasper, der forsvandt hen til indgangen, sikkert for at modtage Trines ankomst, og føre sig frem som skolens bedste kærestepar. Kate fnøs, og gik tilbage til Søren og hans venner.
Søren så på hende med et olmt blik.
”Nå, blev man forladt til fordel for dronningen.”, kom det tvært fra ham. Kate satte sig med ryggen til ham. Hun orkede ikke at høre på hans hån lige nu.
”Du ved godt, at når Trine ser os så er vi nød til at opføre os som før.” hviskede Søren i hendes øre. Kate viftede bare af ham og rejste sig for at gå op i baren efter en drink. På vejen derop stødte hun ind i en.
”Se dig dog for!” vrissede hun og kiggede op. Til Kates store forbavselse var det den samme hun havde råbt af ved bussen tidligere i dag.
”Pinligt, pinligt.” tænkte Kate.
”My bad.” sagde han og smilede, og gik videre. Kate åndede lettet op, da han åbenbart ikke havde opdaget, at det var hende.
”Hej Kate.”, hørte hun en velkendt stemme sige bag hende. Kate vendte sig om og fik øje på Trine med Kaspers arm rundt om hendes liv.
”Hej Trine.”
”Jeg hører at du passede på min kæreste for mig.”. Kate kunne høre den lumske undertone i hendes stemme.
”Ja, jeg synes pigerne flokkes om ham, og så tænkte jeg, at jeg hellere måtte redde ham fra dem, da han jo er din.”. Kate så smilet på Trines mund der bredte sig fra den ene mundvig til den anden. Det svar var hun helt tilfreds med, især fordi Kate havde påpeget at Kasper var hendes kæreste.
”Hvorfor er du her egentlig? Du er jo ikke gammel nok.” spurgte Kate. Lige med et forsvandt Trines smil til en tynd streg.
”Hvis du ikke skulle have glemt det, og hvilket jeg tror, at du har, så er der 16+ hver eneste fredag!” snerrede hun, og vendte rundt og forlod baren med Kasper i hælene.
”Sæk.” tænkte Kate.
Søren sad ikke ved bordet længere.
”Hvor er han henne?” spurgte hun drengene.
”Derude.” svarede de, og pegede ud på dansegulvet. Kate kneb øjnene sammen og fik øje på Søren i gang med danse tæt sammen med en pige. Kate følte et stik i hjertet. Selvom hende og Søren kun lod som om at de var kærester, så havde deres kys i eftermiddags alligevel efterladt nogle spor efter sig.
”Nej, du skal ikke sidde her og mukke. Hvis du vil have ham, må du tage ham!” sagde hun stædigt og satte drinken fra sig, og gik beslutsomt ud på dansegulvet og hen til Søren og pigen. Hun stoppede op lige bag dem, og prikkede pigen på skulderen.
”Ja?” svarede hun, mens hun dansede videre. Søren kiggede bare på hende med et skadefro blik
”Gider du godt og holde dig væk fra min kæreste?” snerrede Kate til pigen. Pigen stoppede med at danse og det samme gjorde Søren. Pigen så fra Søren til Kate og tilbage igen.
”Tak for lort.” kom det, og så var hun forsvundet. Kate kiggede på Søren og følte sig lidt dum. Søren trådte hen til hende og lagde armene om hende, mens han svingede hende stille rundt. Kate lagde armene om halsen på ham, og lagde hovedet på hans bryst. De sagde ikke noget, men forstod alligevel hvad de ville fortælle hinanden. Søren slap hende og tog hendes hånd og førte hende ned til bordet. Søren satte sig ned og gjorde tegn til, at hun også skulle sætte sig.
”Kommer du ikke herover og sidder, snuske?” spurgte fyren, Dan, fra før, som nu havde et lumsk glimt i øjnene.
”Dan, gider du godt og holde kæft.” sagde Søren irriteret.
”Hvorfor det? Jeg har vel lov til at score damer lige så meget, som du har.”
”Ja bortset fra at denne her dame ikke er til at score.” svarede Søren. Dan kiggede først på Kate og derefter på Søren.
”Du mener vel ikke at hun er sammen med dig?” spurgte han lidt forundret over at det kunne lykkedes Søren at score hende.
”Jo, det gør jeg faktisk.” svarede Søren og kiggede op på Kate, som stod og smilede ned til Søren. I det samme kom Kasper og Trine hen til deres bord. Trine så rundt på fyrene, og hun var ikke tilfreds med synet.
”Kom hen til vores bord. De andre fra kliken er der også.” sagde hun kort, og ventede på at Søren rejste sig op, så han og Kate kunne følge med dem.
Henne ved bordet havde Trine matchende placeret kæresterne sammen, og det var tydeligt at hende og Kasper skulle sidde i midten, så Trine kunne trone ud over hele lokalet. Søren og Kate blev placeret yderst i den ene side. De prøvede begge to at følge med i de andres snak så godt de kunne, men deres koncentration kredsede kun om hinanden, hvilket førte til mange varme blik til hinanden. Det havde Trine i mellemtiden opdaget.
”Søren, Kate.”, sagde hun spidst. Søren og Kate kiggede hen på hende efter endnu et varmt blik til hinanden.
”Jeg synes aldrig, at I kysser i offentligheden. Faktisk så har vi aldrig set jer kysse.”. Kate var sikker på, at hun havde opdaget skuespillet for længst, men bare havde ventet på en åben mulighed for at afsløre dem foran alle andre.
”Ja, det er rigtig, Trine. Men du er jo ikke interesseret i, hvad vi render og laver, så det vil vi ikke belemre dig med.” sagde Søren skarpt. Kate fandt Sørens hånd under bordet, og kiggede så på Trine for at afvente hendes reaktion. Trine kneb sine øjne sammen og smurte så et falsk smil på.
”Selvfølgelig er jeg da interesseret i hvad I to render og laver. Vi er da venner.”, kom det slesk fra hende.
”Ja, jeg synes også at det er mærkeligt, at I ikke kysser.” istemte Trines bedste veninde Julie. Alles øjne rettes mod Søren og Kate, og Kate var sikker på at dem, der sad tættest deres bord havde hørt samtalen, og sad nu og smugkiggede for at se hvad der skete.
”Kom nu.” sagde Trine, tydeligvis opsat på at få dem afsløret, så hun kunne smide dem ud af slænget for bedrageri.
”Okay, okay.” sagde Kate irriteret og sendte Trine et vredt blik, inden hun vendte sig om imod Søren. Han lagde en arm om livet på hende og trak hende ind til sig. Kate mærkede et vidunderligt sus gå igennem hele sin krop, og hun lagde automatisk sin hånd på Sørens bryst. Hun mærkede Sørens hånd, der lagde sig i nakken af hende. Og så skete det: Han kyssede hende! Mere lidenskabeligt end han havde gjort det tidligere. Da Søren slap grebet i hende, kiggede han triumferende ned på Trine, som nærmest sad med åben mund og øjne.
”Er der noget du vil tilføje, Trine?” spurgte Kate, og måtte hanke op i sig selv for ikke at grine.
”Nej.” svarede Trine kort for hovedet og lænede sig tilbage i sofaen med armene over kors. Søren lagde mærke til at selv Kasper måtte styre sig for ikke at lade vær med at skraldgrine.
”Og nu må du have os undskyldt, Trine. Men vi kom her faktisk sammen med nogle af mine venner, og dem har vi tænkt os at tilbringe aftenen med. For som sagt, så ses vi i morgen, for den bytur måtte vi jo ikke aflyse.” smilede Søren og rejste sig.
”Kom min smukke.”. Søren havde rakt hånden ud mod Kate, som greb den og fulgte med ham.
På vej over til bordet blev de standset op af ingen ringere end Kates egen storebror. Skrækken malede sig øjeblikkeligt i Kates ansigt, da hun så lige ind i Kristoffers øjne.
”Hvad fanden laver du her, kælling?” sagde han vredt. Kate stod tavs og anede ikke hvad hun skulle stille op.
”Det rager ikke dig.” hørte hun Søren sige til Kristoffer.
”Gu’ rager det mig hvad min lillesøster bestiller her!” bed Kristoffer ham af. Kristoffer tog fat i Kates arm, men Kate gjorde protest og vred sig ud af hans greb.
”Hvad satan!” bandede han, og langede ud efter hende, hvilket resulterede i at Kate lå på gulvet kort efter.
”Hvad fanden bilder du dig?” råbte Søren.
”Du blander dig bare uden om, makker!”
”Gu’ gør jeg ej! Fandme ikke når du slår på min kæreste!”. Kristoffer stoppede op, da han hørte hvad Søren lige havde sagt.
”Nå, så min søster har scoret sig en kæreste.” sagde han skadefro og stillede sig foran Søren.
”Og tror du, at du er god nok til den lille møg tøs?”
”Jeg er en bedre kæreste end du er storebror.”
”Hvad ved du om det?”. Kristoffer følte sig ude på skråplan, da han ikke ville udstilles med sit liv foran hele diskoteket.
