Fordi... Bare fordi - Kapitel 2

”Maja, stop nu!” råbte han efter hende. Men Maja stoppede ikke.
Mikkel fik indhentet hende, og greb fast i hendes skulder, og vendte hende rundt.
”Hvad pokker er der i vejen med dig?” sagde han.
”Slip mig!” skreg Maja, men Mikkel holdte hende fast.
Hun begyndte og slå på ham med knyttede næver, mens tårerne løb ned over hendes kinder. Mikkel var forvirret, og samtidigt for fuld til, at han kunne holde sine følelser for Maja tilbage.
”Hvor kunne du?” skreg hun ”Hvor kunne du gøre det imod mig?”
Maja så på ham med sine forgrædte øjne.
”Hvad snakker du om, Maja?” spurgte Mikkel, og slap taget i hende. Han vidste, at hun blev stående.
”Du kyssede hende. Du kyssede Cathrine!” råbte hun. Mikkel spærrede øjnene op.
Havde hun set dem?, tænkte han.
”Maja…” hviskede han stille.
”Hold op med det!” skreg hun, og skubbede til ham.
”For helvede Maja, så stop dog!” råbte han, og tog igen fat om hendes arme.
”Slip mig!”
Maja vred sig fri, og løb væk fra Mikkel. Men Mikkel løb efter hende. Dette var hans bedste veninde, hans ét og alt. Og han vidste, at det var nu han havde chancen for at få det han længe havde drømt om: sin drømmepige.

Mikkel fandt Maja siddende på en bænk længere nede af vejen. Hun græd, det kunne han se på lang afstand. Han genkendte hendes bevægelser i kroppen. Hun vuggede frem og tilbage, mens hun gemte ansigtet i hænderne. Mikkel gik hen og satte sig ved siden af hende.
”Maja…” hviskede han stille.
Hun så op på ham.
”Hvorfor gjorde du det, Mikkel? Hvorfor? Jeg troede at du elskede mig. Troede du ville have mig efter det kys.”, sagde hun hæst. ”Det vil jeg også! Det har jeg villet længe! Men hun… Jeg ved ikke hvad hun gjorde, men jeg kunne bare ikke lade vær.”
Mikkel bøjede hovedet og så ned i jorden.
”Jeg elsker dig jo, Maja. Du betyder al verden for mig.”, hviskede han.
Stilheden bredte sig imellem dem. Maja var den der brød stilheden.
”Mikkel, hvad skal der blive af os?” spurgte hun, mens hun så på hans krummede ryg.
Mikkel satte sig ret op, og lagde en arm om hende, mens han trak hende ind til sig.
”Jeg ved det ikke, Maja. Jeg ved det virkelig ikke.” sagde han tungt, og kyssede hende på håret. Maja smilede.
”Hvorfor smiler du?” spurgte Mikkel. Han havde kunnet mærke det i trækningerne.
”Jeg fik en skør tanke.”, sagde hun. Han lagde mærke til optimismen i hendes stemme.
”Jeg tænkte på om vi ikke bare kunne prøve at give det en chance, og se hvad det fører til.”
”Prøve hvad?” spurgte han, og kiggede på hende.
”Det her.” sagde hun stille, og kyssede ham. Mikkel smilede svagt, og lagde en hånd på hendes nakke og trak hende tættere på sig. Maja følte igen lykken boble rundt i hendes indre – det var det her hun ville, og ingen skulle tage det fra hende.

Mikkel slap taget i hende, og så på hende.
”Jeg elsker dig, Maja.”, hviskede han stille
Maja så på ham og smilede.
”Og jeg elsker dig.” sagde hun, og kyssede ham igen. Mikkel tog hendes hånd og flettede sine fingre ind i hendes.
”Kom. Lad os gå tilbage.” sagde Mikkel og rejste sig, mens han trak Maja med op.
”Mikkel… Jeg vil helst ikke.” sagde hun stille, mens farven veg fra hendes ansigt.
”Rolig nu. Med den opsang jeg fik af Jesper har han nok sat sin kusine på plads.” kom det smilende fra Mikkel. Maja kendte det smil. Det havde hun set mange gange før, når han talte om sin kæreste. Maja ville ikke lægge for meget håb i det smil, da hun stadig var for usikker på om det var det rigtige for dem begge, selvom hun følte sig lykkelig inden i.

