Majas tårer flød ned af kinderne, da hun ringede til Christine.
”Maja, er der noget galt?” spurgte Christine, da hun hørte Majas rystende stemme.
”Alting er galt lige nu. Jeg er hos dig om fem minutter.” sagde Maja og lagde på.
Hvorfor sker det altid for mig?, tænkte Maja vredt. Hun hadede og skændes med Mikkel, og især nu, hvor hun ikke anede hvad der skulle ske med dem. Jeg elsker ham jo, men alting er så fandens svært!, tænkte hun, og kneb øjnene sammen.
”Bip Bip” lød det fra hendes mobil.
Maja tog den op af tasken og åbnede beskeden.
”Jeg elsker dig. Husk det.” havde Mikkel skrevet. Maja smilede, og lagde mobilen tilbage i tasken.
Mikkel så på mobilens display, men han vidste godt, at han ikke fik noget svar lige nu. Han håbede bare at Jesper kunne hjælpe ham med at forstå Maja lidt. Han havde trods alt også kendt hende i et par år. Og han lagde tit mere mærke til detaljerne end Mikkel gjorde. Jesper åbnede døren, da Mikkel ringede på.
”Kom ind og få druknet dine kærlighedssorger.” sagde Jesper og grinede.
”Haha. Meget morsomt.” sagde Mikkel, men gav ham alligevel et skævt smil.
Christine gav Maja et kram, så snart hun var kommet ind af døren. Maja brød i gråd igen.
”Så, så, Maja. Alt ordner sig, det ved jeg.” sagde Christine og strøg hende på ryggen.
”Tak.” sagde Maja stille. De gik op på Christines værelse.
”Ja undskyld rodet, men Jesper var her i nat.” sagde Christine forlegent.
”Jesper?” sagde Maja og kiggede på hende.
”Altså den selvsamme Jesper Nielsen, som tilfældigvis er min Mikkels bedste ven?” sagde Maja mens hun lagde armene på kryds, og sendte Christine et strålende smil.
”Ja ham Jesper. Kan vi nu lige lade ham ligge, så jeg kan høre hvad pokker der er sket?” spurgte Christine, og satte sig på sengen.
”Min far er blevet anholdt.” sagde Maja mat og satte sig ved siden af sengen.
”Nej hvad?” kom det chokeret fra Christine.
”Christine. Alting er måske ikke helt som du troede om mig.” sagde Maja, og gav sig til at fortælle alle problemerne med hendes familie siden hendes mors død.
”Kom så. Ud med det.” sagde Jesper, og lænede sig op ad skrivebordet. Mikkel havde sat sig på sengen med knyttede hænder.
”Majas far er blevet anholdt. For hvad ved jeg ikke.” sagde Mikkel tavs uden at kigge på Jesper.
”Satans. Men det er da vidst ikke det hele, vel?” spurgte Jesper.
Mikkel forbandede, at Jesper kendte ham så godt.
”Nej. Maja er i tvivl. Om alt det mellem hende og mig.”
Denne gang kiggede Mikkel op på Jesper.
”Det er da klart. Alting er jo sket så pludselig for jer begge.” sagde Jesper.
”Ja men det føles alligevel så rigtigt!” sagde Mikkel, og lænede sig tilbage i sengen.
”Har du overvejet og sige dét til hende, kammerat?” spurgte Jesper, mens han åbnede vinduet.
”Ikke helt. Det er så forbandet svært.” svarede Mikkel.
”Det ved jeg. Det snakkede jeg også med Christine om.” sagde Jesper fraværende.
”Christine?” spurgte Mikkel.
”Ja. Ser du, jeg sov hos hende i nat. Og har efterhånden sovet der et par gange nu.” sagde Jesper, og rodede sig i håret, mens han smilede fjoget. Mikkel stak Jesper et stort smil.
”For helvede, Jesper. Hvor længe har du ikke lige været væk i den pige?” sagde Mikkel og grinede.
”Ret lang tid. Og hvad bedre er. Hun har sgu også været vild med mig i længere tid.” fortalte Jesper, mens han smilede.
”Er I så?” spurgte Mikkel og så på ham.
”Ja vi er kærester, hvis det er det du mener.”
”Fedt, du gamle!” sagde Mikkel, og gav Jesper en high-five.
”Maja, hvorfor har du ikke sagt det noget før?” spurgte Christine bekymret.
”Fordi jeg var bange. Du bor så flot og dine forældre har mange penge. Og mig? Jeg bor i en lille rønne nede ved parken.” svarede Maja.
”Tror du at jeg har det nemt, Maja? Jeg ser næsten aldrig mine forældre. Enten arbejder de eller også er de forretningsrejse. Du har da stadig noget at komme hjem til, okay måske ikke det bedste, men stadig noget. Jeg kommer hjem til en storebror, der ligger og sover dagen lang, og som fester hele natten og tager stoffer. Det er absolut ikke bedre.” sagde Christine, og så på Maja med tårefyldte øjne.