”Alt, Kristoffer. Jeg kender hele din baggrund, og jeg ved hvordan det står til hjemme hos jer.” sagde Søren køligt. Mathilde var kommet løbende hen til Kate, og hjalp hende op og stå. Søren vendte sig om imod dem og så på Kate. Hun var hævet i den ene side af ansigtet, kunne han se. Hun så op på ham, og smilede svagt. Og så vendte hun sig imod Kristoffer og hendes øjne lynede.
”Skrid, Kristoffer!” kom det vredt fra hende.
”Du holder bare kæft derovre.” snerrede Kristoffer til hende.
”Det er nok mere dig, der skal til at tie stille!” sagde en kølig stemme og tog fat i Kristoffers skulder. Kristoffer vendte sig om og så at det var en af dørmændene, som åbenbart var blevet kaldt hen til uroen.
”Satans!” mumlede Kristoffer, inden han blev ført væk af dørmændene. Da Søren var sikker på at Kristoffer var uden for rækkevidde, vendte han sig om mod Kate igen. Hun så op på ham og faldt ham så om halsen.
”Søren, for helvede…” hviskede hun stille.
”Hellere mig end dig.” sagde han, og kyssede hende på håret.
”Men tror vidst, at vi hellere må få dig på skadestuen, for at se hvor slemt han egentlig har slået dig.”
”Det er ikke noget en pose is ikke kan gøre. Lige nu vil jeg bare gerne hjem.” sagde Kate beslutsomt.
”Som du vil.” sagde Søren og hjalp hende udenfor.
Kate stod foran badeværelsesspejlet hos Søren og så på sit forslåede ansigt.
”Den idiot!” tænkte Kate og førte igen isposen op til kinden. Der gik et gys igennem hende, da hun mærkede den kolde pose mod kinden.
”Er du okay, Kate?” spurgte Søren, som var kommet ind på badeværelset til hende.
”Jeg har det fint.” sagde hun, og smilede svagt til ham i spejlet. Søren gik hen og stillede sig bag hende. Han lagde hænderne på hendes skuldre og så på hendes spejlbillede.
”Se bort fra isposen på din kind lige nu, så er du virkelig smuk, Kate.” sagde Søren og kyssede hende i nakken. Kate smilede genert. Hun var ikke vant til sådan nogle kommentarer.
”Tak.” hviskede hun stille, og mødte Sørens øjne i spejlet. Søren smilede til hende.
”Tro på det, Kate. Du er ikke alt hvad hun siger.” sagde han, og gik ind på værelset igen. Kate kiggede efter ham i spejlet.
”Han har ret.”, tænkte hun. ”Han har jo set alle de forfærdelige sider af mit liv, der er at se. Og han er her endnu.”
Søren lå allerede i sengen, da Kate kom ind til ham. Han så hen på hende og smilede.
”Er den stadig hævet?” spurgte han, og satte sig op. Kate lagde mærke til hvor veltrænet hans overkrop var. Hun satte sig hen i sengen til ham.
”Ikke så meget. Isen har hjulpet lidt på hævelsen.”, svarede hun.
”Godt.”, smilede han til hende. ”Søren?”
”Ja?”
”Tak.”, hviskede hun.
”Det var så lidt, smukke.” sagde Søren, og lagde sig ned igen.
”Kom her.” sagde han stille, og gjorde tegn til at Kate skulle lægge sig ved siden af ham. Kate smilede, og krøb ned ved siden af ham, og lagde sig ind til ham.
Da Søren vågnede næste morgen hang tømmermændene ud af hovedet på ham. Han satte sig fortumlet op og prøvede at finde ud af sammenhænget fra aftenen før.
”Godmorgen.”, sagde en stemme forsigtigt ved siden af ham. Søren missede et par gange med øjnene og så ned på Kate.
”Åh nej, har jeg været sammen med hende?” tænkte han forvirret. Men da Kate tumlede ud på badeværelset påklædt, kom aftenens forløb tilbage til Søren og han gav sig til at smile. Han fulgte Kate med blikket, der var i gang med at undersøge sit ansigt for yderligere hævelser og blå mærker. Hun havde sikkert gransket sit ansigt på den måde mange gange før, tænkte han.
”Søren?” kom det fra Kate. Han kiggede op og så ind i hendes flotte blå øjne.
”Ja?” svarede han. Kate stod og vred sig lidt.
”Var det muligt, at jeg kunne få et bad inden jeg smutter hjem?” spurgte hun.
”Bliver du ikke og spiser morgenmad?” kom det lidt overrasket fra Søren.
”Jeg vil ikke trænge mig på…” sagde Kate stille og så ned i gulvet. Søren satte sig op i sengen, og trak hende ned til sig.
”Kate, du trænger dig ikke på. Min mor er verdens mest gæstfrie person.”, smilede han til hende.
”Er du sikker på at det er okay?” spurgte hun forsigtigt.
”Ja fuldkommen.” sagde han, og smilede igen.
Efter igen at have forsikret Kate om, at det var okay at hun blev til morgenmaden, gik Kate i bad, mens Søren gik nedenunder til sin familie. Han lagde straks mærke til, at der var dækket til syv personer og kiggede over på sin mor.
”Ja, jeg regnede altså med, at din kæreste spiser med?” sagde hun, og stillede mælken på bordet.
”Tak mor.” sagde han, og gav hende et kys på kinden. Hun så op på ham og smilede, og vendte så blikket over mod Sørens far.
”Jim, gider du lige hjælpe?” spurgte hun, og nikkede i retning af tvillingerne, som var ved at vælte det hele ned fra bordet.
Søren gik ovenpå til Kate og fandt hende i gang med at tørre sit hår. Hun så på ham og smilede.
”Forresten, har du nogen sokker, jeg kan låne? Jeg fik gjort mine våde lige før.” kom det forlegent fra Kate. Søren grinede af hende, og fandt et par sokker, som han smed hen til hende. I det samme lød det fra nedenunder: ”Søren, Matilde. Der er mad nu!”
Kate stoppede op og kiggede på Søren.
”Jeg hedder da ikke Matilde?”
”Det er min lillesøster.” sagde Søren og vendte sig om efter at have fundet en bluse i skabet.
”Din lillesøster? Sig mig, hvor mange søskende har du lige?” spurgte Kate lidt forvirret.
”Fem. Tvillingerne, Matilde, og så Karen og Mathias, min storesøster og storebror – tvillinger vel og mærke.” sagde Søren roligt.
”Men kom, der er mad nu, jo.”. Han tog hendes hånd og førte hende nedenunder.
Kate smilede usikkert, da hun fulgte med Søren. Halvvejs nede ad trappen vendte Søren sig om og så på hende.
”Rolig, Kate.” hviskede han, og trak hende ind til sig. Han strøg kærligt fingrene igennem hendes hår og kyssede hende på panden.
”Tak skæbne. Skal du nu også fylde hele trappen?” kom det tvært bag fra dem. Kate vendte sig om og så på en brunhåret pige, der gloede surt på dem.
”Kate, dette er min lillesøster Matilde.” sukkede Søren.
”Hej.” smilede Kate svagt. Matilde smilede tvært tilbage og strøg forbi dem og ud i køkkenet.
”Gudskelov, at du kom ned. Tag lige en af tvillingerne, gider du?” sagde Sørens mor, Rosa, lige i det Matilde var trådt ud i køkkenet.
”Undskyld hendes opførsel. Hun er to år yngre end mig, men tror at hun er to år ældre. Plus at jeg må have lov til at få kærester på besøg, og hun ikke må.” sagde Søren irriteret. Kate tænkte stille for sig selv, for hun synes, at hun havde set Matilde et sted før, men kunne ikke huske det.
Da de kom ud i køkkenet var alt imidlertid kaos. Tvillingerne havde nu formået at vælte alt ned fra bordet, så nu sejlede gulvet af havregryn og mælk. Samtidigt sad tvillingerne og hylede, fordi de var blevet standset i det, de havde gang i. Matilde bar rundt og tyssede på drengen, mens tvillingesøsteren sad i sin stol og skreg.
”Søren, tag hende lige.” sagde Rosa til Søren. Han gik hen til søsteren og tog hende op, og prøvede at få hende til at falde til ro ved at vugge fra side til side.
”Åh, søde. Vil du ikke være sød og hjælpe til med at få ryddet det rod op?” spurgte Rosa og så hjælpende på hende.
”Jo selvfølgelig.” svarede Kate og smilede. Det samme gjorde Søren, da han vidste at kunne Kate hjælpe til, så gjorde hun det.
”Kom her, du.” sagde Søren og trak hende hen til sig og gav hende et hurtigt kys, inden han slap hende igen, så hun kunne hjælpe.
Rosa dirigerede Kate i hvad hun skulle hjælpe med. Imens Søren og Matilde gik rundt ved siden af hinanden og fik tvillingerne til at falde til ro. Få minutter senere var alt ryddet op og tvillingerne blev sat i kravlegård, mens familien og Kate tog plads ved bordet. Søren havde sørget for at Kate kom til at sidde ved siden af ham, da han kendte sin mors store snakkelyst.
I stille ro blev der spist morgenmad, men både Søren og hans mor havde lagt mærke til hvor lidt Kate spiste. Rosa sendte Søren et bekymret blik, men han sendte et ængstelig blik tilbage for at hun ikke skulle påpege noget. I det samme rejste Matilde sig op og var parat til at forlade køkkenet, men Jim standsede hende.