På vej tilbage til huset havde de gået ved siden af hinanden uden at røre hinanden, men da de stod på græsplænen foran huset tog Mikkel Majas hånd, og sendte hende et smil.
”Kom.” sagde han så roligt som han kunne, selvom Maja godt vidste, at hans hjerte bankede lige så hurtigt som hendes eget.
Mikkel åbnede døren, og førte Maja hen til døren ind til stuen. Alle deres venner så på dem, og inden de kunne nå at sige noget, havde Mikkel trukket Maja ind til sig og kyssede hende lidenskabeligt. Maja lagde armene om Mikkels nakke, og trak sig tættere ind til ham. Hun kunne mærke hans hænder på hendes ryg, og mærkede hans varme favn.
Pludselig hørte de deres venner jublen, og allerhøjest var Jespers. Mikkel slap Maja, men havde stadig en arm om hendes liv. De så på Jesper, der jublende hoppede rundt i stuen, indtil han i sin fulde tilstand faldt over sine egne ben. Mikkel prøvede at hjælpe ham, men det endte med at Jesper og Mikkel sad grinende på gulvet. Maja tog fat i dem begge for at hjælpe dem op, men inden hun havde fået set sig om havde de trukket hende ned til dem. Nu sad de alle tre nede på gulvet og grinede, mens de andre venner rystede på hovedet af dem. De kendte godt til Mikkel og Jespers humor, og havde selv alt for tit havnet på gulvet sammen med dem.

Mikkel rejste sig op, og strakte sig. Maja og Jesper sad stadig på gulvet og var i fuld gang med at snakke. Det havde aldrig været et problem for dem. Mikkel bukkede sig ned og kyssede Maja på håret, inden han gik ud i køkkenet. Han mærkede Majas øjne i ryggen, da han forlod stuen. Mikkel gik ud i køkkenet, og fandt Kasper og Cathrine i en hed omfavnelse. De ænsede ikke Mikkel, så han forlod lige så stille køkkenet, og gik ind i stuen igen. Derinde havde Jesper og Maja sat sig op i sofaen, og til Mikkels store overraskelse sad Maja med en øl i hånden, mens at hun sad på Jespers skød. Al bekymring steg straks op i Mikkel. Han vidste at Maja ikke havde drukket i et år efter episoden med Kasper, og han huskede godt hvor kærlig hun blev af at drikke. Han blev vækket af sine tanker, da han hørte Majas latter, og det gjorde ham glad. Han gik hen til hende, og stillede sig foran hende. Hun så på ham og smilede. Mikkel bukkede sig ned og kyssede hende. Majas fingre listede sig om i hans nakke, og hun trak ham ned til sig.
”Ad, gider I lige!” kom det fra Jesper bag Majas ryg.
Maja tog hårdt fat i Mikkels T-shirt og tvang ham ned og sidde i sofaen, mens hun selv kravlede oven på ham, mens hendes hestehale svingede fra siden til siden. Mikkel smilede ved synet af hestehalen, han vidste godt at der ikke plejede og gå for lang tid før hun havde sat håret op igen. Han så på hende. Hun var fuld, det kunne han godt mærke. Maja smilede, mens hun lænede sig frem og kyssede Mikkel.

Mikkel smilede. Dette var hans Maja. Alt dette havde han ønsket sig for længe siden. Han ville allerede have fortalt hende det sidste år, men så kom Kasper i vejen, og siden da havde han ikke turdet tro på sine følelser for hende. Maja mærkede med det samme, at der var noget i vejen. Hun hoppede ned fra Mikkels skød, tog fat i hans hånd og trak ham med udenfor. Da de var kommet udenfor, gik de hen i et hjørne af verandaen. Maja vendte sig om mod Mikkel.
”Hvad er der i vejen?” spurgte hun.
”Det er ikke noget, Maja.” svarede han, og så væk.
”Mikkel, hold nu op. Jeg ved jo godt at der er noget i vejen.” sagde Maja, og lagde en hånd på hans arm.
”Alt det her…” begyndte han, ”Alt det her, drømte jeg allerede om sidste år. Men Kasper kom i vejen for det. Jeg ville have sagt det til dig, den aften det skete.” sluttede Mikkel. Han så stadig væk.
”Vidste Jesper det?” spurgte hun, og denne gang så han på hende.
”Ja.”, svarede han.
”Mikkel, lad os tage hjem.”, sagde hun.
”Nu?” spurgte han, og så undrende på hende.
”Ja nu. Vent her. Jeg kommer tilbage om lidt.” sagde hun, og gik ind i huset.

Maja gik ind i stuen og hen til Jesper. Hun bøjede sig ned og kyssede ham på kinden.
”Tak, bror.” sagde hun, og smilede. Jesper smilede tilbage.
”Så lidt, søs. Pas godt på ham.” sagde Jesper, og gav Maja et kys på hånden.