”Undskyld, Christine. Jeg mente det ikke sådan.” sagde Maja, og lagde armene om sin bedste veninde.
Mikkel sad og hørte på Lars og Mike, der diskuterede hvilken af Matrix filmene der var bedst, da han fik en besked på mobilen.
”Jeg elsker også dig. Og jeg vil aldrig glemme det. Din.” havde Maja skrevet.
Mikkel smilede.
”Hvad smiler du af?” spurgte Mike, der havde opdaget det.
”Min kæreste.” sagde Mikkel, og smilede endnu mere. Det fik Jesper til at vende sig om i stolen.
”Hvad siger du?” spurgte han med åben mund og stirrende øjne.
”Jeps, min kæreste.” sagde Mikkel, og viste Jesper beskeden fra Maja.
”Det må man nok sige.” sagde Jesper og nikkede tilfreds.
”Hvem er det, Mikkel? Sig det nu.” sagde Lars og Mike nærmest i kor på hinanden.
Mikkel grinte af dem, for de faldt nærmest ud af sofaen over deres ivrighed for at vide hvem det var.
”Det er Maja.” sagde Mikkel, og måtte undslippe et grin, da Lars landede på gulvet med et bump.
”Nej hvad? Er det rigtigt?” spurgte Mike.
”Ja, din odder. Og hold så kæft og bestil nogle pizzaer.” sagde Jesper opgivende. Mikkel lagde sig ned på sengen, og overvejede ordene i sit hoved, og han kunne rigtig godt lide dem.
Hjemme hos Christine havde hende og Maja smækket deres yndlingsfilm på, og forsynet dem selv med popcorn og sodavand.
”Bliver du egentlig og sover?” spurgte Christine efter et latterudbrud.
”Nej. Jeg tager hjem til Mikkel og sover.” svarede Maja, og tog en slurk af sin sodavand.
”Selvom han ikke er der?”. Christine undrede sig over det. Hun kunne knap nok undvære Jesper efter en nat sammen.
”Ja. Det har jeg gjort så tit. Det er bare anderledes nu, hvor vi er kærester.” sagde Maja, og smilede.
”Er I det? Hvornår, hvad, nu?” spurgte Christine og sprang ned på gulvet til Maja.
”Ja, eller jeg håber da at han forstod min hentydning med ’din’.” sagde Maja smilende.
”Mons tro, at han ikke gør det.” blinkede Christine, og rettede igen opmærksomheden mod tv’et. Maja følte igen følelsen af lykke boble inden i hende, og hun smilede.
Klokken var over et før Maja begav sig hjem til Mikkels hus. Heldigvis var der kun ti minutters gang fra Christine og over til Mikkel, da de begge boede i den dyre ende af byen. Maja følte at hun fløj let hen over jorden. Hun glædede sig til at ligge i Mikkels seng og snuse til duften af ham. Majas mobil bippede.
”Kommer hjem engang i nat. Savner dig.” havde Mikkel skrevet, og Maja smilede.
Hun nåede Mikkels hus kort efter og låste sig ind, og gik op på værelset. Hun smuttede ud af tøjet, og lagde sig under den kolde dyne.
Mikkel sad og snakkede med Lars hjemme ved Jesper. Mike var faldet i søvn henne i stolen, og Jesper var gået ind ved siden af for at snakke i telefon med Christine.
”Nå men skal du med?” spurgte Lars.
”Øh hvad? Hørte ikke lige efter.” undskyldte Mikkel.
”Jeg spurgte om du skulle med til festen i næste weekend. Torsten fylder jo 18 år.” gentog Lars.
”Jeg ved det ikke. Skal høre med Maja først.” sagde Mikkel, og længtes pludselig efter at ligge hos Maja hjemme i sengen.
”Så tag dog hjem.” sagde Jesper til Mikkel, netop som han kom ind på værelset igen.
”Ja burde jeg jo nok.” sagde Mikkel, og fandt sine ting.
”Kommer du forbi i morgen?” spurgte Jesper inden Mikkel forsvandt ud af døren.
”Måske. Kommer Christine da over?” spurgte Mikkel.
”Regner jeg med.” sagde Jesper og vendte sig mod computerskærmen igen.
Klokken var 3 om natten, da Maja mærkede Mikkel krybe ned under dynen.
”Hej smukke.”, hviskede han i hendes øre. Maja vendte sig om mod ham, og smilede.
”Hej. Jeg har savnet dig.”, sagde hun stille. Mikkel kunne høre på hende, at hun var træt. Mikkel lænede sig fremad og kyssede hende.