”Unge frøken, vi går ikke fra bordet før alle er færdige med at spise. Det kaldes almen høflighed.” sagde han bag fra avisen, mens han gav Matilde et strengt blik. Matilde fnyste og satte sig ned igen. Kate så forlegent ned i sin tallerknen og spiste tavst videre.
Efter morgenmaden gik Søren og Kate ovenpå. Straks efter at have trådt ind på værelset forsvandt Kate ud på badeværelset og låste døren efter sig. Søren satte sig på sengen, og kiggede brødbetynget på døren, mens han nu og da foldede hænderne og gemte sit hoved der. Hans blik gled kort hen over værelset, men fór straks tilbage til skrivebordet.
”Hvor er min hobbykniv?” tænkte han, og rejste sig. Han rodede alt igennem på skrivebordet, indtil tanken slog ned i ham.
”Kate!” skreg det inden i ham. Hurtigt fik han taget fat i dørhåndtaget til badeværelset og opdagede, at døren ikke var låst, som han først havde troet. På badeværelsesgulvet sad Kate med en blodig arm og tårerne løbende ned af kinderne. Søren så fra Kate og til hendes arm, mens han stille gik hen til hende og tog hende i sine arme.
”Hvorfor, Kate?” sagde han sagte, mens han kæmpede med gråden.
”Fordi jeg er håbløs og uduelig. Selv dine forældre og søster er skuffede over mig.” græd Kate mod hans bryst. Søren tog fast i Kates skuldre og holdte hende ud for sig.
”Ingen er skuffet over dig, Kate! Matilde er bare en strid igle, og mine forældre var jo kun bekymret for dig, fordi du ikke spiste særlig meget.” sagde Søren, mens han kiggede hende dybt i øjnene.
”Tror du, at det er nemt for mig?” spurgte hun vredt.
”Bare sådan at blive slynget ind i din perfekte kernefamilie, mens min egen lever helt ude i rotterne!”. Kate have rejst sig op, og hendes øjne lynede af raseri og fortvivlelse. Søren anede hverken ud og ind. Her stod den pige, som havde spillet hans kæreste igennem seks måneder, og han ønskede kun at hun var lykkelig, men nu havde han gjort det modsatte af hvad han ønskede.
”Søren, hvad foregår der?” kom det pludseligt henne fra døren. Søren så der hen og så på sin mor, som netop fik øje på Kates arm.
”Jamen søde pigebarn, hvad er der dog sket?” udbrød hun, og fløj straks hen til Kate for at se nærmere på armen. Da Rosa tog fat i armen, havde Søren regnet med at Kate instinktivt ville trække den tilbage, men hun lod Rosa rense den for blod. Søren rejste sig, og stillede sig bag Kate. Han lagde hænderne på hendes skuldre og så på hende i spejlet. Hun stod der med tårerne trillende ned af kinderne og hendes make-up lå så som sorte render under øjnene.
”Sådan.” sagde Rosa og satte forbindingen fast på Kates arm. Hun lagde armene over kors og så på dem begge.
”Og er I så søde at fortælle mig hvad her foregår?” sagde hun både strengt og blidt på samme tid. Kate og Søren så på hinanden og vidste godt, at der ikke var nogen vej uden om udover at fortælle sandheden.
”Min mor er alkoholiker og min bror er på stoffer. Det er også ham, der har givet mig disse skader.” sagde Kate stille og løftede op i trøjen. På hendes mave og omkring hendes ribben var der store blå mærker efter hårde slag.
”Kate, hvorfor har du aldrig fortalt mig dette?” spurgte Søren stille.
”Du beskytter mig så godt, du kan. Men at se et nederlag mere i øjnene er ikke altid sjovt.”. Kate havde vendt sig om i mod ham.
”Det eneste jeg har tilbage i mit liv er min far… og dig. Uden din støtte og hjælp stod jeg ikke her i dag.”. Hun lagde blidt sin hånd på hans bryst. Søren lagde sin hånd over hendes og så på sin mor.
”Mor, vi må da kunne gøre noget?” bad han hende.
”Kan far ikke finde noget i lovbøgerne?”. Søren så bedende på Rosa, som stod og tænkte sig om.
”Det er jo en slem sag, det her, Søren. Men jeg får din far til at undersøge det. Og i mellemtiden tager vi tre hjem og henter dine ting.” sagde Rosa mildt og så på Kate.
Hun prøvede altid og overbevise sig selv om, at hun havde alt det, andre drømte om. Men hun ønskede sig det modsatte. Hun ønskede sig en familie, hvor ens storebror ikke var på stoffer, og hvor faderen ikke havde forladt dem for en 26-årig pige, og hvor moderen ikke drak.
Hun ville have en familie, hvor alt var idyl og hun blev mødt af smilende mennesker hver morgen. Den morgen hun havde nu, var et helvede. Hun måtte sørge for at moderen kom op og på arbejde, for der drak hun nemlig ikke. Ja, for jobbet var jo vigtigere end hendes familie. Ikke et under at faderen forlod dem, tænkte hun tit. Og hendes uduelige storebroder kunne sejle i sin egen sø. Han lå alligevel i sengen med en eller anden ny pige, som han havde støvet op til en af de fester han altid var til. Åh hvor hun dog hadede den her familie. Eller for det meste faktisk kun hendes bror og mor.
De var nogle idioter, hvorimod hendes far var mere fair, og gav hende grænser. Grænser som hun troede på og overholdte, for hun ville ikke miste den sidste rest af familie hun havde tilbage.
Pludselige ringede mobilen og rev hende ud af tankerne. Hun havde siddet på sengen i sine egne tanker. Hun så på displayet, og kunne se at det var Trine der ringede.
”Hallo?”, ”For helvede, Kate. Hvor bliver du af? Vi står nede i byen og venter på dig. Det er jo fredag for pokker!”
”Jeg gider ikke i dag, Trine.”. I baggrunden kunne hun høre de andres stemmer, og samtidigt høre Trines stampen i jorden, som hun altid gjorde når hun blev sur. Kate sukkede.
”Kate for fanden, du havde lovet at tage med for tre uger siden. 3 uger! Helt ærligt, det kan du ikke være bekendt.” sagde Trine højt, så Kate var sikker på at alle andre forbigående også kunne høre det. Allermest havde Kate bare lyst til at skrige ind i telefonen, at det jo ikke var Trine der havde en alkoholiker som mor, og en stofmisbruger som bror. Men nej, Kate fik fremstammet et stille ”Ja, jeg er på vej.”
Kate gik med tunge skridt ned af trappen, og håbede at finde et skinnende rent hjem. Men det var ikke i dag at lykken var med hende. Køkkenet og stuen flød med pizzabakker og tomme ølflasker. Hendes mor lå fordrukken på sofaen. Kate vrængede ansigt. Hun gik hen til moren og strøg hende let over håret, inden hun trak tæppet over hende.
Vinden fløj rundt udenfor, og gjorde det besværligt at gå uden at man tog to skridt frem og trådte et skridt tilbage. Med nød og næppe nåede Kate bussen. Hun satte sig allerbagerst i bussen, og prøvede hektisk at rette på makeup og håret. Men opgav det. Hun kunne jo sige, at det ikke nyttede at sætte håret alligevel på grund af vinden - men til hvad grund? De ville bare kigge underligt på hende, og grine af hende, for hun var jo tros alt en af de populære nu. Hvilket hun faktisk havde været i et halvt år nu.
”Utroligt, så meget kan forandre sig efter en tur til Mallorca.” tænkte Kate for sig selv, og smilede hemmelighedsfuldt.
5 minutter før bussen ankom til busterminalen, skyndte Kate sig at rette på sit hår.
”Dårlig vane. Alt for dårlig vane.” tænkte hun, og rystede på hovedet. Bussen kørte inde på terminalen, hvor hun så den alt for velkendte flok af tøser og drenge, som andre folk gik en stor bue uden om.
Kate grinede lidt over dette fænomen. Egentlig var de faktisk meget fredelige, men det var bare en pålagt fremtræden i offentligheden. Jovist kunne de da være nogle mokker, men så længe man bare holder sig gode venner med dem, så sker der ingen skade.
På vej ud af bussen var der en dreng, der stødte ind i Kate.
”Så flyt dig dog, klovn!” vrissede hun meget vredt, så højt, at de omkringstående kunne høre det. Et øjeblik føltes det som om, at hele menneskemængden gik i stå for at se hvad der skete. Men der skete intet, for drengen havde valgt at ignorere hende, eller også var det bare høretelefonerne, der gjorde at han ikke kunne høre hende og hendes ord. Kate gik videre, velvidende om at hendes ”gruppe” havde set dette lille optrin og sikkert ville kommentere, hvorfor hun ikke havde gjort noget mere ved ham drengen.