Mikkel stod henne i hjørnet og så op på stjernerne, da Maja kom ud igen. Hun gik hen til ham, og lagde en hånd på hans ryg.
”Så er jeg klar.” sagde hun, og smilede kærligt til ham.
”Nej ikke helt.” sagde Mikkel og tog fat om hende.
Han trak hende ind til sig, og kyssede hende, samtidigt med at han fik hende skubbet et par skridt tilbage, så hun stod lænet op ad gelænderet. Mikkel lagde hænderne om hendes nakke, og kyssede hende lidenskabeligt. Maja trak ham tæt på sig, og lagde derefter hendes hænder på hans bryst. Mikkel fik vristet hendes elastik i håret ud, så vinden kunne suse igennem hendes hår. Maja så på ham, og smilede. Mikkel smilede tilbage og kyssede hende igen.
”Kom nu hjem med jer.” lød det fra Jesper.
Mikkel og Maja så hen imod døråbningen hvor Jesper stod med et smørret smil på. Maja lænede hovedet ind mod Mikkels bryst. Mikkel lagde sine arme om hende, og så på Jesper.
”Burde du ikke blande dig udenom, kammerat.” grinede Mikkel.
”Jo egentlig, men du har stadigvæk en aftale med mig i morgen.” blinkede Jesper og gik ind igen. Mikkel så på Maja, og kyssede hende på panden.
”Kom, min tosse. Lad os gå hjem.” sagde han, og tog hendes hånd. Maja smilede ved, at han havde kaldt hende for ’min’.

Maja vågnede op i Mikkels seng om morgenen. Hun rejste sig fra sengen og satte sit hår op i en hestehale, inden hun gik ud til Mikkel på badeværelset. Han var lige kommet ud af badet kunne hun se, for han stod med vådt hår, og kun et håndklæde rundt om livet. Mikkel smilede til hende, og gav hende et hurtigt kys på panden, inden han begyndte og barbere sig. Maja gik ind og tændte for tv’et, inden hun lagde sig i sengen igen.

”Maja?” kom det lidt efter ude fra badeværelset af.
”Mmm?” svarede hun. ”Hvornår har du egentlig købt den røde kjole?” spurgte Mikkel.
Maja så op og kiggede på Mikkel, som nu var fuld påklædt og stod i dørkarmen.
”Christine købte den til mig for et par måneder siden.” svarede hun og kiggede igen på tv’et.
”Hvorfor har du ikke vist mig den noget før?”
”Ikke haft grund til det.” svarede Maja kort for hovedet.
”Hvorfor har du ikke det?” spurgte Mikkel, for nu var han nysgerrig.
Maja plejede ellers altid og fortælle når hun havde fået nyt tøj, især fordi det meste af det lå i hans skab.
”Fordi du var sammen med Nanna på det tidspunkt” svarede hun tonløst.
Mikkel kiggede på hende og prøvede at granske hende for udtryk. Maja lå på maven i hans dobbeltseng og spjættede med de opadstrakte ben, mens hun støttede hovedet med hænderne. Men der var intet at spore, ingenting overhovedet. Mikkel sukkede. Hvorfor har hun så nemt ved at afsløre mig, når jeg intet kan finde ved hende?, tænkte han. Han sukkede igen. Maja havde aldrig udtrykt misundelse eller forargelse over nogen af hans tidligere kærester, hvorimod de havde protesteret over al den tid han brugte på Maja, hvilket tit og ofte var grunden til at de gik fra hinanden, endda selvom de fleste af dem var veninder med Maja eller kendte hende.

Men med Nanna havde det været anderledes, for hun havde ikke kendt Maja i forvejen, hvilket havde gjort det sværere for Nanna at forstå Mikkels venskab til Maja. Hun var tit gået amok over, når han skulle være sammen med Maja, fordi hun var bange for hvad der kunne ske. Det endte ret tit med at han måtte aflyse sin aftale med Maja. I de tre måneder forholdet med Nanna varede, havde han ikke set ret meget til Maja. Det var også grunden til at han slog op med Nanna til sidst. Han havde savnet Maja for meget.
Mikkel gik hen og satte sig på sengekanten, og lagde en hånd på Majas ryg. Maja kiggede på ham og smilede. Så slukkede hun tv’et og lagde sig om på ryggen.
”Hvad skal der dog blive af os to?” spurgte hun og tog Mikkels hånd.
”Hvad mener du?”. Han flettede sine fingre ind i hendes.
”Jamen hvad er vi nu? Hver sker der med os efter i går?”
Hun lå og legede med ringen, der hang i hendes halskæde. Endelig et træk Mikkel kendte!
Han vidste, at hun altid pillede ved ringen, når der var noget hun var i tvivl om. Ringen havde tilhørt hendes mor, som døde for seks år siden. Lige siden havde Maja haft ringen i en kæde.
”Jeg ved bare, at jeg gerne vil være sammen med dig, Maja.” sagde Mikkel og kyssede hendes hånd.
”Det vil jeg også gerne – altså være sammen med dig. Men…” svarede hun stille.
”Din far?”
”Ja. Jeg er bange for hvad han vil sige til det.”
Majas far var indremissionsk, mens Maja var ateist. Og det havde ført til mange skænderier imellem de to. Den eneste grund til at hun ikke var blevet smidt ud endnu, var børnepengene som hendes far stak ned i sin egen lomme.