”Læg dig bare til at sove igen, søde.”, sagde han, og lagde sig ned og holdte Maja tæt ind til sig.
”Mikkel?” hviskede Maja.
”Mmm?” mumlede Mikkel.
”Jeg elsker dig.” sagde hun, inden hun faldt i søvn i Mikkels brede favn.
Den næste morgen vågnede Mikkel tidligt, men Maja lå ikke ved hans side. Han kunne ikke høre hende nogen steder, hverken på badeværelset eller ude på gangen. Mikkel stod ud af sengen og tog tøj på. Han kiggede ud på gangen, men hun var stadig ikke til at se eller høre. Mikkel gik nedenunder og ud i køkkenet, og så at der var dækket bord til en. Mikkel smilede, da han vidste, at Maja elskede at lave mad til ham. Han gik hen og åbnede køleskabet, og så til hans store overraskelse at Maja havde lavet hans yndlingsmorgenmad. Mens Mikkel satte maden i mikroovnen læste han sedlen fra Maja, som hun havde tapet fast på juicen.
”Hej skønne. Far er løsladt, sov rus ud i detentionen. Michael ringede omkring lejlighed. Svigermor og Carsten hjemme til aftensmad.
Kom hen til gyngerne i parken kl. 14.
Din Maja.”
Mikkel smilede over hendes måde at skrive tingene på. Inden Mikkel havde sat sig ved bordet, havde han trykket sin brors nummer ind på telefonen for at ringe til ham.
”Ja det er Michael.”
”Hey storebror. Hvad så? Maja sagde, at du havde haft ringet i morges?” sagde Mikkel og tog en bid af hans mad
”Ja, det er nemlig fordi at Katrine og jeg har fundet en ny lejlighed, og den kan vi flytte ind i allerede om to måneder. Så vi har talt om det, og vi vil godt tilbyde dig den gamle lejlighed en måned tidligere end forventet, og så betaler vi for den ene måned.” sagde Michael.
Mikkel fik juicen galt i halsen og begyndte at sprutte den ud igen ved lyden af Michaels ord.
”Er det rigtigt? Du tager gas på mig, ikke?”
”Nej lillebror. Det gør jeg ikke. Og nu vi er ved nyhederne, så skal du være onkel om 5 måneder.”
Mikkel var nær faldet ved af stolen af chok. Han vidste da godt, at hans storebror ønskede sig et barn, men at han skulle få det allerede nu, det var han ikke forberedt på.
”Om 5 måneder? Hvorfor siger I det først nu?” spurgte Mikkel lettere forvirret.
”Fordi vi først selv ved det nu, lillebror. Lægen sagde, at Katrine havde været meget stresset på grund af det afsluttende år på jurastudiet, så hendes dameting er udeblevet, men nu har Katrine altså afsluttet studiet, og hun havde stadig ikke fået det. Så en tur til lægen, og bang, vi skal være forældre om 5 måneder.” sagde Michael.
Mikkel grinede over Michaels formulering af kvindekroppen. For selvom Michael var fyldt 25, så var hans sprog altså ikke lige fulgt med alderen.
”Fedt nok. Ved mor og far det?” spurgte Mikkel.
”Far ved det, men vi kommer over i aften og fortæller mor og Carsten det.” svarede Michael.
”Okay, cool nok. Men så ses vi i aften.”
”Jeps. Hyg dig, lillebror.” sagde Michael og lagde røret på.
Maja sad i sofaen hjemme på Solbærvej. Hendes hænder var svedige, og hun blev ved med at vride dem rundt i håndfladerne, mens hun ventede på at hendes stedmor og lillesøster kom hjem.
”Maja, er du hjemme?” lød det ude fra gangen af. Det var hendes stedmor Susan, kunne hun høre.
”Ja, jeg er inde i stuen.” svarede Maja og rejste sig. Ind af døren kom Majas lillesøster, Sarah, løbende og kastede sig i favnen på Maja. Selvom Sarah kun var Majas stedsøster, så havde hun alligevel taget hende til sig, som var hun hendes rigtige lillesøster.
”Susan, hvad sker der?” spurgte Maja, mens hun trykkede Sarah ind til sig.
”Jeg lader mig skille fra din far.” sagde Susan mat. Maja så nøje på det trætte udtryk i Susans ansigt. Det var udtæret efter fire års kamp mod hendes fars alkoholproblem.
”Det lyder godt, Susan. Men…” sagde Maja, og så ned.
Hun kunne ikke sige det, der var hendes værste mareridt.
”Nej, Maja. Vi flytter ikke, kun til et andet kvarter i byen.” sagde Susan, og lagde armene om Maja og Sarah, og trak dem ind til sig.
Mikkel sad allerede ved gyngerne, da Maja kom hen og satte sig ved siden af ham. Mikkel smilede til hende og tog hendes hånd, og strøg tommelfingeren hen over hendes håndflade. Maja så ømt på ham, og smilede tilbage.
