”Mike!” lød der igennem et parcelhus i den nordlige ende af byen. Det var den sædvanlige smøre, når man have to hjemmeboende teenagere, som endda var tvillinger.
”Herinde!” kom det fra et af værelserne i huset.
Inde på værelset sad der en dreng i sengen med sin computer i skødet. Hans fingre fløj hurtigt henover tastaturet, mens blikket fulgte ordene i det stilehæfte, der lå ved siden af ham.
Han kiggede først op, da der stod en pige i dørkarmen til sit værelse.
”Hvad er der, søster?”
”Hvor er mor og far henne?” spurgte pigen med irriteret stemme.
”Overarbejde igen. Du burde tage og høre din telefonsvarer engang imellem.”, svarede han kort og koncentrerede sig igen om computeren.
”Åh! For helvede! Jeg skulle have brugt bilen!”
”Erica, slap af. Det er jo trods alt deres bil.”, mindede han hende om.
”Men Mike, du forstår det ikke. Jeg skal mødes med Mary om en time inde i byen.” stønnede Erica.
”Så tag bussen.” kom det køligt fra Mike, som stadig ikke værdigede hende et blik.
”Kan jeg ikke få lov til at låne din bil?” spurgte Erica med meget sød stemme.
”Nej.”
”Hvorfor ikke?”
”Fordi du burde lære at tage bussen i stedet for at smadre min bil.”
Denne gang kiggede Mike op på hende og det var ikke et mildt blik, han sendte hende.
”Glem det! Det nytter jo ikke at diskutere med stræberen.” sagde Erica vredt og vendte om.
Ti minutter senere hørte Mike hoveddøren smække i.
Erica stod ved busstoppestedet og trippede med fødderne. Hun mærkede sulten gnave i sig. Skænderiet med Mike havde ikke givet hende tid til at spise. Hun så op lige da en velkendt motorcykel kom kørende forbi i den anden vejbane. Hun fulgte den med øjnene og så at den vendte om længere oppe af vejen og kørte tilbage mod hende.
”Hej smukke.” sagde føreren, da han havde fået hjelmen af.
”Hej frække.” smilede Erica til ham, inden hun gav ham et kys.
”Mødes med Mary?” spurgte han ud i det blå.
Erica kiggede forbløffet på ham et øjeblik og svarede så ja.
”Hvor er Alfa Romeoen?”
”De gamle har overarbejde.”
”Hmm.”, sagde han kort.
”Have et lift?” smilede han og gjorde hånden ud mod passagersædet bagved ham.
”Jeg har ingen hjelm.”, svarede hun.
”Hold op, Erica. Hvornår har du sidst brugt en hjelm?” grinede han.
Erica vidste, at han havde ret. Hun lukkede sin jakke og satte sig op bagpå og lagde armene om ham. Han tog hjelmen på igen, startede motorcyklen og kørte væk fra busstoppestedet ligesom bussen kom.
Hjemme i parcelhuset sad Mike stadig og døjede med stilen, da hans mobil ringede. Han rakte ud efter den og opdagede til sin egen overraskelse, at det var Mary, søsterens veninde, der ringede.
”Ja hallo.” svarede han, da han tog opkaldet.
”Hej Mike. Det er Mary.”, lød det i den anden ende.
Mike syntes, at hendes stemme lød en anelse nervøs og han frygtede for, hvad hans søster havde gjort.
”Hvad så? Hvad vil du?” spurgte han lidt mere irriteret end han ville have lydt.
”Ja, ehm, det er fordi jeg skulle mødes med Erica for tyve minutter siden, og jeg kan ikke få fat i hende. Så ville høre om du vidste
noget?”
”Nej desværre, hun tog bussen for en time siden.”
”Nå okay, så prøver jeg bare igen. Tak for hjælpen.”
Normalt ville Mike have lagt mobilen fra sig og arbejdet videre, men dette var noget andet. Hans søster havde aldrig brændt Mary af før, så der var noget der ikke passede. Han gennemgik sine kontakter indtil han kom til Erica andet nummer. Dette nummer på Erica havde kun han og deres forældre. Han ringede op.
”Det er Erica.”, svarede hun endelig.
”Hvor fanden er du henne?” spurgte han vredt.
”Slap af. Jeg sidder bare og hygger med nogle venner.”, vrissede hun af ham.
”Og hvad så med Mary?” spurgte han koldt.
Han hørte søsteren blive stum og vidste, at han havde ramt et ømt punkt. Pludselig blev stilheden afbrudt af højlydte stemmer i baggrunden.
”Læg nu på, skattepige, og kom og hyg med os.”
”Ja, jeg kommer nu, Michael.” råbte søsteren tilbage til stemmen i baggrunden og lagde på uden at sige farvel til Mike.
”Fandme nej!” snerrede Mike og rejste sig op. Stil kunne være stil, tænkte han idet han greb ud efter bilnøglerne og sin jakke. På vej ud af døren tastede Mike Marys nummer og ringede hende op.
”Det er Mary.”
”Mary, jeg er ved busterminalen om tyve minutter. Vent der på mig.” sagde han hurtigt, og lagde på igen. Han satte sig ind bag rattet i bilen og kørte mod centrum.
