Inspiration ud fra musik

Kender I det med, at når man hører en speciel sang, så forestiller man sig en historie ud fra den sang? Det gør jeg nemlig tit, og har haft flere sange, der har kørt på repeat, mens jeg har skrevet på en historie. Her til aften/i nat fandt jeg så nogle af de sange fra Glee, som har sat et tankespor i gang i hovedet på mig. Og der kom to korte udklip ud af det.

Glee - A Thousand Years
Regnen silede ned, da vi stod overfor hinanden. Jeg kiggede op på ham, og mærkede tårerne blande sig med regnen på mine kinder.
"Jeg har ikke lyst til at forlade dig" hviskede jeg stille.
"Det ved jeg, men det er nødvendigt" svarede han.
"Jeg kan ikke, jeg vil ikke. Jeg kan ikke leve uden dig."
Han så på mig og lagde sin hånd på min kind.
"Du bliver nødt til det. Det er for farligt for os at være sammen"
Jeg kunne se på ham, at det krævede en helveds anstrengelse at udtale de ord. Jeg kunne se på ham, at han havde allermest lyst til bare at hive mig ind I hans arme, og aldrig slippe mig igen.
"Jeg kan ikke..." hulkede jeg, og så væk fra ham. Det fik bægeret til at flyde over for ham, og han trak mig ind I sin favn, og holdte mig tæt. Jeg lagde hovedet på hans bryst, og lagde mine arme omkring ham, mens jeg græd. Vi mærkede ikke til regnen nogen af os, mærkede bare hinanden stå tæt sammen og ikke bekymre os om at vi snart skulle tage af sked for altid. Efter noget tid, slap han mig, men jeg prøvede krampagtigt at holde fast I ham.
"Det går ikke. Du er nødt til at tage af sted, inden de finder dig." sagde han, og jeg kunne høre, at han havde mere på hjerte.
"Jeg vil ikke miste dig. Jeg elsker dig, Cassidy."
Han kiggede mig direkte I øjnene, og jeg så tårerne, der løb ned af hans kinder. Jeg kastede mig ind mod ham igen, og kyssede ham med al den kærlighed, jeg havde til ham.
"Du mister mig aldrig, det lover jeg." hviskede jeg, da jeg slap ham. Jeg vidste, at jeg var nødt til at tage af sted, for at får en chance for et forspring.
"Jeg elsker dig" hviskede jeg stille, og jeg kyssede ham en allersidste gang, inden jeg slap hans hånd for at gå I den modsatte retning af ham.

Let me love you (until you learn to love yourself)
Jeg forstod det ikke. Jeg forstod ikke hvad det var, der var sket. Vi skulle have haft hele livet sammen, men det fik vi ikke længere muligheden for. Jeg havde mistet ham for altid. Det var to år siden jeg sidst så ham, da vi tog af sked I parken, velvidende at det var sidste gang, vi så hinanden. Men vi havde altid bevaret håbet for at vi en dag ville se hinanden igen, om vi så var gamle og rynkede.
Jeg så op på Christine. "Hvordan?"
"De fandt frem til ham." svarede hun, og jeg vidste godt hvem det var, hun snakkede om. Det var de samme mennesker, som havde drevet mig fra mit hjem, fra min familie og fra ham.
"Det skal de bøde for" snerrede jeg vredt.
"Cassidy. Jackson ville aldrig lade dig komme så tæt på dig. Lad ham ikke være død for ingenting." sagde Christine og lagde en hånd på min skulder.
"Jackson var ikke stærk nok til at kæmpe imod dem, men det er jeg. De ved ikke hvor stærk, jeg er blevet siden sidst. De får ikke lov til at gå ustraffet fra at have dræbt ham."
"Jeg ved at han var, og er, dit livs kærlighed. Men Casiddy. Det er en selvmordsaktion, du er ude i."
"Så hjælp mig. Saml teamet, og hjælp mig med at hævne Jackson."
Jeg så på hende med et fast blik, og jeg vidste, at hun tøvede. Hun ville gerne være med på min plan, men alting holdte hende tilbage. Hun havde haft længere tid til at få fred i end, jeg havde. Hun havde trods alt været i sorg det sidste halve år, mens jeg kun havde haft to dage.
"Christine, han var din bror. Det her kan ikke gå ustraffet hen. Semper Fi"
Christine kiggede på mig, og jeg så sorgen rase i hendes øjne.
"Altid tro"
Og der vidste jeg, at hun havde besluttet sig.

En lille status

Jeg er ikke så aktiv herinde, som jeg havde håbet, dengang jeg oprettede bloggen i sin tid. Der sker lidt hist og pist, når lysten til at kigge forbi, kommer snigende.

Det gjorde den så i dag. Jeg har derfor tilføjet Forfatterprofil og Etiketter til bloggen.
Forfatterprofilen er egentlig blot det, som minder om selve profilen fra Blogger, men jeg foretrak at have special designede ord til denne blog.
Derudover har jeg også tildelt indlæggene Etiketter, for at give de forskellige historier kategorier, sådan at folk ved hvad de kan forvente af bloggen.

Alt sammen er placeret i bunden af bloggen, som det hele tiden har været. Tit og ofte overvejer jeg, at flytte det fra bunden af, men jeg vil hellere at det primære fokus er selve historierne, og det, jeg skriver herinde, end det er al fyld-informationen.

Med hilsner fra en amatør-forfatter
C. Stubbe

Bøger til skriveriet #1

Jeg fik denne bog i julegave. Den hedder, som billedet viser, "Sådan skriver du gode bøger til børn og unge" og er skrevet af Charlotte Lerche. Den kan fås hos Skriveværkstedet som bog og pdf-fil (samt hos Saxo.com som bog, hvis man er mere til dem).

Jeg har ikke nået at læse så meget i den, andet end de første par sider, men jeg fornemmer at den er rigtig god, til lige præcis det formål, jeg vil bruge den til. Jeg er nemlig rigtig god til at starte med at skrive, og så går jeg i stå og ender med at rette i det, jeg har skrevet. Og så kommer jeg aldrig videre, fordi jeg gik i gang med at rette, i stedet for bare at skriver derud af.

Charlotte Lerche har beskrevet hendes måde, at lave øvelser på. Hun har lavet kategorier, f.eks. sted eller følelse, hvor hun så har skrevet på små sedler med ting, der hører til den kategori. Såsom værtshuset eller lykkelig, og så skal man beskrive værtshuset eller den følelse af at være lykkelig. Og jeg synes det lyder som en genial idé med at opbevare sådan nogle små ord i en krukke, og så finde inspiration i dem, når skrivelysten er der.

Jeg fandt et link til en, Skrivepulten, som også har anmeldt bogen tilbage i december 2013. Og hun skriver, at det er en af de bedste bøger, der var på markedet dengang. Netop fordi den gav konkrete råd, som rent faktisk var brugbare. Her fortæller hun også, at der findes et afsnit omkring skriveblokeringer - et afsnit, som jeg burde kigge nærmere på, da det er der, jeg altid ender.

Så alt i alt, så glæder jeg mig til at læse resten af bogen, og se hvilke guldkorn, den har at byde på. En ting er sikkert allerede, og det er, at det er et af bedste julegaveønsker, jeg har foretaget mig!