Om at vælge den rette

Hun vågnede op og så sig forvirret omkring, indtil hun huskede, at hun lå i et klasselokale sammen med en masse andre spejdere. Hun vendte sig rundt på liggeunderlaget og smilede. For mindre end to meter væk fra hende, lå Peter. Ham den seje, rødhårede gut, som alle piger faldt for. Ham, som alle piger sværmede om, når de var af sted på ture og kurser. Men han lod aldrig nogen komme helt tæt på sig. Han kunne give pigerne et kæmpe smil og et kærligt puf, men han tog aldrig notits af pigernes tilnærmelser. Blev der listet en arm under hans, listede han sig fri med et smil.
Hun smilede igen. Ingen lagde mærke til hende i starten. Hun kunne gå for sig selv og tænke i ro og mag det første døgn, men så fik folk øjnene op for hende. Hendes myndige stemme blandet med englefryden fra hendes sangstemme forbløffede altid folk. Men det der fangede dem først, var hendes øjne.

Pludselig rørte nogen på sig ved siden af hende. Hun hørte, at personen ledte efter noget. Den famlende lyd i en spejderuniform og en soveposepose var alt for velkendt.
- Arg! Halv seks, hvad sker der for det?
Hun genkendte stemmen som Mathias’, hendes bedste ven.
- Maddy, er du vågen? spurgte han.
- Ja er jeg, svarede hun og vendte sig om mod ham.
Han gned sig i øjnene og uglede sit mørkebrune hår, og så på hende.
- Med ud og snakke?
- Gerne, svarede hun og satte sig op.
Hun begyndte at lede efter sit tøj i nattemørket.
- Her, sagde Mathias og kastede hendes trøje over til hende.
- Tak, smilede hun til ham, inden hun tog trøjen på.

Efter at have listet henover adskillige sovende folk, kom de ud på gangen. De gik side om side i stilhed ned af trapperne til, hvor der stod nogle sofaer. Mathias smed sig i den ene, mens Maddy, eller Madeleine som hendes rigtige navn var, satte sig i den anden med benene trukket op under hagen.
- Hvad har du af kursus i morgen? spurgte hun Mathias.
- Trangia-mad. Glæder du dig til guitar kurset?
- Ja, sådan da. Kan jo noget i forvejen, men vil gerne blive bedre.
- Hvad er der i vejen, Maddy? spurgte Mathias og satte sig op i sofaen sådan, at han kunne se på hende.
- Han skal med på kurset i morgen, svarede hun.
Mathias måtte skjule et grin, da han kendte alt til sin bedste venindes hemmelige flirt med Peter.
- Slap af, Maddy. Hvor længe har I ikke lige holdt det kørende sådan?
- Snart i 8 måneder, sukkede Maddy.
Mathias rejste sig og satte sig over ved siden af hende.
- Så snak dog med ham, din tosse. Du er den eneste, der har formået at fange hans interesse fuldt ud. Alle de andre piger prøver jo altid, at få hans opmærksomhed og en soveplads ved siden af ham, men uden held. Han ved jo, at vi to altid sover sammen, så derfor holder han sig gode venner med mig, så ingen får mistanke om noget.
- Nemlig! Mistanke! Hvis han så gerne vil mig, hvorfor er han så sådan? kom det irriteret fra Maddy.
- Jeg gider ikke, når du er sådan, sagde Mathias og rejste sig op, mens han begyndte at gå hen mod trapperne.
- Gå nu ikke for sent i seng, kom det fra ham, inden han gik op ad trapperne.
Maddy vuggede lidt frem og tilbage i sofaen, inden hun besluttede sig for at gå i seng igen.