”Hej gangster.” lød det fra Kasper, Trines mest velsete kæreste på skolen. Kate mumlede bare et hej. ”Hvad sker der lige for dig, pigebarn?” lød det bebrejdende fra Trine. Alles øjne hvilede på Kate. De ventede på hendes svar om hvorfor hun bare havde ladet drengen gå, for alle vidste jo at Trine uden tvivl havde råbt og skreget af drengen i det sorte tøj, indtil han havde vendt sig om, og givet hende fingeren. Derefter var Trine tilfreds. Hun higede efter en høj tilfredsstillelse, som ikke lå gemt i stoffernes verden. Hun ville have folks opmærksomhed. Hun elskede at få dem til at vende sig, og se efter hende og få dem til at tænke på, hvilken rod hun egentlig var.
Sådan var Trine, det vidste alle. Og svarede du ikke på hendes spørgsmål, fik man det koldeste blik, der løb dig ned af ryggen. Derefter ville man ønske at man var en mus, og kunne krybe tilbage i dit musehul.
”Nå?” afbrød Trines gennemtrængende stemme.
”Han var ikke det værd. Desuden tror jeg, at han er bror til en eller anden dulle nede i byen, som er kærester med en rocker.” svarede Kate og rullede med øjnene. Hun håbede bare, at Trine godtog denne forklaring. Trine kiggede på hende, og nikkede bare kort. Den blev godtaget.
”Nå, hvad skal vi så begive os af sted med i dag?” spurgte Søren, gruppens kloge hoved.
Og så tænker man på hvilken gruppe af mennesker, han var havnet sammen med. Men Søren var god nok. Han tog sig ikke af Trines kommentarer, fordi han vidste at Trine ikke kunne klare sig uden hans hjælp i matematik. Trine skulle lige til at fyre en rap replik af mod Søren, men kom åbenbart i tanke om hvem det var, hun skulle til at sige noget til.
”Lad os chille i byen.” sagde hun, og førte an. Søren og Kate dannede bagtrop. Kates øjne hvilede på Kasper, der havde indhentet Trine og lagt en arm om hende.
”Kærestedag.” påpegede Søren. Kate lagde mærke til de fire andre, som havde fundet sammen og lignede vellykkede kærestepar.
”Bah.” sukkede Kate.
”Ingen held i sprøjten endnu?”
”Næh, kun med dig ifølge Trine.”, vrængede hun. Søren holdte sig for munden for ikke og grine alt for meget. Han og Kate havde i flere måneder spillet kærestepar, efter at Trine havde presset på hos dem begge for at finde nye partnere til deres klike. Søren tog hendes hånd og kyssede hende på kinden. Kate kunne regne ud, at Trine havde vendt hovedet bagud for at holde øje med de to.
”Stadig kaos derhjemme?” spurgte Søren uden at slippe hendes hånd.
”Ja, desværre.”
”Jeg mødte din bror i byen i går aftes.” sagde Søren henkastet.
”Det samme syn?”. Kate så på ham, og han nikkede.
”Fuldstændig stoned og all over the place med en random pige.”
”Typisk.” sagde Kate og rystede på hovedet.
”Kom nu, I to turtelduer!” råbte Trine tværs gennem gågaden. Kate og Søren kiggede på hinanden og fniste, og småløb op til resten af gruppen.
”Hvorfor alt det hvisken?” spurgte Trine irriteret. Hun var i sandhed gruppens leder og ingen hemmeligheder skulle gå uden om hendes øre.
”Bare lidt kæreste fnidder.” svarede Kate og lagde armene over kors. Trine rullede med øjnene, for det var en af de ting hun ikke var interesseret i: andres lykke. Hendes egen med Kasper var fin nok, og hvis hun så også lige kunne tage æren for at Kate og Søren var sammen, så var det hele tiptop.
”Kom, vi tager ned og bowler.” sagde Trine triumferende.
”Øh.” stoppede Kate op.
”Det kan jeg altså ikke.” Straks, da ordene var sluppet ud, vendte Trine sig om på en spids, og hendes øjne lynede. Hun tålte ikke at blive sagt imod.
”Hvad siger du?” kom det knivskarpt fra hende.
”Jamen, det kan jeg altså ikke. Jeg skal…”
”Hun skal hjem til mig, for vi har månedsdag i dag. Vi ville ikke sige det, fordi det ikke er vigtigt for dig.” kom det fra Søren.
”Aha. Så smut! Men der er stadig bytur i morgen aften, I kan lige vove på at aflyse!” sagde Trine og kommanderede resten af gruppen ned mod bowlingcenteret. Da de var væk, åndede Kate lettet op.
”Tak. Der reddede du vidst lige mit liv.”. Hun så på Søren, som bare stod og smilede skævt.
”Teknisk set, har vi faktisk månedsdag – ifølge Trines kalender.” blinkede Søren og gav sig til at grine. Kate smilede. Søren var god nok på bunden, det havde han for længst bevist.
”Hør, Kate. Hvis det brænder på, så ring. Så tager vi ud og drikker hjernen lam.” nåede Søren og sige, inden det gik op for ham, hvad han egentlig har sagt.
”Undskyld…” sagde han, ”Jeg mente det ikke på den måde…”
”Det er i orden, Søren. En tur i byen uden kliken, vil jeg godt være med på. Bare drikkeriet er med måde.”, smilede hun.
Da Kate trådte ind af døren derhjemme slog dunsten af sex, røg og øl hende lige i ansigtet. Hun kunne nemt gætte at moren var tidligt hjemme og at storebroren sikkert lå i sengen med tøsen, som Søren havde set ham sammen med.
”Er du allerede hjemme fra skole, lille skat?” kom det inde fra stuen af. Kate kunne høre at hendes mor var godt pløret.
”Jeg har ferie, mor.” svarede Kate træt.
”Kommer du ikke herind, så vi kan snakke om din dag, min pige?”
”Nej, jeg går ind og rydder op. Der står mad i køleskabet til dig.” sagde Kate tonløst og smækkede døren hårdere i end hun havde forventet.
”Pis, bare Kristoffer ikke vågner!” nåede hun og tænke, inden hun hørte hendes storebror råbe op fra hans værelse. Kate lagde sig på sengen for at slappe lidt af i tankerne. Men efter ti minutter hørte hun stønnen og skrigen fra brorens værelse. Hun rejste sig hidsigt op og bankede hårdt på væggen.
”Så stop dog det satans stønnen!” råbte hun. Hun hørte, at lyden holdt op, og en dør blev rykket op.
”Flot, Kate.” sagde hun til sig selv, og himlede med øjnene.
”Kan man nu heller ikke få noget ro længere?” skreg Kristoffer, da han åbnede hendes dør.
”Som om, jeg gider høre på den tøs’ stønnen!”
”Du holder bare kæft, lillesøster!” råbte Kristoffer og langede ud efter hende. Kate nåede og undvige, men det næste slag ramte.
”Så kan du lære det, kælling!”. Kristoffer spyttede efter hende, inden han vredt gik ud af rummet og ind på sit eget værelse. Kate satte sig op, og mærkede hvor det smertede i kinden efter lussingen.
”Gudskelov, at han havde været for skæv til at lægge kræfter i.” tænkte Kate, og greb ud efter sin telefon. Hun tastede Sørens nummer ind og ringede ham op.
”Det er Søren.”
”Hej. Det er Kate. Gider du hente mig?” spurgte hun, og tog sig sammen for ikke at hulke i telefonen.
”Jeg er der om lidt, Kate.” lød det ømt fra Søren af.
”Tak.” hviskede hun, og lagde på. Hun rejste sig op og fandt make-uppen frem, og prøvede at skjule det røde mærke på kinden med noget pudder. Derefter kylede hun make-uppen ned i en stor taske sammen med noget tøj. Hun listede ud i køkkenet og stjal en smøg fra hendes mors cigaretpakke.
Kate sad lidt nede ad vejen og røg, da Søren kom kørende på scooteren.
”Giver du et hiv?” spurgte han, og Kate rakte ham smøgen. Han tog et par hiv af den, og rakte den tilbage til Kate.
”Har han slået dig?”. Kate nikkede.
”Hårdt?”
”Nej, det var han for skæv til.” sukkede Kate og rodede op i hendes hår.
”Skal vi køre, smukke?” sagde Søren, og rakte hende hånden.
”Gerne.” sagde Kate.
Søren kørte dem hjem til sig selv.
”Hyggeligt.” sagde Kate lavmælt.
”Ja, ikke.” sagde Søren, og gav hende et kys på kinden.
”Slæb dit grej med indenfor.” Kate tog fat i sin taske, og fulgte efter Søren.
Henne ved døren var Søren stoppet op, og Kate synes, at han så lidt flov ud.
”Hør, Kate. Min far er ikke så vild med de venner, vi to render rundt med. Så jeg var ligesom nød til at sige, at du var min kæreste fra matematikklubben.”
Kate grinede bare af ham, og lænede sig frem og kyssede ham på kinden.
”Det er helt i orden, pullergøj.”. Søren åndede lettet op og åbnede døren.
”Puha, ingen hjemme.”
Han vendte sig om og så på Kate, som kiggede sig omkring i entreen.
Søren viste hende ind på sit værelse.
”Bare læg dine sager henne i stolen. Du bliver vel og sover?” spurgte Søren, mens han lagde scooterhjelmen ind i skabet.