”Hvor var du henne i morges?” spurgte Mikkel.
”Hjemme. Ved Susan…” svarede Maja.
”Og?” ville Mikkel vide.
”Hun lader sig skille fra far.” sagde Maja og smilede skævt.
”Fedt, Maja! Men hvad med Sarah?” spurgte Mikkel med både glæde og bekymring i stemmen.
”Susan har lovet at hun først flytter, når jeg er fyldt 18 år.” sagde Maja, og stak Mikkel et stort smil. Mikkel lænede sig over til hende, og gav hende et kys.
”Hvad ville Michael egentlig i morges?” spurgte Maja, mens hun kørte foden rundt i sandet.
”Han ville fortælle os, at vi får lejligheden en måned tidligere end forventet.” sagde Mikkel og så på Maja, som var lyst op i et stort smil.
”Er det rigtigt? Men hvordan, og hvorfor?” ivrede Maja. Mikkel fortalte det, som Michael havde fortalt i telefonen, og Maja sprang op fra gyngen og omfavnede Mikkel. Mikkel grinede. Han elskede, når hun blev overglad, så var der intet det kunne slå hende ud, i hvert fald ikke til næste dag.
Maja slap Mikkel med et kys på kinden, og satte sig ned på gyngen igen.
”Åhh, hvor er det rart og have styr på inden skolestart.” sukkede Maja glad.
”Ja. Forresten…” stoppede Mikkel op. Maja så på ham, og ventede på at han fortsatte.
”… Så skal jeg være onkel til september.” sagde Mikkel, og kiggede op på Maja. Maja strøg ham blidt over kinden, og smilede til ham. Hun vidste, at Mikkel elskede børn og tit havde håbet på en lillebror eller lillesøster, men højst havde opnået en stedsøster, der var et år yngre end ham.
”Kom, lad os gå.” sagde Maja og rejste sig. Mikkel så på hende og rejste sig så.
”Hvor skal vi hen?” spurgte Mikkel.
”Det får du og se.” smilede Maja og greb hans hånd.
Maja standsede oppe på skrænten, der lå i nærheden af parken.
”Wow, hvilken udsigt.” sagde Mikkel stille.
”Ja, ikke? Her sad jeg tit i den periode, hvor du var sammen med Nanna.” sagde Maja, og kiggede ud over byen. Mikkel så først på hende, derefter ud over byen og kiggede så ned i jorden.
”Jeg sårede dig virkelig dengang…” sagde han stille. Maja så på ham med blanke øjne. ”Mere end du aner, Mikkel. Du gav mig aldrig en ordentlig forklaring på, hvorfor du aflyste gang på gang.” sagde Maja og tørrede hidsigt en tåre væk.
Hun havde lovet sig selv, at hun ikke ville græde, men den periode uden Mikkel havde virkelig været svært. Havde det ikke været fordi, at Jesper også var blevet frosset ude, så var de bebrejdende tanker da først kommet. Mikkel så på hende og hendes hår, der flagrede i vinden. Han så hendes sørgmodige brune øjne, der ikke kunne skjule de tårer, der gemte sig bag ved. Maja vendte sig imod ham.
”Der havde ikke været noget med dine andre kærester, hvorfor skulle det så være anderledes med Nanna? Dig, som altid sagde, at mig og Jesper stod højest på din liste, og hvad gør du? Vrager os begge i tre måneder!” sagde Maja surt.
”Maja, det var jo ikke min mening. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre med hende.” sagde Mikkel, og gik hen foran Maja, og tog blidt fat i hende.
”Det er fortid, Maja. Det her er nutiden. Vores nutid. Det er for helvede dig, jeg elsker! Forstår du ikke det?” sagde han, og trak hende ind til sig. Maja hulkede mod hans bryst.
”Jo, jeg forstår det godt. Men det er bare svært og tro nogle gange.” græd Maja.
”Jeg ved det, Maja. Jeg ved det udmærket godt…” sagde han stille, og holdte hende ind til sig.
”Men Maja, det er nu og her det gælder. Det er vores fremtid, der gælder nu. Aldrig har jeg før været så forelsket i en pige, som jeg er i dig. Jeg vil aldrig forlade dig eller såre dig på nogen anden måde igen, hører du, Maja?” spurgte Mikkel alvorligt.
”Ja jeg forstår. Det har bare været så svært at forså, når man ikke kunne finde nogen svar.” sagde Maja trist.
”Jeg ved det, min elskede. Og jeg undskylder så mange gange for de tårer, jeg har efterladt i dine øjne.” Mikkel lagde en hånd under hendes hage og løftede hendes hoved op, så han kunne se hende i øjnene. Han kørte stille en finger hen over hendes læber, inden han kyssede hende.