Nogle timer senere vågnede Maddy ved lyden af folk, der var begyndt at vågne, samt at Mathias stod og puffede hende i siden.
- Op med dig, Tornerose.
Maddy svingede en hånd ud efter hans ben, men ramte ikke. Hun satte hænderne i gulvet og løftede sig op for at strække sig.
- Kommer, svarede hun mumlende, mens hun satte sig på liggeunderlaget og strøg håret tilbage.
- Hej smukke, lød det.
Maddy fik et chok, da der blev talt til hende. Hun vendte sig til siden og opdagede at Peter sad ved siden af hende.
- Godmorgen, kom det usikkert fra hende.
Peter smilede og lagde en hånd i nakken af hende.
- Peter, ikke her… mumlede hun.
- Ingen ser os, sagde han og trak hende ind til sig.
Straks fandt hans læber hendes og hun mærkede det boble i maven, som det altid gjorde, når han kyssede hende. Hun mindedes den første gang, han havde kysset hende. Det var til et af de første kurser Maddy havde været på. Mathias og Peter havde også været med. De var de eneste fra deres distrikt på det kursus. Det skete lørdag aften, hvor der underholdning på programmet. De alle tre fået nogle øl indenbords og lige pludselig skete det, at Peter kyssede hende, da de vendte sig mod hinanden. Resten af aftenen havde de kysset videre, men dagen efter havde Peter undgået og først mandag havde han opsøgt hende, hvor deres flirt begyndte. De havde hele tiden holdt det skjult, selvom Maddy endda havde allermest lyst til at råbe ud over hele verden, at han var hendes.

Da Peter slap hende, vendte hun sig væk. Peter lagde ikke mærke til noget, men lod hende være efter at have klædt sig. Maddy så stjålent efter ham, indtil han var ude af lokalet.
- Jeg holder det ikke ud! stønnede hun og hamrede hænderne ned i puden.
Hun fandt tøj og hoppede i det, hvor hun derefter smuttede i spejderuniformen. Kort efter modtog hun en besked på mobilen.
- ”Hvor fanden bliver du af?” havde Mathias skrevet.
- ”Peter” skrev hun kort.
- ”Jeg kommer”
- ”Nej. Spis morgenmad. Vi ses til flaghejsning.”
Hun håbede, at han holdte sig væk, for hun orkede ikke, at høre på hans raseri lige nu. Maddy vidste godt, at dråben snart var nået for Mathias. Alt for længe havde han fundet sig i, at hans bedste veninde blev svigtet gang på gang. Maddy sukkede. Det var ikke just sådan en weekend, hun havde håbet på.

En halv time senere fandt Mathias hende i aulaen.
- Maddy, for helvede! Du skræmmer livet af mig, når du gør sådan noget!
Maddy kiggede surt på Mathias.
- Gider du godt bare holde kæft og så trøste mig i stedet for? snerrede hun igennem tårerne.
Mathias så forbløffet på hende, men tog hende så i sine arme.
- Hvis han så meget, som sårer dig én gang til, så slår jeg ham sgu! Jeg finder mig ikke i det længere. At se dig så nedbrudt over én forpulet fyr! sagde Mathias vredt.
Maddy sagde ingenting, men trykkede sig tættere ind til ham. Hun kunne mærke, at han slappede af i musklerne.
- Kom, der er flaghejsning nu, sagde Maddy og trak sig ud af Mathias’ arme.
Hun tørrede tårerne væk og gik sammen med Mathias og de andre uden for. Maddy havde spottet, at Peter var på vej over imod dem, men Mathias var hurtig nok til at få dem linet ind mellem nogle andre. Både Maddy og Mathias så, at Peter straks fandt nogle andre, han kendte, så han ikke tabte ansigt.

Maddy var et nervevrag, da andagten var slut. Nu stod den på guitarkursus sammen med Peter. Inden Mathias forsvandt for at tage hen til sit kursus, gav han Maddys hånd et klem og bankede på brystlommen på uniformen, som et tegn på at Maddy bare kunne skrive, hvis hun havde brug for det. Maddy smilede kort, greb sin guitar og gik ned til lokalerne, hvor de skulle være.
Peter og de andre var allerede kommet. Maddy blev lettet over at se, at pigerne havde belemret ham, så hun da i det mindste slap for at sidde ved siden af ham. Kort efter kom deres lærer ind.
- Nå, i går lærte I lidt, men i dag vil jeg gerne vide hvor mange, der rent faktisk ved noget om at spille guitar?
Maddy kiggede hurtigt rundt i lokalet, inden hun rakte hånden op. Da Peter også rakte hånden op, havde hun nær tabt kæben af overraskelse. 8 måneder - og så havde han ikke én eneste gang nævnt, at han kunne spille guitar. Han vidste godt, at hun kunne, eftersom hun gik på musikskole med hans bedste ven Thomas.
- Okay fedt nok, sagde læreren og begyndte så småt at forklare dagens program.