”Det regner jeg med. Hold da op, dit værelse er stort.”
”Det er det vel.” mumlede Søren henne fra skabet af. Kate vendte sig om, og så på en halv Søren, der strittede med rumpen ud af skabet.
”Søren, hvad laver du lige?” grinede Kate.
”Prøver at finde nogle gamle film.”
”Brug for hjælp?”
”Kun hvis du gider tænde tv’et og dvd’en.”
”Det gør jeg gerne.” sagde Kate og gjorde som Søren bad hende om. Hun satte sig på sengen, lige som Søren stak hovedet ud af skabet.
”Fandt dem!” sagde han triumferende. Han rodede rundt nede i posen, hvor filmene åbenbart lå.
”Nå, det er vidst min søsters forlagte film, det her.”, sagde han skuffet og irriteret.
”Hvad er der for nogle?” spurgte Kate og rejste sig.
”Romantiske pladder film undtagen ”Blood & Chocolate”, som vidst er om varulve.” svarede han, og rakte filmen til Kate, og smed resten ind i skabet igen.
”Søren? Er du hjemme?” lød det fra stuen neden under.
”Fedt, krigen er brudt ud!” stønnede Søren. ”Bered dig på angreb af to tvillinger om mindre end to minutter.”
Kate kunne straks høre små fødder trippe op ad trappen, og ganske rigtigt, som Søren havde sagt, stormede der to unger ind, som lignede hinanden som to dråber vand, bortset fra at de var af forskellige køn.
”Er du Sørens kæreste?” spurgte den lille pige.
”Øhh…”
”Ja hun er. Og smut så ud med jer, rollinger!” sagde Søren irriteret, og begyndte at puffe dem hen imod døren.
”Vi vil se kys!” stemte tvillingerne i kor.
”Niks! Ud!” sagde Søren, og lukkede døren i og låste den. Kate sad stadig paf på sengen. ”Velkommen til min verden.” smilede Søren og rodede i hendes hår.
”Er det sådan med alle dine kærester?” spurgte Kate. Hun vidste jo godt, at Søren havde haft en del kærester.
”Faktisk… Så er du den første pige, jeg har med hjemme.”. Kate lagde mærke til at rødmen bredte sig i Sørens ansigt.
”Aha. Der kan man bare se.”
”Please, sig intet til mine forældre eller for den sags skyld rollingerne derude.” bad Søren. Kate gav ham bare et bebrejdende blik og rystede på hovedet. Søren satte filmen på og trillede om bag Kate i sengen.
En halv time inde i filmen, ringede Sørens telefon.
”Gider du sætte den på pause?” hviskede han til Kate. Kate rejste sig og fik sat den på pause.
”Hey, mand. Hvad så?” sagde Søren i telefonen. Kate satte sig i sengen igen, og så på Søren, der lyttede koncentreret til hvad der blev sagt i telefonen. Ti minutter senere lagde Søren på, og lagde sig helt tæt op til Kate, som havde lagt sig på siden, og lagde armen om hende.
”Hvad så, er du frisk på en bytur?”. Kate lagde sig om på ryggen.
”Altid, kæreste.”, grinede hun. Søren lænede sig ind over hende og lagde telefonen på bordet ved siden af sengen. Da han ville lægge sig tilbage ved siden af Kate, stoppede han op og kiggede på hende. Han smilede stille, og det samme gjorde hun. Han lænede sig ned mod hende.
”Ad! De kysser!” lød to barnestemmer højt henne fra døren af. Søren og Kate fik begge et chok og så hen imod døren, og i splitsekund var Søren oppe.
”UD!” brølede han. Begge tvillinger løb skrigende ud af værelset. Søren smækkede døren i, og opdagede en nøgle på gulvet.
”Satans møgunger! Så var det dem, der havde taget min ekstra nøgle.” bandede Søren og kylede nøglen hen på kommoden. Han vendte sig om, og så at Kate havde rejst sig.
”Det må du undskylde. De er lidt af nogle plageånder.”
”Det er helt i orden, Søren. Det er hvad små søskende er til for.”
”Ja desværre.”. Søren gik hen til hende og lagde armene om hende.
”Mere vigtigt er…” sagde han og kiggede på hende, ”… Hvor vi kom fra, før vi blev forstyrret.”
”Jeg tror, det var cirka omkring her.” sagde Kate, og lagde armene om Sørens hals. Søren trak hende ind til sig og så på hende, inden han lod sine læber strejfe hendes i et kys.
”Mor, de kysser igen!” råbte to barnestemmer. Søren slap hende og skulle lige til at rende efter rollingerne, men Kate holdte fast i ham.
”Lad mig.” sagde Kate, og gik hen til rollingerne. ”Her er en tier for at tie stille og ikke forstyrre os mere. Okay?” hviskede Kate og stak dem en tier hver.
”Aftale!” sagde de, og smuttede. Kate rejste sig op og lukkede døren. ”Og så låser vi den lige for en sikkerheds skyld.”
”Du er genial, Kate.” smilede Søren, der stod med armene over kors, og kiggede imponeret på Kate.
”Tak, tak. Men nu skylder du mig en tyver.”
”Hvis jeg giver første drink i aften, er vi så kvit?”
”Bestemt.” svarede Kate. ”Men lad os nu komme i noget mere festligt tøj, hvis vi skal gøre os håb om at få noget indenbords i aften.”
”Den er jeg med på, smukke.” sagde Søren og kastede tasken hen til hende.
En time senere stod Søren og Kate foran det lokale diskotek sammen med nogle af Sørens gamle venner. Kate følte sig utryg ved situationen, da hun havde det som at alle Sørens venner granskede hende for at se om hun var til noget med dem. Resolut greb hun ud efter Sørens hånd, og trådte tættere på ham. Søren drejede hovedet og kiggede på hende. Han lagde mærke til det usikre udtryk, hun havde i øjnene.
”Hold dig tæt til mig, så sker der intet.” hviskede han i hendes øre, og gav hendes hånd et klem.
”Vildt beroligende og vide.” tænkte hun for sig selv, og skævede rundt til drengene. En af dem blinkede til hende, og nu kunne hun ikke komme hurtigt nok indenfor.
Søren havde lige afleveret hans og Kates jakke i gaderoben, da Kate mærkede et klask i røven. Hun strøg straks hen til Søren, som grinede af hende.
”Bare rolig, det er Kasper.”, hviskede han. Kate åndede lettet op og vendte sig om. Det var ganske rigtigt Kasper, der stod der, og helt ædru var han ikke.
”Hvad så, turtelduer? Ude for og fejre månedsdagen?” spurgte Kasper, og tjattede til Søren.
”Ja, det kan man vidst godt sige.” smilede Søren og lagde armen om Kates liv.
”Hey, flyt dig, du spærrer det hele!” sagde en af dørmændene.
”Kom, lad os gå ind. De andre holder plads til os.” sagde Søren, og de gik ind på diskoteket sammen med Kasper.
De fandt hurtigt de andre henne ved et af bordene, der stod lige ved siden af baren. Kate mærkede igen at drengene kastede et grådigt blik på hende.
”Hey, vi snakkes ikke? Jeg skal lige finde gutterne. Du giver en dans senere, ikke Kate?” sagde Kasper og blinkede inden han forsvandt ud i mængden af folk.
”Er Trine ikke med ham?” spurgte Kate Søren om, da hun havde sat sig på hans skød. Hun turde ikke sidde for sig selv med de drenge rundt omkring sig.
”Niks. Trine er jo kun 17 et halvt.”
”Så han er helt alene ude i byen? Tillader Trine det – altså han er jo hendes kæreste?”
Kate var forvirret. Hun havde altid troet, at Trine havde magten over Kasper, men sandheden viste sig åbenbart at være en anden.
”Ja. Det er han tit om fredagen, fordi Trines familie kræver familiehygge hver fredag.” sagde Søren og kyssede hende forsigtigt i nakken uden at nogen lagde mærke til det. Kate kiggede ud på de folk der stod og dansede, og pludselig så hun en vinkende hånd, som krøb sig igennem mængden, og landede ud for deres bord.
”Mathilde!” kom det glad fra Kate.
”Hej din skønne tøs!” sagde Mathilde og omfavnede Kate.
”Og hvem er den flotte fyr bag dig? Din kæreste?”
”Nej. Det er min gode ven Søren.” sagde Kate og følte endnu engang de sultne blikke falde på hendes krop.
”Hej.” hilste Mathilde og hev Kate med ud på dansegulvet. Efter at have danset med Mathilde i et stykke tid, maste hun sig ud og gik hen til Søren, som tydeligvis havde fået noget indenbords. Hun gav ham et kys på kinden, og nuppede øllen han sad med og drak af den.
”Hey, har du ikke lært at man ikke må tage en fyrs øl?” grinede en af drengene ved bordet.
”Jo, men han skylder mig.” sagde Kate og bundede flasken. Fyrene måbede lidt over at hun kunne bunde den, men kom så i tanke om at den kun var halvfuld eftersom Søren havde drukket noget af den. Kate havde lige nået og stille flasken, da hun fik et klap i røven af en forbigående.