Præcis tyve minutter senere holdte Mike ind til siden, hvor Mary stod og ventede. Mary gav ham et hårdt blik for hun vidste godt, at han havde kørt hurtigt for at nå herned på tyve minutter.
”Hvem er Michael?” spurgte han, inden hun knap nok havde sat sig i sædet.
”Hvad?” spurgte hun forvirret.
”Erica er sammen med en Michael, hvem er han?” kom det anspændt fra ham.
”Han er en, hun har set til i et par måneder. Hvorfor?”
”Hvor bor han?” snerrede Mike og lagde derfor ikke mærke til det sårede blik, der tonede frem i Marys øjne.
”Ødemarken 12. I den sydlige ende af byen.” svarede Mary og kiggede ud af vinduet, for at Mike ikke skulle se de tårer, der glinsede i hendes øjne. Mike satte samtidigt bilen i gear og ræsede ud af centrum og mod Ødemarken.
Da de holdte udenfor Ødemarken 12 – blot et kvarter senere efter at Mike havde kørt fra centrum – fik Mike en fornemmelse af, at han havde været her før. Han vendte sig om mod Mary, tog hendes hånd og så hende i øjnene.
”Mary, for alt i verden. Vær sød at blive i bilen. Jeg vil ikke have, at der sker dig noget.”, sagde han og var ude af bilen.
På vej op mod huset studsede han navnet på postkassen. Michael Son stod der skrevet. Hans mistanke fra før var blevet bekræftet og han skyndte sig op mod huset. Han stod ikke stille før han begyndte at banke hårdt på døren. Et par minutter efter blev den åbnet. Mike fik sig en stor overraskelse, da han så sin bedste ven, Anders, stå i døren.
”Mike, hvad laver du her?” stammede Anders nervøst og tog sig til halsen.
Mike trådte forbi ham og begyndte at kigge efter Erica. Dog med Anders i hælene.
”Mike, du må altså ikke tro noget dumt om mig…” begyndte han, men Mike bed ham af.
”Jeg er her efter min søster!”
”Derinde.” kom det hurtigt fra Anders, og Mike fulgte med blikket i den retning, Anders pegede.
Mike tog tre skridt og skubbede hårdt døren op. Der fandt Erica med tænderne i en andens håndled.
”Erica!” brølede han og fremviste sine kløer.
Erica slap håndleddet og så dovent op på ham. Hendes lange spidse hjørnetænder glinsede af blod, som dryppede ned på gulvet.
”Well, well, se hvem der kommer brasende.” sagde hun, og tørrede blodet væk med hånden.
”Herinde!” kom det fra et af værelserne i huset.
Inde på værelset sad der en dreng i sengen med sin computer i skødet. Hans fingre fløj hurtigt henover tastaturet, mens blikket fulgte ordene i det stilehæfte, der lå ved siden af ham.
Han kiggede først op, da der stod en pige i dørkarmen til sit værelse.
”Hvad er der, søster?”
”Hvor er mor og far henne?” spurgte pigen med irriteret stemme.
”Overarbejde igen. Du burde tage og høre din telefonsvarer engang imellem.”, svarede han kort og koncentrerede sig igen om computeren.
”Åh! For helvede! Jeg skulle have brugt bilen!”
”Erica, slap af. Det er jo trods alt deres bil.”, mindede han hende om.
”Men Mike, du forstår det ikke. Jeg skal mødes med Mary om en time inde i byen.” stønnede Erica.
”Så tag bussen.” kom det køligt fra Mike, som stadig ikke værdigede hende et blik.
”Kan jeg ikke få lov til at låne din bil?” spurgte Erica med meget sød stemme.
”Nej.”
”Hvorfor ikke?”
”Fordi du burde lære at tage bussen i stedet for at smadre min bil.”
Denne gang kiggede Mike op på hende og det var ikke et mildt blik, han sendte hende.
”Glem det! Det nytter jo ikke at diskutere med stræberen.” sagde Erica vredt og vendte om.
Ti minutter senere hørte Mike hoveddøren smække i.
Erica stod ved busstoppestedet og trippede med fødderne. Hun mærkede sulten gnave i sig. Skænderiet med Mike havde ikke givet hende tid til at spise. Hun så op lige da en velkendt motorcykel kom kørende forbi i den anden vejbane. Hun fulgte den med øjnene og så at den vendte om længere oppe af vejen og kørte tilbage mod hende.
”Hej smukke.” sagde føreren, da han havde fået hjelmen af.
”Hej frække.” smilede Erica til ham, inden hun gav ham et kys.
”Mødes med Mary?” spurgte han ud i det blå.
Erica kiggede forbløffet på ham et øjeblik og svarede så ja.
”Hvor er Alfa Romeoen?”
”De gamle har overarbejde.”
”Hmm.”, sagde han kort.
”Have et lift?” smilede han og gjorde hånden ud mod passagersædet bagved ham.
”Jeg har ingen hjelm.”, svarede hun.
”Hold op, Erica. Hvornår har du sidst brugt en hjelm?” grinede han.