”Maja, er der noget galt?” spurgte Christine, da hun hørte Majas rystende stemme.
”Alting er galt lige nu. Jeg er hos dig om fem minutter.” sagde Maja og lagde på.
Hvorfor sker det altid for mig?, tænkte Maja vredt. Hun hadede og skændes med Mikkel, og især nu, hvor hun ikke anede hvad der skulle ske med dem. Jeg elsker ham jo, men alting er så fandens svært!, tænkte hun, og kneb øjnene sammen.
”Bip Bip” lød det fra hendes mobil.
Maja tog den op af tasken og åbnede beskeden.
”Jeg elsker dig. Husk det.” havde Mikkel skrevet. Maja smilede, og lagde mobilen tilbage i tasken.
Mikkel så på mobilens display, men han vidste godt, at han ikke fik noget svar lige nu. Han håbede bare at Jesper kunne hjælpe ham med at forstå Maja lidt. Han havde trods alt også kendt hende i et par år. Og han lagde tit mere mærke til detaljerne end Mikkel gjorde. Jesper åbnede døren, da Mikkel ringede på.
”Kom ind og få druknet dine kærlighedssorger.” sagde Jesper og grinede.
”Haha. Meget morsomt.” sagde Mikkel, men gav ham alligevel et skævt smil.
Christine gav Maja et kram, så snart hun var kommet ind af døren. Maja brød i gråd igen.
”Så, så, Maja. Alt ordner sig, det ved jeg.” sagde Christine og strøg hende på ryggen.
”Tak.” sagde Maja stille. De gik op på Christines værelse.
”Ja undskyld rodet, men Jesper var her i nat.” sagde Christine forlegent.
”Jesper?” sagde Maja og kiggede på hende.
”Altså den selvsamme Jesper Nielsen, som tilfældigvis er min Mikkels bedste ven?” sagde Maja mens hun lagde armene på kryds, og sendte Christine et strålende smil.
”Ja ham Jesper. Kan vi nu lige lade ham ligge, så jeg kan høre hvad pokker der er sket?” spurgte Christine, og satte sig på sengen.
”Min far er blevet anholdt.” sagde Maja mat og satte sig ved siden af sengen.
”Nej hvad?” kom det chokeret fra Christine.
”Christine. Alting er måske ikke helt som du troede om mig.” sagde Maja, og gav sig til at fortælle alle problemerne med hendes familie siden hendes mors død.
”Kom så. Ud med det.” sagde Jesper, og lænede sig op ad skrivebordet. Mikkel havde sat sig på sengen med knyttede hænder.
”Majas far er blevet anholdt. For hvad ved jeg ikke.” sagde Mikkel tavs uden at kigge på Jesper.
”Satans. Men det er da vidst ikke det hele, vel?” spurgte Jesper.
Mikkel forbandede, at Jesper kendte ham så godt.
”Nej. Maja er i tvivl. Om alt det mellem hende og mig.”
Denne gang kiggede Mikkel op på Jesper.
”Det er da klart. Alting er jo sket så pludselig for jer begge.” sagde Jesper.
”Ja men det føles alligevel så rigtigt!” sagde Mikkel, og lænede sig tilbage i sengen.
”Har du overvejet og sige dét til hende, kammerat?” spurgte Jesper, mens han åbnede vinduet.
”Ikke helt. Det er så forbandet svært.” svarede Mikkel.
”Det ved jeg. Det snakkede jeg også med Christine om.” sagde Jesper fraværende.
”Christine?” spurgte Mikkel.
”Ja. Ser du, jeg sov hos hende i nat. Og har efterhånden sovet der et par gange nu.” sagde Jesper, og rodede sig i håret, mens han smilede fjoget. Mikkel stak Jesper et stort smil.
”For helvede, Jesper. Hvor længe har du ikke lige været væk i den pige?” sagde Mikkel og grinede.
”Ret lang tid. Og hvad bedre er. Hun har sgu også været vild med mig i længere tid.” fortalte Jesper, mens han smilede.
”Er I så?” spurgte Mikkel og så på ham.
”Ja vi er kærester, hvis det er det du mener.”
”Fedt, du gamle!” sagde Mikkel, og gav Jesper en high-five.
”Maja, hvorfor har du ikke sagt det noget før?” spurgte Christine bekymret.
”Fordi jeg var bange. Du bor så flot og dine forældre har mange penge. Og mig? Jeg bor i en lille rønne nede ved parken.” svarede Maja.
”Tror du at jeg har det nemt, Maja? Jeg ser næsten aldrig mine forældre. Enten arbejder de eller også er de forretningsrejse. Du har da stadig noget at komme hjem til, okay måske ikke det bedste, men stadig noget. Jeg kommer hjem til en storebror, der ligger og sover dagen lang, og som fester hele natten og tager stoffer. Det er absolut ikke bedre.” sagde Christine, og så på Maja med tårefyldte øjne.