Da Maddy gik til middagsmad tre timer senere, følte hun sig glad. Hun havde fået opfrisket det, hun kendte, og samtidigt fået lært noget nyt.
- Hej Maddy. Hvordan gik det?
Maddy så op på Mathias, som havde sluttet sig til hende.
- Det gik bedre end forventet, smilede hun.
- Super, sagde Mathias og kyssede hende på håret.
Der gik det op for Maddy, at der var flere piger, der vinkede og sendte flirtende smil til Mathias.
- Mathias, hva? begyndte hun, men han afbrød hende.
- Den tager vi senere, smilede han og blinkede til hende.
 
Mathias fandt et afsides sted i spisesalen, hvor de var i fred for nysgerrige blikke.
- Pigerne opdagede ligesom min bløde side, da jeg trøstede dig i morges. Og Charlotte bekræftede det altså, sagde Mathias.
- Er Charlotte her? kom det overrasket fra Maddy.
- Ja. Og jeg faldt i snak med en af hendes veninder til trangia-mad, så nu er jeg altså varmt brød for pigerne, sukkede Mathias.
- Du har da i det mindste bejlere, vrissede Maddy.
- Undskyld, Maddy. Men jeg orker bare ikke, at have piger sværmende rundt om mig, når jeg er på kursus, og specielt heller ikke, når du har det sådan, sagde han og lagde mærke til, at Maddy sad og stak til sin mad.
- Se så at få spist noget, når du nu både skippede morgenmaden og frugten! kom det anklagende fra ham. Men Maddy smilede bare og gav sig til at spise videre.

Mathias havde forladt hende ret hurtigt efter frokosten, da han skulle gøre sig klar til sit næste kursus. Maddy gik ned i øvelokalet igen og fandt sin guitar frem for at spille lidt.

”I can almost see it
That dream I’m dreaming, but
There’s a voice inside my head sayin’
“You’ll never reach it”…”

- Wow, Madeleine. Du sagde ikke, at du også kunne synge, lød det pludselig fra hendes lærer.
Maddy gav et hop i stolen og mærkede sine kinder blive røde.
- Det lød skide godt! Ja undskyld, at jeg bander, smilede han.
Maddy sad stadig tavs og anede ikke, hvordan hun skulle reagere. Kun Mathias havde hørt hende synge.
- Øh… stammede hun.
Imens begyndte de andre, at komme tilbage efter frokost. Læreren kaldte på ro, og da han fik det, sagde han noget, som fuldstændig slog Maddy ud af kurs et øjeblik.
- Jeg har fået en genial idé. Både Peter og Madeleine har bevist over for mig, at deres sangstemmer og kunnen med en guitar overgår mine forventninger til holdet. Så derfor synes jeg, at vi skal have en duo til aftenens lejrbål - og der foreslår jeg Peter og Madeleine, kom det friskt fra ham.
Resten af klassen lød meget positive omkring ideen, men Maddy havde på fornemmelsen, at Peter havde foreslået det til læreren tidligere, men at der manglede en til duoen, hvilket uheldigvis blev hende.
- Madeleine, Peter, hvad siger I? Er I friske på det?
- Selvfølgelig, svarede Peter.
- Øh okay, hørte Maddy sig selv sige.
- Fedt! I kender godt ”Let it be” ikke? spurgte læreren.
Begge to nikkede.
- Super. Peter, du spiller guitar, og Madeleine, du synger. Ud og øv med jer, sagde han og sendte dem uden for døren.
Peter så på hende og smilede.
- Det skal nok gå, Maddy. Kom lad os gå hen til sofaerne, sagde han og gik derhen af, hvor Mathias og Maddy havde siddet og snakket om selvsamme Peter i nat.