Men om tre måneder fyldte Maja 18 år, og da havde hende og Mikkel aftalt at flytte ind i den lejlighed, som Mikkel overtog fra sin storebror om tre måneder.
”Og jeg er bange for at du bliver træt af mig, når vi flytter hen i lejligheden.” sagde Maja og så på Mikkel med et meget bange udtryk i ansigtet.
”Maja, jeg har kendt dig siden jeg var 15 år. Jeg er 19 nu, og jeg er stadig ikke træt af dig.” sagde Mikkel og strøg hende over håret. Maja rokkede uroligt på sig.
”Men alligevel…” sagde hun stille. Maja havde oplevet alt for meget svigt, derfor var hun tit i tvivl, når det handlede om drenge.
Hendes fars svigt var også skylden i at det nær var gået galt med Kasper. Mikkel havde ikke holdt øje med hende den aften, og troede at hun sad ovenpå sammen med Christine, indtil han fandt hende hulkende i et hjørne. Hun havde grædende fortalt hvad Kasper havde prøvet på.
Mikkel havde stormet ovenpå og grebet Kasper i kraven. Havde det ikke været for Jesper og Christine havde han haft en voldsdom over sig. Mikkel havde taget Maja med hjem til sig selv, og havde holdt hende i sine arme, til hun var faldet i søvn. Det var også den aften, at det gik op for Mikkel hvor forelsket han var i hende. Og samtidigt den aften havde han lagt bånd på sine følelser.
”Maja, hør nu her. Intet ændrer sig efter i går. Jo udover at jeg virkelig gerne vil være sammen med dig.” sagde Mikkel, og kiggede Maja i øjnene.
Maja havde sat sig op, da han havde siddet i sine egne tanker lige før. Deres hænder var stadig flettet sammen. Mikkels ansigt lyste pludselig op i et.
”Hvad er der?” spurgte Maja.
”Jeg kom lige i tanke om din gave.” sagde Mikkel, og smilede.
”Min gave?”. Maja så på ham med et undrende blik.
”Ja din gave, jeg glemte og give dig den til festen i går.” sagde Mikkel, og gik hen til kommoden. Op af kommoden tog han en lille æske. Han gik hen til sengen, og satte sig foran Maja igen.
”Værsgo.” sagde han, og rakte hende æsken.
”Mikkel, det skulle du altså ikke…” begyndte Maja, men tav da hun så hvad der lå i æsken.
Det var den selvsamme ring, som Maja havde tilbedt i ugevis efter at hun og Mikkel havde set den i vinduet hos urmageren.
”Må jeg?” spurgte Mikkel.
Der kom et lille ja fra Maja, og Mikkel tog ringen op fra æsken, og satte den på hendes finger.
”Den passer.”, sagde hun rørt.
”Selvfølgelig gør den det.” sagde Mikkel og smilede.
Maja så på ham og smilede tilbage. Mikkel tørrede forsigtigt en tåre væk fra hendes kind, mens han lagde en arm om livet på hende, og trak hende ind til sig.
”Min søde, søde Maja.” hviskede han stille, og kyssede hende på håret.
Maja kiggede op på ham. Hun listede en hånd om i nakken på ham, og trak hans hoved ned til sit, så hun kunne kysse ham. Mikkel skubbede hende blidt tilbage i sengen, og lagde sig ved siden af hende. Han hævede sig op på albuerne, og så kærligt på Maja. Han lænede sig ned og kyssede hende igen.