”Undskyld, Christine. Jeg mente det ikke sådan.” sagde Maja, og lagde armene om sin bedste veninde.
Mikkel sad og hørte på Lars og Mike, der diskuterede hvilken af Matrix filmene der var bedst, da han fik en besked på mobilen.
”Jeg elsker også dig. Og jeg vil aldrig glemme det. Din.” havde Maja skrevet.
Mikkel smilede.
”Hvad smiler du af?” spurgte Mike, der havde opdaget det.
”Min kæreste.” sagde Mikkel, og smilede endnu mere. Det fik Jesper til at vende sig om i stolen.
”Hvad siger du?” spurgte han med åben mund og stirrende øjne.
”Jeps, min kæreste.” sagde Mikkel, og viste Jesper beskeden fra Maja.
”Det må man nok sige.” sagde Jesper og nikkede tilfreds.
”Hvem er det, Mikkel? Sig det nu.” sagde Lars og Mike nærmest i kor på hinanden.
Mikkel grinte af dem, for de faldt nærmest ud af sofaen over deres ivrighed for at vide hvem det var.
”Det er Maja.” sagde Mikkel, og måtte undslippe et grin, da Lars landede på gulvet med et bump.
”Nej hvad? Er det rigtigt?” spurgte Mike.
”Ja, din odder. Og hold så kæft og bestil nogle pizzaer.” sagde Jesper opgivende. Mikkel lagde sig ned på sengen, og overvejede ordene i sit hoved, og han kunne rigtig godt lide dem.
Hjemme hos Christine havde hende og Maja smækket deres yndlingsfilm på, og forsynet dem selv med popcorn og sodavand.
”Bliver du egentlig og sover?” spurgte Christine efter et latterudbrud.
”Nej. Jeg tager hjem til Mikkel og sover.” svarede Maja, og tog en slurk af sin sodavand.
”Selvom han ikke er der?”. Christine undrede sig over det. Hun kunne knap nok undvære Jesper efter en nat sammen.
”Ja. Det har jeg gjort så tit. Det er bare anderledes nu, hvor vi er kærester.” sagde Maja, og smilede.
”Er I det? Hvornår, hvad, nu?” spurgte Christine og sprang ned på gulvet til Maja.
”Ja, eller jeg håber da at han forstod min hentydning med ’din’.” sagde Maja smilende.
”Mons tro, at han ikke gør det.” blinkede Christine, og rettede igen opmærksomheden mod tv’et. Maja følte igen følelsen af lykke boble inden i hende, og hun smilede.
Klokken var over et før Maja begav sig hjem til Mikkels hus. Heldigvis var der kun ti minutters gang fra Christine og over til Mikkel, da de begge boede i den dyre ende af byen. Maja følte at hun fløj let hen over jorden. Hun glædede sig til at ligge i Mikkels seng og snuse til duften af ham. Majas mobil bippede.
”Kommer hjem engang i nat. Savner dig.” havde Mikkel skrevet, og Maja smilede.
Hun nåede Mikkels hus kort efter og låste sig ind, og gik op på værelset. Hun smuttede ud af tøjet, og lagde sig under den kolde dyne.
Mikkel sad og snakkede med Lars hjemme ved Jesper. Mike var faldet i søvn henne i stolen, og Jesper var gået ind ved siden af for at snakke i telefon med Christine.
”Nå men skal du med?” spurgte Lars.
”Øh hvad? Hørte ikke lige efter.” undskyldte Mikkel.
”Jeg spurgte om du skulle med til festen i næste weekend. Torsten fylder jo 18 år.” gentog Lars.
”Jeg ved det ikke. Skal høre med Maja først.” sagde Mikkel, og længtes pludselig efter at ligge hos Maja hjemme i sengen.
”Så tag dog hjem.” sagde Jesper til Mikkel, netop som han kom ind på værelset igen.
”Ja burde jeg jo nok.” sagde Mikkel, og fandt sine ting.
”Kommer du forbi i morgen?” spurgte Jesper inden Mikkel forsvandt ud af døren.
”Måske. Kommer Christine da over?” spurgte Mikkel.
”Regner jeg med.” sagde Jesper og vendte sig mod computerskærmen igen.
Klokken var 3 om natten, da Maja mærkede Mikkel krybe ned under dynen.
”Hej smukke.”, hviskede han i hendes øre. Maja vendte sig om mod ham, og smilede.
”Hej. Jeg har savnet dig.”, sagde hun stille. Mikkel kunne høre på hende, at hun var træt. Mikkel lænede sig fremad og kyssede hende.
”Læg dig bare til at sove igen, søde.”, sagde han, og lagde sig ned og holdte Maja tæt ind til sig.