”Gud, hvor jeg hader at blive klappet i røven.” tænkte hun, og sendte et vredt blik imod fyren, der havde klappet hende bag i.
”Hvad så, snuske? Skal du ikke over og sidde lidt på fars skød?” spurgte en af fyrene, som vidst nok hed Dan.
”Nej, det skal hun ikke. For nu skal hun op og have den drink jeg skylder hende.” sagde Søren, og rejste sig. Kate nåede og gribe fat i ham, inden han faldt bagover igen. Mens Søren betalte for Kates drink, faldt hun i snak med Rasmus fra deres parallelklasse.
”Nå, jeg hører dig og Søren er sammen?”
”Ja.” svarede Kate kort for hovedet.
”Men vi ses, prinsesse.” sagde han og gav hende et hurtigt kys på kinden, og smuttede over til sine venner igen.
Kate fik med besvær snøvlet både hende, Søren og drinken ned til bordet igen, trods den korte afstand. Kate holdte fast i Søren, mens hun satte drinken ned.
”Årh, så gør dog lidt nytte.”, vrissede hun.
”Okay.” sagde han kækt, og klaskede hende i røven. Kate drejede om, og så vredt på ham.
”Ej pis! Kate, undskyld for helvede!”
”Du kan få lov til at sidde og køle af her, mens jeg tager min dans med Kasper.” kom det skarpt fra Kate. Og inden Søren nåede at sige mere, havde hun snuppet sin drink og var på vej over til Kasper.
”Hey, gangster.” kom det fra Kasper, da han fik øje på hende. Kate smilede genert, og slog sig ned ved bordet sammen med ham. Han lagde armen om hende og smilede.
”Forladt kæresten?”
”Lige for en stund, ja.”. Kate kiggede tilbage over skulderen og så at Søren var i fuld gang med at få mere indenbords sammen med hans venner. Hun fnøs.
”Kom, lad os danse, så glemmer du ham nemt.” blinkede Kasper, og førte hende ud på dansegulvet. Kate blev forbavset over, hvor frisindet humør Kasper var i, når Trine ikke var der. Den tanke var noget hun elskede, for det beviste at Trine ikke var så perfekt som alle troede. Og hun havde set mange fra skolen, der godt kendte til Trine og Kaspers forhold.
”Burde du danse med andre piger?”
”Næh, egentlig ikke. Har skam også fået mange tilbud fra pigerne i dag, men mine danse evner tilhører kun dig i aften, prinsesse.” svarede han og svingede hende rundt, for så at trække hende ind til sig. Kate så ned og følte sig forlegent. Hun havde det som om at alle kiggede på dem.
”Rolig nu, smukke. Jeg gør dig ikke noget.”, hviskede han i hendes øre. ”Selvom jeg gerne ville give dig et kys lige nu.”
”Det er nok ikke så klogt, da der nok ville blive sladret til Trine.”
”Og Søren.”. Han nikkede i retning over mod Søren, som så længselsfuldt efter Kate.
”Jeg…” stoppede hun op, inden hun afslørede at hende og Søren ikke var kærester, men bare spillede det over for Trine og kliken.
”Hvad?”
”Ikke noget.” sagde hun, og så op på Kasper og smilede, mens hun tænkte sit.
De blev afbrudt af Kasper, der tog sin telefon op af lommen.
”Shit!” kom det fra ham, og kiggede forvirret op på Kate.
”Trine er her om fem minutter, og hvis hun spørger dig, så har jeg ikke danset med nogle, udover dig, for at holde pigerne væk.”. Kasper så på hende med et blik, der skræmte hende.
”Ja.”, sagde hun tavst. ”Tak, Kate.” smilede Kasper, og gav hende et flygtigt kys på kinden.
”Øv, for en lusepuster.” tænkte Kate irriteret.
”Han var jo ikke anderledes end nogen andre drenge.”. Hun så efter Kasper, der forsvandt hen til indgangen, sikkert for at modtage Trines ankomst, og føre sig frem som skolens bedste kærestepar. Kate fnøs, og gik tilbage til Søren og hans venner.
Søren så på hende med et olmt blik.
”Nå, blev man forladt til fordel for dronningen.”, kom det tvært fra ham. Kate satte sig med ryggen til ham. Hun orkede ikke at høre på hans hån lige nu.
”Du ved godt, at når Trine ser os så er vi nød til at opføre os som før.” hviskede Søren i hendes øre. Kate viftede bare af ham og rejste sig for at gå op i baren efter en drink. På vejen derop stødte hun ind i en.
”Se dig dog for!” vrissede hun og kiggede op. Til Kates store forbavselse var det den samme hun havde råbt af ved bussen tidligere i dag.
”Pinligt, pinligt.” tænkte Kate.
”My bad.” sagde han og smilede, og gik videre. Kate åndede lettet op, da han åbenbart ikke havde opdaget, at det var hende.
”Hej Kate.”, hørte hun en velkendt stemme sige bag hende. Kate vendte sig om og fik øje på Trine med Kaspers arm rundt om hendes liv.
”Hej Trine.”
”Jeg hører at du passede på min kæreste for mig.”. Kate kunne høre den lumske undertone i hendes stemme.
”Ja, jeg synes pigerne flokkes om ham, og så tænkte jeg, at jeg hellere måtte redde ham fra dem, da han jo er din.”. Kate så smilet på Trines mund der bredte sig fra den ene mundvig til den anden. Det svar var hun helt tilfreds med, især fordi Kate havde påpeget at Kasper var hendes kæreste.
”Hvorfor er du her egentlig? Du er jo ikke gammel nok.” spurgte Kate. Lige med et forsvandt Trines smil til en tynd streg.
”Hvis du ikke skulle have glemt det, og hvilket jeg tror, at du har, så er der 16+ hver eneste fredag!” snerrede hun, og vendte rundt og forlod baren med Kasper i hælene.
”Sæk.” tænkte Kate.
Søren sad ikke ved bordet længere.
”Hvor er han henne?” spurgte hun drengene.
”Derude.” svarede de, og pegede ud på dansegulvet. Kate kneb øjnene sammen og fik øje på Søren i gang med danse tæt sammen med en pige. Kate følte et stik i hjertet. Selvom hende og Søren kun lod som om at de var kærester, så havde deres kys i eftermiddags alligevel efterladt nogle spor efter sig.
”Nej, du skal ikke sidde her og mukke. Hvis du vil have ham, må du tage ham!” sagde hun stædigt og satte drinken fra sig, og gik beslutsomt ud på dansegulvet og hen til Søren og pigen. Hun stoppede op lige bag dem, og prikkede pigen på skulderen.
”Ja?” svarede hun, mens hun dansede videre. Søren kiggede bare på hende med et skadefro blik
”Gider du godt og holde dig væk fra min kæreste?” snerrede Kate til pigen. Pigen stoppede med at danse og det samme gjorde Søren. Pigen så fra Søren til Kate og tilbage igen.
”Tak for lort.” kom det, og så var hun forsvundet. Kate kiggede på Søren og følte sig lidt dum. Søren trådte hen til hende og lagde armene om hende, mens han svingede hende stille rundt. Kate lagde armene om halsen på ham, og lagde hovedet på hans bryst. De sagde ikke noget, men forstod alligevel hvad de ville fortælle hinanden. Søren slap hende og tog hendes hånd og førte hende ned til bordet. Søren satte sig ned og gjorde tegn til, at hun også skulle sætte sig.
”Kommer du ikke herover og sidder, snuske?” spurgte fyren, Dan, fra før, som nu havde et lumsk glimt i øjnene.
”Dan, gider du godt og holde kæft.” sagde Søren irriteret.
”Hvorfor det? Jeg har vel lov til at score damer lige så meget, som du har.”
”Ja bortset fra at denne her dame ikke er til at score.” svarede Søren. Dan kiggede først på Kate og derefter på Søren.
”Du mener vel ikke at hun er sammen med dig?” spurgte han lidt forundret over at det kunne lykkedes Søren at score hende.
”Jo, det gør jeg faktisk.” svarede Søren og kiggede op på Kate, som stod og smilede ned til Søren. I det samme kom Kasper og Trine hen til deres bord. Trine så rundt på fyrene, og hun var ikke tilfreds med synet.
”Kom hen til vores bord. De andre fra kliken er der også.” sagde hun kort, og ventede på at Søren rejste sig op, så han og Kate kunne følge med dem.
Henne ved bordet havde Trine matchende placeret kæresterne sammen, og det var tydeligt at hende og Kasper skulle sidde i midten, så Trine kunne trone ud over hele lokalet. Søren og Kate blev placeret yderst i den ene side. De prøvede begge to at følge med i de andres snak så godt de kunne, men deres koncentration kredsede kun om hinanden, hvilket førte til mange varme blik til hinanden. Det havde Trine i mellemtiden opdaget.
”Søren, Kate.”, sagde hun spidst. Søren og Kate kiggede hen på hende efter endnu et varmt blik til hinanden.
”Jeg synes aldrig, at I kysser i offentligheden. Faktisk så har vi aldrig set jer kysse.”. Kate var sikker på, at hun havde opdaget skuespillet for længst, men bare havde ventet på en åben mulighed for at afsløre dem foran alle andre.