Midt i det hele begyndte Majas mobil og ringe. Maja begyndte og grine, og så på Mikkel. Han smilede stort over det. Maja rejste sig og fandt hendes telefon i jakkelommen.
”Ja, det er Maja.” sagde hun, og så med kærlige øjne på Mikkel.
”Jeg er sammen med Mikkel lige nu” sagde Maja og smilede. Mikkel rejste sig op, og listede om bag hende og holdte om hende.
”Chrissy… Lad nu vær.” sagde Maja nedslået. Mikkel forstod at det var Christine, Majas bedste veninde.
”Tag nu over til hende.” hviskede Mikkel i Majas øre. Maja vendte sig om mod ham.
”Christine, jeg ringer tilbage lige om lidt.” sagde hun, og lagde på. Maja smed telefonen på sengen, og lagde armene om Mikkel.
”Hvad sagde du?” spurgte hun.
”Jeg sagde, at du skulle tage over til hende. Jeg tager jo alligevel over til Jesper her om to timer.” svarede Mikkel og kyssede hende på panden.
”Kommer du hjem i aften, så?” spurgte hun stille.
”Det er ikke sikkert. Både Lars og Mike kommer derover.”, svarede han. ”Men du kan bare tage ekstra nøglen i skabet, og så tage her hjem og sove, hvis det er.”
Mikkel slap hende og gik hen i klædeskabet og fandt sin taske frem. Maja stod og så på med ham med krydsede arme.
”Det er bare ikke det samme, som hvis du var her.” sagde hun, og vred foden rundt på gulvet.
Mikkel gav hende et blik, mens han lagde en trøje ned i tasken.
”Maja, du har sovet her masser af gange uden mig. Jeg tror nok at du overlever en enkelt gang mere.” sagde Mikkel opgivende.
Sådan var det tit med hende, når hun havde brug for ham. Men han havde lovet Jesper på kryds og tværs at han ikke aflyste denne her aftale.
”Men det er jo ikke det samme mere.”, hviskede hun. Mikkel vendte ryggen til hende og rullede øjne af hende. Godt nok elskede han hende og ville gerne tilbringe sin tid sammen med ham. Men de havde alt for tit taget denne diskussion, og han var træt af det.

Da han vendte sig om igen havde Maja sat sig i vindueskarmen med benene trukket op under hagen. Mikkel så på hende og fik skyldfølelse. Han smed T-shirten oven på tasken, og satte sig hen til hende.
”Maja for fanden. Jeg har lovet Jesper ikke at aflyse denne her gang. Tag nu hen til Christine.” sagde Mikkel og strøg hende forsigtigt på kinden.
”Jeg vil bare ikke være alene lige nu. Karen har skrevet.” sagde hun, mens hun så ud af vinduet. Mikkel vidste straks hvad der var i vejen. Karen var Majas socialrådgiver, som hjalp Majas familie, når det brændte på.
”Hvad er der sket?” spurgte Mikkel, og tog hendes hånd.
”Han er blevet anholdt.” sagde hun, og brød i gråd. Mikkel trak hende ind til sig.
”Forstår du det ikke? Sarah bliver taget fra mig!” sagde hun hikstende. Sarah var Majas lillesøster på 15 år, eller faktisk var det kun hendes pap søster, da Sarahs mor var Majas fars nye kone.
”Maja, det er jo ikke sådan at du aldrig ser hende igen. Hun flytter jo bare til et andet sted sammen med sin mor.” prøvede Mikkel at trøste hende med.
”Det er jo også nok ikke!” sagde Maja vredt, og rejste sig.
”Maja, lad nu vær med det fis.” sagde Mikkel træt.
”Nå, nu gider du måske ikke høre på mig længere?” råbte Maja og slog ud med armene.
”Hør her. Jeg er ked af at din far er blevet anholdt. Men du ved stadig ikke hvorfor. Og desuden er Susan jo faldet godt til i byen, og det samme er Sarah, så muligheden for at Susan trækker hende væk herfra er meget minimal!” sagde Mikkel vredt.
”Jeg gider ikke høre på dig. Jeg tager over til Christine.” sagde Maja og gik sin vej.
Mikkel orkede ikke at løbe efter hende. Han havde brug for at tænke sig om. Han tog mobilen op af lommen og tastede Jespers nummer ind.
”Hej Jesper. Det er Mikkel.” kom det træt fra Mikkel.
”Du ringer vel ikke for at aflyse?” spurgte Jesper irriteret.
”Nej, det gør jeg ikke. Jeg har bare brug for et råd omkring piger. Kan jeg komme forbi nu?”
Han kunne høre Jesper ånde lettet op.
”Ja selvfølgelig kan du det, kammerat.” sagde Jesper og lagde på. Mikkel hankede op i tasken og gik nedenunder. Inden han gik ud af døren, lagde han mærke til at Maja havde taget ekstranøglen med.