”Mikkel?” hviskede Maja.
”Mmm?” mumlede Mikkel.
”Jeg elsker dig.” sagde hun, inden hun faldt i søvn i Mikkels brede favn.
Den næste morgen vågnede Mikkel tidligt, men Maja lå ikke ved hans side. Han kunne ikke høre hende nogen steder, hverken på badeværelset eller ude på gangen. Mikkel stod ud af sengen og tog tøj på. Han kiggede ud på gangen, men hun var stadig ikke til at se eller høre. Mikkel gik nedenunder og ud i køkkenet, og så at der var dækket bord til en. Mikkel smilede, da han vidste, at Maja elskede at lave mad til ham. Han gik hen og åbnede køleskabet, og så til hans store overraskelse at Maja havde lavet hans yndlingsmorgenmad. Mens Mikkel satte maden i mikroovnen læste han sedlen fra Maja, som hun havde tapet fast på juicen.
”Hej skønne. Far er løsladt, sov rus ud i detentionen. Michael ringede omkring lejlighed. Svigermor og Carsten hjemme til aftensmad.
Kom hen til gyngerne i parken kl. 14.
Din Maja.”
Mikkel smilede over hendes måde at skrive tingene på. Inden Mikkel havde sat sig ved bordet, havde han trykket sin brors nummer ind på telefonen for at ringe til ham.
”Ja det er Michael.”
”Hey storebror. Hvad så? Maja sagde, at du havde haft ringet i morges?” sagde Mikkel og tog en bid af hans mad
”Ja, det er nemlig fordi at Katrine og jeg har fundet en ny lejlighed, og den kan vi flytte ind i allerede om to måneder. Så vi har talt om det, og vi vil godt tilbyde dig den gamle lejlighed en måned tidligere end forventet, og så betaler vi for den ene måned.” sagde Michael.
Mikkel fik juicen galt i halsen og begyndte at sprutte den ud igen ved lyden af Michaels ord.
”Er det rigtigt? Du tager gas på mig, ikke?”
”Nej lillebror. Det gør jeg ikke. Og nu vi er ved nyhederne, så skal du være onkel om 5 måneder.”
Mikkel var nær faldet ved af stolen af chok. Han vidste da godt, at hans storebror ønskede sig et barn, men at han skulle få det allerede nu, det var han ikke forberedt på.
”Om 5 måneder? Hvorfor siger I det først nu?” spurgte Mikkel lettere forvirret.
”Fordi vi først selv ved det nu, lillebror. Lægen sagde, at Katrine havde været meget stresset på grund af det afsluttende år på jurastudiet, så hendes dameting er udeblevet, men nu har Katrine altså afsluttet studiet, og hun havde stadig ikke fået det. Så en tur til lægen, og bang, vi skal være forældre om 5 måneder.” sagde Michael.
Mikkel grinede over Michaels formulering af kvindekroppen. For selvom Michael var fyldt 25, så var hans sprog altså ikke lige fulgt med alderen.
”Fedt nok. Ved mor og far det?” spurgte Mikkel.
”Far ved det, men vi kommer over i aften og fortæller mor og Carsten det.” svarede Michael.
”Okay, cool nok. Men så ses vi i aften.”
”Jeps. Hyg dig, lillebror.” sagde Michael og lagde røret på.
Maja sad i sofaen hjemme på Solbærvej. Hendes hænder var svedige, og hun blev ved med at vride dem rundt i håndfladerne, mens hun ventede på at hendes stedmor og lillesøster kom hjem.
”Maja, er du hjemme?” lød det ude fra gangen af. Det var hendes stedmor Susan, kunne hun høre.
”Ja, jeg er inde i stuen.” svarede Maja og rejste sig. Ind af døren kom Majas lillesøster, Sarah, løbende og kastede sig i favnen på Maja. Selvom Sarah kun var Majas stedsøster, så havde hun alligevel taget hende til sig, som var hun hendes rigtige lillesøster.
”Susan, hvad sker der?” spurgte Maja, mens hun trykkede Sarah ind til sig.
”Jeg lader mig skille fra din far.” sagde Susan mat. Maja så nøje på det trætte udtryk i Susans ansigt. Det var udtæret efter fire års kamp mod hendes fars alkoholproblem.
”Det lyder godt, Susan. Men…” sagde Maja, og så ned.
Hun kunne ikke sige det, der var hendes værste mareridt.
”Nej, Maja. Vi flytter ikke, kun til et andet kvarter i byen.” sagde Susan, og lagde armene om Maja og Sarah, og trak dem ind til sig.
Mikkel sad allerede ved gyngerne, da Maja kom hen og satte sig ved siden af ham. Mikkel smilede til hende og tog hendes hånd, og strøg tommelfingeren hen over hendes håndflade. Maja så ømt på ham, og smilede tilbage.