”Ja, det er rigtig, Trine. Men du er jo ikke interesseret i, hvad vi render og laver, så det vil vi ikke belemre dig med.” sagde Søren skarpt. Kate fandt Sørens hånd under bordet, og kiggede så på Trine for at afvente hendes reaktion. Trine kneb sine øjne sammen og smurte så et falsk smil på.
”Selvfølgelig er jeg da interesseret i hvad I to render og laver. Vi er da venner.”, kom det slesk fra hende.
”Ja, jeg synes også at det er mærkeligt, at I ikke kysser.” istemte Trines bedste veninde Julie. Alles øjne rettes mod Søren og Kate, og Kate var sikker på at dem, der sad tættest deres bord havde hørt samtalen, og sad nu og smugkiggede for at se hvad der skete.
”Kom nu.” sagde Trine, tydeligvis opsat på at få dem afsløret, så hun kunne smide dem ud af slænget for bedrageri.
”Okay, okay.” sagde Kate irriteret og sendte Trine et vredt blik, inden hun vendte sig om imod Søren. Han lagde en arm om livet på hende og trak hende ind til sig. Kate mærkede et vidunderligt sus gå igennem hele sin krop, og hun lagde automatisk sin hånd på Sørens bryst. Hun mærkede Sørens hånd, der lagde sig i nakken af hende. Og så skete det: Han kyssede hende! Mere lidenskabeligt end han havde gjort det tidligere. Da Søren slap grebet i hende, kiggede han triumferende ned på Trine, som nærmest sad med åben mund og øjne.
”Er der noget du vil tilføje, Trine?” spurgte Kate, og måtte hanke op i sig selv for ikke at grine.
”Nej.” svarede Trine kort for hovedet og lænede sig tilbage i sofaen med armene over kors. Søren lagde mærke til at selv Kasper måtte styre sig for ikke at lade vær med at skraldgrine.
”Og nu må du have os undskyldt, Trine. Men vi kom her faktisk sammen med nogle af mine venner, og dem har vi tænkt os at tilbringe aftenen med. For som sagt, så ses vi i morgen, for den bytur måtte vi jo ikke aflyse.” smilede Søren og rejste sig.
”Kom min smukke.”. Søren havde rakt hånden ud mod Kate, som greb den og fulgte med ham.
På vej over til bordet blev de standset op af ingen ringere end Kates egen storebror. Skrækken malede sig øjeblikkeligt i Kates ansigt, da hun så lige ind i Kristoffers øjne.
”Hvad fanden laver du her, kælling?” sagde han vredt. Kate stod tavs og anede ikke hvad hun skulle stille op.
”Det rager ikke dig.” hørte hun Søren sige til Kristoffer.
”Gu’ rager det mig hvad min lillesøster bestiller her!” bed Kristoffer ham af. Kristoffer tog fat i Kates arm, men Kate gjorde protest og vred sig ud af hans greb.
”Hvad satan!” bandede han, og langede ud efter hende, hvilket resulterede i at Kate lå på gulvet kort efter.
”Hvad fanden bilder du dig?” råbte Søren.
”Du blander dig bare uden om, makker!”
”Gu’ gør jeg ej! Fandme ikke når du slår på min kæreste!”. Kristoffer stoppede op, da han hørte hvad Søren lige havde sagt.
”Nå, så min søster har scoret sig en kæreste.” sagde han skadefro og stillede sig foran Søren.
”Og tror du, at du er god nok til den lille møg tøs?”
”Jeg er en bedre kæreste end du er storebror.”
”Hvad ved du om det?”. Kristoffer følte sig ude på skråplan, da han ikke ville udstilles med sit liv foran hele diskoteket.
”Alt, Kristoffer. Jeg kender hele din baggrund, og jeg ved hvordan det står til hjemme hos jer.” sagde Søren køligt. Mathilde var kommet løbende hen til Kate, og hjalp hende op og stå. Søren vendte sig om imod dem og så på Kate. Hun var hævet i den ene side af ansigtet, kunne han se. Hun så op på ham, og smilede svagt. Og så vendte hun sig imod Kristoffer og hendes øjne lynede.
”Skrid, Kristoffer!” kom det vredt fra hende.
”Du holder bare kæft derovre.” snerrede Kristoffer til hende.
”Det er nok mere dig, der skal til at tie stille!” sagde en kølig stemme og tog fat i Kristoffers skulder. Kristoffer vendte sig om og så at det var en af dørmændene, som åbenbart var blevet kaldt hen til uroen.
”Satans!” mumlede Kristoffer, inden han blev ført væk af dørmændene. Da Søren var sikker på at Kristoffer var uden for rækkevidde, vendte han sig om mod Kate igen. Hun så op på ham og faldt ham så om halsen.
”Søren, for helvede…” hviskede hun stille.
”Hellere mig end dig.” sagde han, og kyssede hende på håret.
”Men tror vidst, at vi hellere må få dig på skadestuen, for at se hvor slemt han egentlig har slået dig.”
”Det er ikke noget en pose is ikke kan gøre. Lige nu vil jeg bare gerne hjem.” sagde Kate beslutsomt.
”Som du vil.” sagde Søren og hjalp hende udenfor.
Kate stod foran badeværelsesspejlet hos Søren og så på sit forslåede ansigt.
”Den idiot!” tænkte Kate og førte igen isposen op til kinden. Der gik et gys igennem hende, da hun mærkede den kolde pose mod kinden.
”Er du okay, Kate?” spurgte Søren, som var kommet ind på badeværelset til hende.
”Jeg har det fint.” sagde hun, og smilede svagt til ham i spejlet. Søren gik hen og stillede sig bag hende. Han lagde hænderne på hendes skuldre og så på hendes spejlbillede.
”Se bort fra isposen på din kind lige nu, så er du virkelig smuk, Kate.” sagde Søren og kyssede hende i nakken. Kate smilede genert. Hun var ikke vant til sådan nogle kommentarer.
”Tak.” hviskede hun stille, og mødte Sørens øjne i spejlet. Søren smilede til hende.
”Tro på det, Kate. Du er ikke alt hvad hun siger.” sagde han, og gik ind på værelset igen. Kate kiggede efter ham i spejlet.
”Han har ret.”, tænkte hun. ”Han har jo set alle de forfærdelige sider af mit liv, der er at se. Og han er her endnu.”
Søren lå allerede i sengen, da Kate kom ind til ham. Han så hen på hende og smilede.
”Er den stadig hævet?” spurgte han, og satte sig op. Kate lagde mærke til hvor veltrænet hans overkrop var. Hun satte sig hen i sengen til ham.
”Ikke så meget. Isen har hjulpet lidt på hævelsen.”, svarede hun.
”Godt.”, smilede han til hende. ”Søren?”
”Ja?”
”Tak.”, hviskede hun.
”Det var så lidt, smukke.” sagde Søren, og lagde sig ned igen.
”Kom her.” sagde han stille, og gjorde tegn til at Kate skulle lægge sig ved siden af ham. Kate smilede, og krøb ned ved siden af ham, og lagde sig ind til ham.
Da Søren vågnede næste morgen hang tømmermændene ud af hovedet på ham. Han satte sig fortumlet op og prøvede at finde ud af sammenhænget fra aftenen før.
”Godmorgen.”, sagde en stemme forsigtigt ved siden af ham. Søren missede et par gange med øjnene og så ned på Kate.
”Åh nej, har jeg været sammen med hende?” tænkte han forvirret. Men da Kate tumlede ud på badeværelset påklædt, kom aftenens forløb tilbage til Søren og han gav sig til at smile. Han fulgte Kate med blikket, der var i gang med at undersøge sit ansigt for yderligere hævelser og blå mærker. Hun havde sikkert gransket sit ansigt på den måde mange gange før, tænkte han.
”Søren?” kom det fra Kate. Han kiggede op og så ind i hendes flotte blå øjne.
”Ja?” svarede han. Kate stod og vred sig lidt.
”Var det muligt, at jeg kunne få et bad inden jeg smutter hjem?” spurgte hun.
”Bliver du ikke og spiser morgenmad?” kom det lidt overrasket fra Søren.
”Jeg vil ikke trænge mig på…” sagde Kate stille og så ned i gulvet. Søren satte sig op i sengen, og trak hende ned til sig.
”Kate, du trænger dig ikke på. Min mor er verdens mest gæstfrie person.”, smilede han til hende.
”Er du sikker på at det er okay?” spurgte hun forsigtigt.
”Ja fuldkommen.” sagde han, og smilede igen.
Efter igen at have forsikret Kate om, at det var okay at hun blev til morgenmaden, gik Kate i bad, mens Søren gik nedenunder til sin familie. Han lagde straks mærke til, at der var dækket til syv personer og kiggede over på sin mor.
”Ja, jeg regnede altså med, at din kæreste spiser med?” sagde hun, og stillede mælken på bordet.
”Tak mor.” sagde han, og gav hende et kys på kinden. Hun så op på ham og smilede, og vendte så blikket over mod Sørens far.
”Jim, gider du lige hjælpe?” spurgte hun, og nikkede i retning af tvillingerne, som var ved at vælte det hele ned fra bordet.
