En lille opgave omkring at groft konstruere en historie med hovedperson og plot.
_______________________________________________________________________________________________
Ellen vandrede rundt omkring i landsbyen, mens ørkenens
varme sand brændte under hendes fødder. Hun burde finde kamelerne for at få dem
fodret og givet dem vand, men hun manglede sine sko. De havde været væk helt
fra morgenstunden af, så hun måtte tage klude om sine fødder for at ikke at
forbrænde dem, men lige lidt hjalp det.
Hun havde ingen anelser om hvor de
kunne være henne, for hun var gået drømme vandrende rundt omkring i landsbyen
ved midnatstid, hvor sandet var behageligt lunt og sko ikke var nødvendigt.
Hendes mor ville blive sur på hende, hvis hun fik at vide, at Ellen for tredje
gang på to uger havde mistet hendes sko. Sko var ikke billige nu om dage, og
desværre så var det ret vigtigt, at de gik med dem. De kunne ikke leve i
ørkenen, hvis de ikke havde de mest livsnødvendige ting.
Ellen var sur på sig
selv for at have mistet dem endnu engang, men også sur på sin mor og hele deres
livssituation. Det var ikke mening, at de skulle leve i en ørken. En Ellen var
ikke en pige, der levede i en ørken, men en som levede i flotte huse i
asfalterede byer. Med elektronik og alle mulige hjælpemidler. Her var det hårdt
slid og overlevelse for alle kræfter. Blot på grund af hendes mors fejltagelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv ris eller ros til historien - rettelser modtages med kyshånd!