Erica vidste, at han havde ret. Hun lukkede sin jakke og satte sig op bagpå og lagde armene om ham. Han tog hjelmen på igen, startede motorcyklen og kørte væk fra busstoppestedet ligesom bussen kom.
Hjemme i parcelhuset sad Mike stadig og døjede med stilen, da hans mobil ringede. Han rakte ud efter den og opdagede til sin egen overraskelse, at det var Mary, søsterens veninde, der ringede.
”Ja hallo.” svarede han, da han tog opkaldet.
”Hej Mike. Det er Mary.”, lød det i den anden ende.
Mike syntes, at hendes stemme lød en anelse nervøs og han frygtede for, hvad hans søster havde gjort.
”Hvad så? Hvad vil du?” spurgte han lidt mere irriteret end han ville have lydt.
”Ja, ehm, det er fordi jeg skulle mødes med Erica for tyve minutter siden, og jeg kan ikke få fat i hende. Så ville høre om du vidste
noget?”
”Nej desværre, hun tog bussen for en time siden.”
”Nå okay, så prøver jeg bare igen. Tak for hjælpen.”
Normalt ville Mike have lagt mobilen fra sig og arbejdet videre, men dette var noget andet. Hans søster havde aldrig brændt Mary af før, så der var noget der ikke passede. Han gennemgik sine kontakter indtil han kom til Erica andet nummer. Dette nummer på Erica havde kun han og deres forældre. Han ringede op.
”Det er Erica.”, svarede hun endelig.
”Hvor fanden er du henne?” spurgte han vredt.
”Slap af. Jeg sidder bare og hygger med nogle venner.”, vrissede hun af ham.
”Og hvad så med Mary?” spurgte han koldt.
Han hørte søsteren blive stum og vidste, at han havde ramt et ømt punkt. Pludselig blev stilheden afbrudt af højlydte stemmer i baggrunden.
”Læg nu på, skattepige, og kom og hyg med os.”
”Ja, jeg kommer nu, Michael.” råbte søsteren tilbage til stemmen i baggrunden og lagde på uden at sige farvel til Mike.
”Fandme nej!” snerrede Mike og rejste sig op. Stil kunne være stil, tænkte han idet han greb ud efter bilnøglerne og sin jakke. På vej ud af døren tastede Mike Marys nummer og ringede hende op.
”Det er Mary.”
”Mary, jeg er ved busterminalen om tyve minutter. Vent der på mig.” sagde han hurtigt, og lagde på igen. Han satte sig ind bag rattet i bilen og kørte mod centrum.
Præcis tyve minutter senere holdte Mike ind til siden, hvor Mary stod og ventede. Mary gav ham et hårdt blik for hun vidste godt, at han havde kørt hurtigt for at nå herned på tyve minutter.
”Hvem er Michael?” spurgte han, inden hun knap nok havde sat sig i sædet.
”Hvad?” spurgte hun forvirret.
”Erica er sammen med en Michael, hvem er han?” kom det anspændt fra ham.
”Han er en, hun har set til i et par måneder. Hvorfor?”
”Hvor bor han?” snerrede Mike og lagde derfor ikke mærke til det sårede blik, der tonede frem i Marys øjne.
”Ødemarken 12. I den sydlige ende af byen.” svarede Mary og kiggede ud af vinduet, for at Mike ikke skulle se de tårer, der glinsede i hendes øjne. Mike satte samtidigt bilen i gear og ræsede ud af centrum og mod Ødemarken.
Da de holdte udenfor Ødemarken 12 – blot et kvarter senere efter at Mike havde kørt fra centrum – fik Mike en fornemmelse af, at han havde været her før. Han vendte sig om mod Mary, tog hendes hånd og så hende i øjnene.
”Mary, for alt i verden. Vær sød at blive i bilen. Jeg vil ikke have, at der sker dig noget.”, sagde han og var ude af bilen.
På vej op mod huset studsede han navnet på postkassen. Michael Son stod der skrevet. Hans mistanke fra før var blevet bekræftet og han skyndte sig op mod huset. Han stod ikke stille før han begyndte at banke hårdt på døren. Et par minutter efter blev den åbnet. Mike fik sig en stor overraskelse, da han så sin bedste ven, Anders, stå i døren.
”Mike, hvad laver du her?” stammede Anders nervøst og tog sig til halsen.
Mike trådte forbi ham og begyndte at kigge efter Erica. Dog med Anders i hælene.
”Mike, du må altså ikke tro noget dumt om mig…” begyndte han, men Mike bed ham af.
”Jeg er her efter min søster!”
”Derinde.” kom det hurtigt fra Anders, og Mike fulgte med blikket i den retning, Anders pegede.
Mike tog tre skridt og skubbede hårdt døren op. Der fandt Erica med tænderne i en andens håndled.
”Erica!” brølede han og fremviste sine kløer.
Erica slap håndleddet og så dovent op på ham. Hendes lange spidse hjørnetænder glinsede af blod, som dryppede ned på gulvet.
”Well, well, se hvem der kommer brasende.” sagde hun, og tørrede blodet væk med hånden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv ris eller ros til historien - rettelser modtages med kyshånd!