Søren gik ovenpå til Kate og fandt hende i gang med at tørre sit hår. Hun så på ham og smilede.
”Forresten, har du nogen sokker, jeg kan låne? Jeg fik gjort mine våde lige før.” kom det forlegent fra Kate. Søren grinede af hende, og fandt et par sokker, som han smed hen til hende. I det samme lød det fra nedenunder: ”Søren, Matilde. Der er mad nu!”
Kate stoppede op og kiggede på Søren.
”Jeg hedder da ikke Matilde?”
”Det er min lillesøster.” sagde Søren og vendte sig om efter at have fundet en bluse i skabet.
”Din lillesøster? Sig mig, hvor mange søskende har du lige?” spurgte Kate lidt forvirret.
”Fem. Tvillingerne, Matilde, og så Karen og Mathias, min storesøster og storebror – tvillinger vel og mærke.” sagde Søren roligt.
”Men kom, der er mad nu, jo.”. Han tog hendes hånd og førte hende nedenunder.
Kate smilede usikkert, da hun fulgte med Søren. Halvvejs nede ad trappen vendte Søren sig om og så på hende.
”Rolig, Kate.” hviskede han, og trak hende ind til sig. Han strøg kærligt fingrene igennem hendes hår og kyssede hende på panden.
”Tak skæbne. Skal du nu også fylde hele trappen?” kom det tvært bag fra dem. Kate vendte sig om og så på en brunhåret pige, der gloede surt på dem.
”Kate, dette er min lillesøster Matilde.” sukkede Søren.
”Hej.” smilede Kate svagt. Matilde smilede tvært tilbage og strøg forbi dem og ud i køkkenet.
”Gudskelov, at du kom ned. Tag lige en af tvillingerne, gider du?” sagde Sørens mor, Rosa, lige i det Matilde var trådt ud i køkkenet.
”Undskyld hendes opførsel. Hun er to år yngre end mig, men tror at hun er to år ældre. Plus at jeg må have lov til at få kærester på besøg, og hun ikke må.” sagde Søren irriteret. Kate tænkte stille for sig selv, for hun synes, at hun havde set Matilde et sted før, men kunne ikke huske det.
Da de kom ud i køkkenet var alt imidlertid kaos. Tvillingerne havde nu formået at vælte alt ned fra bordet, så nu sejlede gulvet af havregryn og mælk. Samtidigt sad tvillingerne og hylede, fordi de var blevet standset i det, de havde gang i. Matilde bar rundt og tyssede på drengen, mens tvillingesøsteren sad i sin stol og skreg.
”Søren, tag hende lige.” sagde Rosa til Søren. Han gik hen til søsteren og tog hende op, og prøvede at få hende til at falde til ro ved at vugge fra side til side.
”Åh, søde. Vil du ikke være sød og hjælpe til med at få ryddet det rod op?” spurgte Rosa og så hjælpende på hende.
”Jo selvfølgelig.” svarede Kate og smilede. Det samme gjorde Søren, da han vidste at kunne Kate hjælpe til, så gjorde hun det.
”Kom her, du.” sagde Søren og trak hende hen til sig og gav hende et hurtigt kys, inden han slap hende igen, så hun kunne hjælpe.
Rosa dirigerede Kate i hvad hun skulle hjælpe med. Imens Søren og Matilde gik rundt ved siden af hinanden og fik tvillingerne til at falde til ro. Få minutter senere var alt ryddet op og tvillingerne blev sat i kravlegård, mens familien og Kate tog plads ved bordet. Søren havde sørget for at Kate kom til at sidde ved siden af ham, da han kendte sin mors store snakkelyst.
I stille ro blev der spist morgenmad, men både Søren og hans mor havde lagt mærke til hvor lidt Kate spiste. Rosa sendte Søren et bekymret blik, men han sendte et ængstelig blik tilbage for at hun ikke skulle påpege noget. I det samme rejste Matilde sig op og var parat til at forlade køkkenet, men Jim standsede hende.
”Unge frøken, vi går ikke fra bordet før alle er færdige med at spise. Det kaldes almen høflighed.” sagde han bag fra avisen, mens han gav Matilde et strengt blik. Matilde fnyste og satte sig ned igen. Kate så forlegent ned i sin tallerknen og spiste tavst videre.
Efter morgenmaden gik Søren og Kate ovenpå. Straks efter at have trådt ind på værelset forsvandt Kate ud på badeværelset og låste døren efter sig. Søren satte sig på sengen, og kiggede brødbetynget på døren, mens han nu og da foldede hænderne og gemte sit hoved der. Hans blik gled kort hen over værelset, men fór straks tilbage til skrivebordet.
”Hvor er min hobbykniv?” tænkte han, og rejste sig. Han rodede alt igennem på skrivebordet, indtil tanken slog ned i ham.
”Kate!” skreg det inden i ham. Hurtigt fik han taget fat i dørhåndtaget til badeværelset og opdagede, at døren ikke var låst, som han først havde troet. På badeværelsesgulvet sad Kate med en blodig arm og tårerne løbende ned af kinderne. Søren så fra Kate og til hendes arm, mens han stille gik hen til hende og tog hende i sine arme.
”Hvorfor, Kate?” sagde han sagte, mens han kæmpede med gråden.
”Fordi jeg er håbløs og uduelig. Selv dine forældre og søster er skuffede over mig.” græd Kate mod hans bryst. Søren tog fast i Kates skuldre og holdte hende ud for sig.
”Ingen er skuffet over dig, Kate! Matilde er bare en strid igle, og mine forældre var jo kun bekymret for dig, fordi du ikke spiste særlig meget.” sagde Søren, mens han kiggede hende dybt i øjnene.
”Tror du, at det er nemt for mig?” spurgte hun vredt.
”Bare sådan at blive slynget ind i din perfekte kernefamilie, mens min egen lever helt ude i rotterne!”. Kate have rejst sig op, og hendes øjne lynede af raseri og fortvivlelse. Søren anede hverken ud og ind. Her stod den pige, som havde spillet hans kæreste igennem seks måneder, og han ønskede kun at hun var lykkelig, men nu havde han gjort det modsatte af hvad han ønskede.
”Søren, hvad foregår der?” kom det pludseligt henne fra døren. Søren så der hen og så på sin mor, som netop fik øje på Kates arm.
”Jamen søde pigebarn, hvad er der dog sket?” udbrød hun, og fløj straks hen til Kate for at se nærmere på armen. Da Rosa tog fat i armen, havde Søren regnet med at Kate instinktivt ville trække den tilbage, men hun lod Rosa rense den for blod. Søren rejste sig, og stillede sig bag Kate. Han lagde hænderne på hendes skuldre og så på hende i spejlet. Hun stod der med tårerne trillende ned af kinderne og hendes make-up lå så som sorte render under øjnene.
”Sådan.” sagde Rosa og satte forbindingen fast på Kates arm. Hun lagde armene over kors og så på dem begge.
”Og er I så søde at fortælle mig hvad her foregår?” sagde hun både strengt og blidt på samme tid. Kate og Søren så på hinanden og vidste godt, at der ikke var nogen vej uden om udover at fortælle sandheden.
”Min mor er alkoholiker og min bror er på stoffer. Det er også ham, der har givet mig disse skader.” sagde Kate stille og løftede op i trøjen. På hendes mave og omkring hendes ribben var der store blå mærker efter hårde slag.
”Kate, hvorfor har du aldrig fortalt mig dette?” spurgte Søren stille.
”Du beskytter mig så godt, du kan. Men at se et nederlag mere i øjnene er ikke altid sjovt.”. Kate havde vendt sig om i mod ham.
”Det eneste jeg har tilbage i mit liv er min far… og dig. Uden din støtte og hjælp stod jeg ikke her i dag.”. Hun lagde blidt sin hånd på hans bryst. Søren lagde sin hånd over hendes og så på sin mor.
”Mor, vi må da kunne gøre noget?” bad han hende.
”Kan far ikke finde noget i lovbøgerne?”. Søren så bedende på Rosa, som stod og tænkte sig om.
”Det er jo en slem sag, det her, Søren. Men jeg får din far til at undersøge det. Og i mellemtiden tager vi tre hjem og henter dine ting.” sagde Rosa mildt og så på Kate.
Har ikke fået læst flere af dine historier, da jeg har travlt med at redigere en historie.
SvarSletmen din side har jeg lagt ind som inspiration under en debat på fyldepennen. håber at dette er i orden :-)
http://www.fyldepennen.dk/forum/?view=mbm&id=235168
mvh xanadue
Hjemmeside om skrivning;
http://www.xanadues-imagination.mono.net/
Bogblog;
http://xanadues-imagination.blogspot.com/
Hvor er det dejligt at høre, at du anbefaler siden som inspiration til at få sine historier ud :)
SvarSletHåber redigeringen med historien går fremad!
Sidder selv og pusler med nye historier for tiden - selvom jeg har tusindvis af andre begyndte, men ikke afsluttede :P
Hey there.
SvarSletUtrolig fin og inspirerende blog, du har :-).
Er blevet fast læser. kig gerne en tur forbi mig.
Kærligst
www.camillaoe.dk