Peter og Maddy fik hurtigt fat på både melodi og sang. Så meget, at Maddy rent faktisk følte sig tryg ved, at sidde sammen med Peter og endda synge foran ham.
- Nå, der er mad nu, sagde Peter pludselig og samlede sine ting sammen. 10 sekunder efter sad Maddy alene og efterladt igen. Hun sukkede og pakkede sine ting sammen for derefter at finde Mathias. På vej op ad trappen stødte hun på Charlotte, Mathias’ ekskæreste.
- Åh Maddy. Det var lige dig, jeg ledte efter, sagde Charlotte.
- Var det? Hvad da? spurgte Maddy lidt forundret.
Charlotte gjorde tegn til, at de skulle sætte sig i sofaerne.
- Hør, Maddy. Jeg ved godt, hvad det er dig og Peter har sammen.
Maddy blev overrasket over, at Charlotte vidste det, derefter skuffet over at Mathias havde fortalt det videre, og så igen glad for at hun nu havde en, at betro sig til.
- Egentlig vil jeg ikke sige så meget udover, at du skulle tage og tænke tilbage og se hvem, der har været der for dig. Grunden til at jeg slog op med Mathias var, at han satte dig højere end mig. Ikke, at jeg ikke forstår det, men begge parter skal være der i et forhold. Så husk på, hvem der er den rigtige, smilede Charlotte.
- Tak. Det tror jeg, at jeg havde brug for at høre, indrømmede Maddy.
- Godt, men lad os nu komme op og få noget at spise, sagde Charlotte og rejste sig.

Halvvejs inde i aftensmaden gjorde Mathias Maddy opmærksom på Peters kærlige omfavnelse med en blondine.
- Er du okay? spurgte han og så hende i øjnene.
- Ja. Ja, det er jeg faktisk, smilede hun og gengældte hans blik.
Mathias studsede noget over hendes svar, men smilede tilbage. For var Maddy glad, så var han også glad, og sådan havde det altid været. Pludselig mærkede han en hånd i sin. Han kiggede ned og så, at det var Maddys hånd. Hun gav den et klem, som for at fortælle ham, at alt var okay.
- Stadig omsværmet? spurgte Maddy og undslap et lille grin. Hun vidste, at Mathias hadede og være omsværmet.
- Ja, sukkede han og tog sig til hovedet.
- Mons tro, du ikke overlever? smilede Maddy.
- Jo, hvis du ikke går nogen vegne, smilede Mathias tilbage.
Maddy så hen på Peter, som nu sad med armen rundt om blondinen. Mathias fangede hendes blik og blev vemodig.
- Nå, skal vi få vasket op, din honningkrukke? grinede Maddy og rejste sig op.
Kort efter var hun på vej ud af salen. Mathias fulgte hende med øjnene hele vejen ud, indtil en stol blev skubbet til ved siden af ham. Han rejste sig og fulgte efter Maddy.

Maddy stod bøjet over sin taske, da nogen prikkede hende på skulderen. Hun vendte sig om og så til sin forbløffelse Peter stå bag hende.
- Har du tid? spurgte han.
- Øh ja, hvad da?
- Tænkte, at vi kunne øve noget mere, så den sad helt i skabet? smilede han.
Perfektionist, tænkte hun hurtigt, inden hun svarede ja.
De gik ned i øvelokalet, hvor Peter allerede havde sin guitar klar.
- Hør, Maddy. Karsten fortalte om den sang, du sang tidligere. Og øh, det viser sig faktisk sådan, at jeg godt kan noderne til den sang. Så jeg ved ikke om du har mod på det? kom det lidt forfjamsket fra Peter.
- Vent lige lidt? Står du og siger, at du kan noderne til en Miley Cyrus sang? spurgte Maddy.
- Ja, ser du. Jeg har en jo niece på 6 år, som er helt vild med hende, så jeg lærte ligesom noderne for hendes skyld.
Maddy lagde mærke til de røde kinder, som bredte sig på Peters kinder.
- Okay, så du foreslår, at vi skal synge den her sang i stedet for ”Let it be”?
- Nej ser du. Karsten foreslog ”The Climb” som en ekstra sang, og siden du kan ”Let it be”, så tænkte jeg på om vi skulle øve den anden nu?
Maddy stod helt paf. Peter havde indirekte givet hende en kompliment!
- Øh jo, kan vi godt, fik hun fremstammet.
- Fedt! sagde Peter og begyndte, at stemme sin guitar.