”Hvor var du henne i morges?” spurgte Mikkel.
”Hjemme. Ved Susan…” svarede Maja.
”Og?” ville Mikkel vide.
”Hun lader sig skille fra far.” sagde Maja og smilede skævt.
”Fedt, Maja! Men hvad med Sarah?” spurgte Mikkel med både glæde og bekymring i stemmen.
”Susan har lovet at hun først flytter, når jeg er fyldt 18 år.” sagde Maja, og stak Mikkel et stort smil. Mikkel lænede sig over til hende, og gav hende et kys.
”Hvad ville Michael egentlig i morges?” spurgte Maja, mens hun kørte foden rundt i sandet.
”Han ville fortælle os, at vi får lejligheden en måned tidligere end forventet.” sagde Mikkel og så på Maja, som var lyst op i et stort smil.
”Er det rigtigt? Men hvordan, og hvorfor?” ivrede Maja. Mikkel fortalte det, som Michael havde fortalt i telefonen, og Maja sprang op fra gyngen og omfavnede Mikkel. Mikkel grinede. Han elskede, når hun blev overglad, så var der intet det kunne slå hende ud, i hvert fald ikke til næste dag.
Maja slap Mikkel med et kys på kinden, og satte sig ned på gyngen igen.
”Åhh, hvor er det rart og have styr på inden skolestart.” sukkede Maja glad.
”Ja. Forresten…” stoppede Mikkel op. Maja så på ham, og ventede på at han fortsatte.
”… Så skal jeg være onkel til september.” sagde Mikkel, og kiggede op på Maja. Maja strøg ham blidt over kinden, og smilede til ham. Hun vidste, at Mikkel elskede børn og tit havde håbet på en lillebror eller lillesøster, men højst havde opnået en stedsøster, der var et år yngre end ham.
”Kom, lad os gå.” sagde Maja og rejste sig. Mikkel så på hende og rejste sig så.
”Hvor skal vi hen?” spurgte Mikkel.
”Det får du og se.” smilede Maja og greb hans hånd.
Maja standsede oppe på skrænten, der lå i nærheden af parken.
”Wow, hvilken udsigt.” sagde Mikkel stille.
”Ja, ikke? Her sad jeg tit i den periode, hvor du var sammen med Nanna.” sagde Maja, og kiggede ud over byen. Mikkel så først på hende, derefter ud over byen og kiggede så ned i jorden.
”Jeg sårede dig virkelig dengang…” sagde han stille. Maja så på ham med blanke øjne. ”Mere end du aner, Mikkel. Du gav mig aldrig en ordentlig forklaring på, hvorfor du aflyste gang på gang.” sagde Maja og tørrede hidsigt en tåre væk.
Hun havde lovet sig selv, at hun ikke ville græde, men den periode uden Mikkel havde virkelig været svært. Havde det ikke været fordi, at Jesper også var blevet frosset ude, så var de bebrejdende tanker da først kommet. Mikkel så på hende og hendes hår, der flagrede i vinden. Han så hendes sørgmodige brune øjne, der ikke kunne skjule de tårer, der gemte sig bag ved. Maja vendte sig imod ham.
”Der havde ikke været noget med dine andre kærester, hvorfor skulle det så være anderledes med Nanna? Dig, som altid sagde, at mig og Jesper stod højest på din liste, og hvad gør du? Vrager os begge i tre måneder!” sagde Maja surt.
”Maja, det var jo ikke min mening. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre med hende.” sagde Mikkel, og gik hen foran Maja, og tog blidt fat i hende.
”Det er fortid, Maja. Det her er nutiden. Vores nutid. Det er for helvede dig, jeg elsker! Forstår du ikke det?” sagde han, og trak hende ind til sig. Maja hulkede mod hans bryst.
”Jo, jeg forstår det godt. Men det er bare svært og tro nogle gange.” græd Maja.
”Jeg ved det, Maja. Jeg ved det udmærket godt…” sagde han stille, og holdte hende ind til sig.
”Men Maja, det er nu og her det gælder. Det er vores fremtid, der gælder nu. Aldrig har jeg før været så forelsket i en pige, som jeg er i dig. Jeg vil aldrig forlade dig eller såre dig på nogen anden måde igen, hører du, Maja?” spurgte Mikkel alvorligt.
”Ja jeg forstår. Det har bare været så svært at forså, når man ikke kunne finde nogen svar.” sagde Maja trist.
”Jeg ved det, min elskede. Og jeg undskylder så mange gange for de tårer, jeg har efterladt i dine øjne.” Mikkel lagde en hånd under hendes hage og løftede hendes hoved op, så han kunne se hende i øjnene. Han kørte stille en finger hen over hendes læber, inden han kyssede hende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv ris eller ros til historien - rettelser modtages med kyshånd!