Fordi... Bare fordi - Kapitel 4

Maja og Mikkel lå hjemme i Mikkels seng og gloede noget tv, da en stemme råbte op til dem nede fra stuen af.
”Mikkel, er du hjemme?”
Det var Mikkels mor, der var kommet hjem efter at tilbragt weekenden sammen med sin kæreste Carsten på et spabad i den anden ende af landet.
”Hej mor. Ja er jeg. Maja er her også.” råbte Mikkel tilbage.
”Kommer du ned et øjeblik, Mikkel?”. Mikkel kiggede på Maja og kyssede hende så på panden, inden han rejste sig op for at gå ned til sin mor.
Mikkels mor stod inde i stuen og rodede med mobil, pung og nøgler. Hun smilede til ham, da han gik ind til hende.
”Hej min skat. Har du haft det hyggeligt?” spurgte hun.
”Ja, det har været okay. Maja har været her.”, svarede han.
Mikkels mor sendte ham et skeptisk blik.
”Mikkel, du ved godt, at jeg ikke bryder mig særlig meget om, at den pige er her. Folk kunne jo få forkerte tanker.”, sagde hun alvorligt.
Mikkels mor var opdraget med den gamle skole angående det med kærester og ægteskab. Hun brød sig ikke om, at Mikkel havde piger med hjemme, som han ikke var i et relateret forhold til.
”Slap af, mor. Ser du, der er sket noget” begyndte han forsigtigt.
Det var en øm sag at skulle fortælle sig mor, at den pige han i flere år havde fortalt moren, var hans bedste veninde, nu altså var blevet hans kæreste.
”Vi er blevet kærester.” kom det pludseligt fra Maja, som var kommet ned uden at Mikkel havde opdaget det.
”Hvad er I?”. Nu rettede Mikkels mor opmærksomheden mod dem begge.
”Ja. Der skete ligesom nogle ting i weekenden – ikke alvorligt, mor – som fik os til at indse nogen tydelige tegn.” sagde Mikkel og tog Majas hånd.
Hun så på ham med et smil, som ikke var til at tage fejl. Mikkels mor så ømt på dem.
”Åh, hvor er jeg glad for at høre det.” sagde hun og smilede, og gav sig til at omfavne dem begge to.

Fordi... Bare fordi - Kapitel 3

Majas tårer flød ned af kinderne, da hun ringede til Christine.
”Maja, er der noget galt?” spurgte Christine, da hun hørte Majas rystende stemme.
”Alting er galt lige nu. Jeg er hos dig om fem minutter.” sagde Maja og lagde på.
Hvorfor sker det altid for mig?, tænkte Maja vredt. Hun hadede og skændes med Mikkel, og især nu, hvor hun ikke anede hvad der skulle ske med dem. Jeg elsker ham jo, men alting er så fandens svært!, tænkte hun, og kneb øjnene sammen.
”Bip Bip” lød det fra hendes mobil.
Maja tog den op af tasken og åbnede beskeden.
”Jeg elsker dig. Husk det.” havde Mikkel skrevet. Maja smilede, og lagde mobilen tilbage i tasken.

Fordi... Bare fordi - Kapitel 2

”Maja, stop nu!” råbte han efter hende. Men Maja stoppede ikke.
Mikkel fik indhentet hende, og greb fast i hendes skulder, og vendte hende rundt.
”Hvad pokker er der i vejen med dig?” sagde han.
”Slip mig!” skreg Maja, men Mikkel holdte hende fast.
Hun begyndte og slå på ham med knyttede næver, mens tårerne løb ned over hendes kinder. Mikkel var forvirret, og samtidigt for fuld til, at han kunne holde sine følelser for Maja tilbage.
”Hvor kunne du?” skreg hun ”Hvor kunne du gøre det imod mig?”
Maja så på ham med sine forgrædte øjne.
”Hvad snakker du om, Maja?” spurgte Mikkel, og slap taget i hende. Han vidste, at hun blev stående.
”Du kyssede hende. Du kyssede Cathrine!” råbte hun. Mikkel spærrede øjnene op.
Havde hun set dem?, tænkte han.
”Maja…” hviskede han stille.
”Hold op med det!” skreg hun, og skubbede til ham.
”For helvede Maja, så stop dog!” råbte han, og tog igen fat om hendes arme.
”Slip mig!”
Maja vred sig fri, og løb væk fra Mikkel. Men Mikkel løb efter hende. Dette var hans bedste veninde, hans ét og alt. Og han vidste, at det var nu han havde chancen for at få det han længe havde drømt om: sin drømmepige.

Fordi... Bare fordi - Kapitel 1

Maja kiggede på Mikkel for 3. gang på 20 minutter.
”Han er flot bagfra,” tænkte hun.
Mørk, krøllet hår, som lagde sig fladt i den solbrune nakke. Og hans maskuline, brede skuldre. Hun tænkte på hans flotte, grønne øjne, og et smil, der sendte enhver pige i gulvet. Maja var glad, følelsen bredte sig i hele hendes krop, og hun smilede skjult bag sin hånd for at de andre ikke skulle opdage det. Selvom Mikkel og hun ikke var kærester, opførte de sig tit som om de var det. Mikkel kyssede hende nemlig altid på kinden, hver gang han så hende. Ingen sagde noget til det, for de kendte godt til Mikkel og Majas venskab.
Hverken Mikkel og Maja havde skænket det en tanke at blive kærester, men deres venner havde deres tanker om det, selvom de aldrig sagde noget, for de vidste at Maja aldrig blev jaloux over at Mikkel havde kærester. Nogen af hendes nære veninder havde været kærester med Mikkel. Og Maja synes ikke der var noget mærkeligt i at snakke om Mikkel, med sine veninder. Men til gengæld vidste hun, hvor grænsen gik ved at snakken om Mikkel. Og det samme gjorde hendes veninder.