Halvanden time senere sad Maddy og Mathias i aulaen sammen med resten af de spejdere, som var af sted på kursus den weekend. Alle ventede på at ”lejrbålet” skulle begynde.
- Er du okay? hviskede Mathias i hendes øre.
- Jeg er helt okay, forsikrede hun for tredje gang ham om. Han var lidt usikker på Peters hensigter nu, da han var begyndt at tale med Maddy foran alle andre. Noget han ikke havde gjort før.
- Okay, men jeg holder altså stadig øje med jer, hvis der sker noget, sagde Mathias.
- Ja ja, men lad nu vær med at skræmme ham helt fra vid og sans, grinede Maddy.
Præsten begyndte sin andagt. Og uden at Maddy og Mathias lagde mærke til det, fandt deres hænder automatisk hinanden og flettede deres fingre sammen.

Efter andagten kom Karsten, guitarlæreren, frem og bad guitarholdet om at komme ned til ham. Først der opdagede Maddy, at hendes hånd var flettet ind i Mathias’. Hun så på ham og smilede forsigtigt, inden hun gav slip og gik ned til de andre. Hun havde inden lejrbål stillet sin guitar klar, så den greb hun, inden hun stillede sig hen til en af pigerne, selvom hun godt vidste, at Peter stod lige bag hende.
- Maddy, kan vi snakke sammen efter lejrbålet? lød det pludselig fra Peter.
Han stod helt tæt på hende, og hviskede hende i øret.
- Øh, sagtens, nåede hun at svare, inden Karsten bad dem om at sætte sig ned.
De skulle fremføre 4 sange. To med dem alle. En med hende, Peter og en tredje, og den sidste kun hende og Peter. Heldigvis skulle hun kun synge solo en gang, da de andre var fællessange.
Maddy syntes, at de kom alt for hurtigt frem til hendes duo med Peter. Kun én sang adskilte hende fra det, og det var ”Let it be”. Hun hørte sig selv starte på sangen, da Karsten havde præsenteret den.
”When I find my self in times of trouble
Mother Mary comes to me
Speaking words of wisdom
Let it be…”

Resten af sangen sang de andre med på. Maddy fik øjenkontakt med Mathias, mens hun sad og spillede. Han smilede stort til hende, og Maddy kunne igen mærke varmen brede sig i hendes kinder, så hun måtte kigge ned for at holde koncentrationen mod guitaren. Snart sluttede sangen og Peter rejste sig.
- Madeleine og jeg har valgt, at fremføre et nummer for jer. Hvis I har piger på de 6 - 10 år, så kender I sikkert sangen, men ellers er det Miley Cyrus’ ”The Climb”, præsenterede Peter i mikrofonen og satte sig ned igen. Maddy derimod rejste sig op og stillede sig ved mikrofonen. Hun så på Peter, som begyndte at slå takten an på guitaren.

”I can almost see it
That dream I’m dreaming, but
There’s a voice inside my head sayin’
“You’ll never reach it”
Every step I’m taking
Every move I make feels
Lost with no direction
My faith is shaking
But I
Gonna keep trying
Gonna keep my head held high

There’s always gonna be another mountain
I’m always gonna wanna make it move
Always gonna be an uphill battle
Sometimes you gonna have to lose
Ain’t about how fast I get there
Ain’t about what’s waiting on the other side
It’s the climb…”

Maddy fortsatte med at synge trods sine nerver. Da hun sluttede sangen, sad folk målløse, men begyndte så at klappe. Maddy bukkede og nejede på en og samme tid.
- Og tak til Peter, min fantastiske guitarist, sagde hun i mikrofonen og pegede på Peter.
Folk klappede endnu mere. Peter tog hendes hånd og førte hende hen til forreste række, hvor resten af holdet sad.
- Og tak til guitaristerne for deres optræden, blev der sagt i mikrofonen af kursuslederen.
I det samme tog Peter Maddys hånd. Maddy så forvirret på ham, men han smilede bare til hende og koncentrerede sig igen om det der foregik på scenen. Hun kunne mærke, at han holdte godt fast i hendes hånd, mens hun knap nok turde bevæge den. Hun kastede et blik op mod Mathias, som sad og smilede til hende. Maddy vendte sig om igen og prøvede at bevare koncentrationen.

Da lejrbålet var slut trak Peter hende hurtigt til side, så ingen nåede at se det. Maddy håbede dog på, at Mathias havde nået, at se det. Peter førte hende hen i en krog, hvor de kunne være uforstyrrede.
- Maddy. Det med os to. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få det sagt. For hver gang jeg har villet sige det, så har Mathias været der. Men altså, sagen er… begyndte Peter, da han pludselig blev overfaldet af blondinen fra frokost.
- Nå, her er du, Peter. Jeg har ledt efter dig, fnisede pigen og gav Peter et kæmpe smækkys.
Maddy stod paf og så på dem. I det samme greb en fat om hende og begyndte, at trække hende væk. Da reagerede Peter først.
- Hey Maddy. Vent nu lidt, jeg kan forklare!
- Du holder dig bare langt væk fra hende! blev der snerret bag Maddy.
Hun genkendt stemmen som Mathias, og da vågnede hun op. Hun så op på ham, og kunne se hadet til Peter lyse ud af øjnene på ham.
- Åh Mathias, hviskede hun for sig selv.
- Kom Maddy. Lad os komme væk fra det svin, sagde Mathias og første hende væk. I baggrunden hørte Maddy Peter og blondinen diskutere, hvad der lige var sket.

Mathias trak hende hen i et afsides tomt klasselokale og fik sat hende ned i sofaen. Maddy havde tårer i øjnene, og da hun fik øjenkontakt med Mathias, begyndte tårerne at løbe ned af kinderne på hende.
- Maddy… sagde Mathias og lagde armene om hende, mens han vuggede hende blidt.
- Jeg forstår det ikke. Jeg troede, at han rent faktisk holdt af mig. Han tog endda min hånd under lejrbålet, hulkede Maddy ind mod Mathias’ bryst.
Mathias stivnede, da han hørte den sidste sætning. Han følte, at hans hjerte blev splintret i tusinde stykker og erstattet af hadet mod Peter.
- Den satan! Når jeg får fat i ham…
- Nej Mathias. Lad ham være, han er ikke det værd, sagde Maddy og rettede sig op.
Tårerne sad stadigvæk på hendes kinder. Mathias fjernede dem med største ømhed og lagde så sin hånd på hendes kind. Maddy lukkede øjnene og lagde sin egen hånd over hans.
- Mathias, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle gøre uden dig, sagde hun stille og så på ham.
Mathias lagde armene om hende og trak hende ind til sig.
- I lige måde, Maddy, svarede han og gav hende et klem.
Sådan sad de et stykke tid, da det vibrerede i Mathias’ brystlomme. Han fiskede mobilen frem og tjekkede smsen.
- Det er Charlotte, der spørger hvor vi er. Der er jo underholdning på programmet nu.
- Jeg vil ikke med, sagde Maddy stille.
- Så tager jeg heller ikke derhen, kom det bestemt fra Mathias.
- Nej! Du tager derhen! Jeg vil godt være alene lige nu.
- Maddy, jeg vil… sagde han stille.
- Af sted med dig, Mathias, sagde hun fast.
- Okay, men sms mig, hvis du får brug for mig, sagde han og kyssede hende på håret, inden han gik.

Maddy trak benene op under hagen og tænkte de sidste 8 måneder igennem. Samtidigt huskede hun Charlottes ord fra tidligere. Hun mindedes alle de gange Peter havde brændt hende af. Alle de gange hun havde grædt snot over ham, havde Mathias været der for hende. Han havde trøstet hende og fået hende til at smile igen. Maddy smilede ved tanken om dengang Mathias havde inviteret hende på pizza i det fri og med udsigt ud over byen. Det var efter endnu en af de gange, at Peter havde brændt hende af, men den aften havde hun følt sig lykkelig, da hun lagde sig til at sove i Mathias’ arme. Sådan sad Maddy i et stykke tid og tænkte tilbage på minderne med Mathias.
- Charlotte har ret. Begge parter skal være til stede i et forhold. Jeg må finde ham og sige det, sagde Maddy til sig selv. Hun rejste sig og skyndte sig ned mod salen.

Da hun trådte ind i salen måtte hun lige stå et øjeblik, så hendes øjne kunne vænne sig til den dunkle belysning. Hun fik øje på Mathias allerlængst nede i salen. Hun begyndte at gå derned af, men måtte igennem flere dansende mennesker først. Pludselig greb en fat i hendes håndled og vender hende rundt. Maddy så op og kiggede lige ind i Peters øjne. Hun kunne langsomt mærke irritationen over at se ham, komme frem.
- Hvad vil du? sagde hun bidsk.
- Maddy, jeg vil gerne undskylde. Jeg havde ikke regnet med, at Christina mente det så seriøst. Jeg vil dig jo for helvede gerne, men jeg ved bare ikke, hvor jeg selv står lige nu, sagde Peter og rakte ud efter hendes hånd.
- Du må undskylde, Maddy, sagde han stille og kiggede håbefuldt på hende.
Maddy kiggede forarget på ham.
- Det skulle du have sagt for længe siden, Peter…
Maddy kunne se, at hans ansigt lyste op ved hendes ord.
- Men det er for sent nu, sagde hun og gjorde sig fri.
Hun skyndte sig ud af dansemængden, inden Peter kunne nå at sige mere.

Hun fandt bordet, hvor Mathias sad sammen med nogle andre, deriblandt Charlotte, som sendte Maddy et bekymret blik. Maddy gik hen bag Mathias, og lagde en hånd på hans skulder.
- Lad mig være, kom det vredt fra ham.
Maddy kunne straks høre, at han havde fået en del indenbords på den time, han havde siddet her. Hun trak stolen ved siden af ham ud og satte sig på den.
- Mathias, sagde hun stille, mens hun lagde en hånd på hans arm.
Mathias drejede hovedet og så på hende.
- Maddy, hvad laver du her? spurgte han tydeligt overrasket over at se hende.
- Mathias, jeg må fortælle dig noget, begyndte hun.
- Har Peter gjort dig noget? Jeg tæver ham, gør jeg! sagde Mathias og rejste sig vredt op.
- Nej Mathias, det er ikke Peter. Hør nu på mig… prøvede Maddy, som også havde rejst sig for at forhindre Mathias i at gå hen og gøre skade på Peter.
- Maddy, lad vær. Han skal ikke have lov til at såre dig igen.
Mathias ville til at skubbe Maddy til siden, men inden han kom så langt havde Maddy lagt armene om halsen på ham og kysset ham.
Først stivnede Mathias i hele kroppen, men så slappede han af og lagde armene omkring og gengældte kysset.
Da Maddy slap ham igen, førte hun hendes mund hen til hans øre og hviskede:
- Det er dig, Mathias. Det er dig, jeg elsker.
Hun trak hovedet tilbage og så ventende på ham.
- For helvede, Maddy, sagde Mathias og kyssede hende igen.
Ud af øjenkrogen kunne Maddy se Peter vende slukøret om, men hun var ligeglad. Hun havde fundet den eneste rigtige for hende, nemlig Mathias.